Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Her kan du finde inspiration til din rejse til Liverpool
Besvar
Brugeravatar
Jan
Indlæg: 2714
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:45
Geografisk sted: Rødkærsbro
Alder: 51

Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Jan » onsdag, 11. maj, 2011 21:45

Rejsebeskrivelse, Liverpool FC v Newcastle United, 29/4 2011 – 3/5 2011

Baggrund. Julen 2010
Guderne ved, thi det har jeg selv fortalt dem, at 2010 var et forfærdeligt år. At forholde sig til at jeg nu ikke mere hver aften kunne putte mine 2 højtelskede drenge og kun se dem på nedsat deltid var hårdt – lidelsesfæller ved hvad jeg taler om.
Ret hurtigt kom jeg til den erkendelse, at det der, i overført betydning, skulle redde mig var LFC. Dér tog jeg grueligt fejl! Men LFC er en del af ens liv der aldrig forsvinder, og da det var længe siden jeg sidst havde været på de kanter besluttede jeg som en del af den igangværende terapi at besøge byen ved Mersey-floden samt sikre mig billet til paradis – Anfield. Så jeg ansøgte Webmartin om en billet til himmerige og sandelig om ikke denne herlige mand kvitterede med en bekræftelse herpå, dog sammen med et klart og utvetydigt ønske om at hjembringe 3 points til kontoen (check!) – fantastisk!
Så var det ellers i gang. Hotelværelse på Hanover Hotel, flybillet fra Billund med KLM via Amsterdam, en busbillet fra Biiiip Airport til Liverpool med National Express Coaches. Fredag til tirsdag – kampen blev rykket fra lørdag til søndag og så var der også tid til at studere byen, sætte sig lidt ved Mersey River og sammen med de to Liver Birds holde øje med tilværelsen.

Forår 2011
Som tiden nærmede sig fadede sæsonen som vanligt ud. Da jeg bestilte turen var Roy Hodgson stadig vores manager og vi lå elendigt til i tabellen. På Forum var der vidst flere der gav udtryk for, at de dæleme ikke skulle på Anfield i denne sæson. Så gjorde King Kenny comback! Hen på foråret blev Gerrard og Agger dømt færdig for sæsonen indenfor samme uge. Kenny havde stadig ikke fået forlænget sin kontrakt. Stadiondebatten trak ud og vi tabte til WBA mens en ukendt amerikansk basketballspiller købte en andel i klubben. Kort sagt; alt ved det gamle!

Fredag d. 29. april 2011
Royal Wedding Day (You can stick yer royal family up yer a…). Afrejse. Selvfølgelig er det mig der bliver hevet ud til personligt sikkerhedstjek i Billund. Ombord til Amsterdam og KLM bød på tørre kiks og en drink men de kan deres kram. Ankomst Manchester og så ellers hurtigt ud af denne kedelige by. Men nej, åbenbart har de britiske immigrationsmyndigheder problemer med menneskesmugling, illegal indvandring m.m. så det tog en times tid for en dansk EU-borger at komme igennem security og få sin kuffert. National Express-bussen kom om en time – fint, så kan man lige få en bid brød. Igen nej, for det er jo Royal Wedding Day og det går man åbenbart op i i mancs-land. Nogle butikker ved busstationen var allerede lukket hen ved kl. 17. Bussen kom endelig og kørte mod bedre steder. I bussen går tankerne til mine elskede drenge (altså dem herhjemme) og de oplevelser jeg skal have de næste par dage. Og så pludselig i horisonten, da vi nærmer os Liverpool, ser jeg Liverpool Cathedral og få øjeblikke senere også Paddy’s Wigwam! Så er vi dér snart – ind på Edge Lane. Formand Niels har i mange fine artikler beskrevet den udvikling byen Liverpool har gennemgået de senere år. Et sted der ikke er updated endnu er helt klart Edge Lane. Et skilt siger da også ”Edge Lane is developing” og tak for det. Sikken en gang fattigdom, et nedslidt område der mildest talt ikke byder gæster velkommen på nogen særlig positiv måde. Men det er jo en del af virkeligheden og hvorfor forsøge at skjule virkeligheden? At opdatere og modernisere et så stort område som Liverpool gør man ikke bare på nogle få år. Tiden har stået stille og tidligere generationer har forsømt eller ikke haft muligheden for at følge med tiden. Som dansker undrer man sig også når man ser bymidten. Ja, Liverpool One har ændret meget til det gode helt centralt, ligesom havnefronten også løbende er renoveret, men man skal ikke ret langt væk før man ser tydelige forskelle hjem til den middelstand de fleste kender hjemme fra Danmark. Check-in på Hanover Hotel og så lige ud og hente lidt aftensmad og proviantere i Tesco. Derefter en kort gåtur ned til havneområdet, hvor der præcis denne weekend var start på et Tall Ship’s arrangement så også den maritime lyst blev styret. En tur gennem City Centre afslører, at de unge er feststemte. Specielt pigerne ser ud til at være ude på sjov, og ufatteligt at de ikke fryser. De har jo næsten ingenting på! Som far havde jeg nok lige sat mig igennem, men enten er man meget forskellig i Liverpool ift. Danmark eller også er jeg bare gammel… Så var det faktisk ved at være sen aften – dejligt at være ”hjemme” igen!

Lørdag d. 30. april 2011
Op tidlig lørdag morgen for dagen havde et nøje planlagt program. Full English Breakfast kan holde én gående til hen ved middagstid før det igen rumler lidt… Derefter om i Liverpool FC Superstore i Liverpool One komplekset og købe lidt ind. Bonusinfo.: Hvis det overhovedet er muligt så kom tidligt kort efter åbningstid. Så er der ikke overfyldt og man har tid og plads til at se sig omkring. Som altid skal man se sig godt for mht. priser – de kan variere rimeligt meget. Herefter købe Echo og andet læsestof – kan bl.a. anbefale det relativt nye fanzine Well Red, som er yderst velskrevet (men sådan noget er jo subjektivt). Hjem på hotellet med indkøbene og så afsted til Liverpool Lime Street og på London Midland-toget mod Birmingham New Street. Det gør bl.a. holdt i Crewe, hvor Alexandra denne dag på Gresty Road lige ved banegården spiller mod det i praksis allerede forhenværende liga- og dermed kommende Conference-mandskab Stockport County. The Alex er navnet på det gode kampprogram og det er intet problem at få husets bedste plads lige bagved ”direktørlogen” på den store Main Stand, hvorfra der er fortræffelig udsigt over hele stadion. Disse pladser viste sig hurtigt at minde om et plejehjem for Grumpy Old Men - og kvinder i øvrigt. Da Rhys Taylor, en ung walisisk keeper på sæsonlån fra Chel£ea kom til at sparke bolden udover sidelinjen på et udspark råbte min ældre sidekammerat så ingen på Main Stand var i tvivl: ”You can do that at Chel£ea son, go back there!” Taylor stod i øvrigt en fin kamp og fik også anerkendende klap fra min sidemand nogle minutter senere da han greb ind efter et hjørnespark. Jeg skal undlade at videregive nogle af de gloser som en midaldrende dame foran mig ytrede nogle gange… Crewe lader til at være en overordentlig flink klub, hvor stewards, programsælgere og billetkontoret er meget venlige overfor besøgende. Dario Gradi’s mandskab vinder denne eftermiddag 2-0 og end ikke Stockport-fansenes tåbelige pitchinvasion efter kampen kan ødelægge indtrykket af en god eftermiddag. Bonusinfo. 1: Butikken med navnet ”Fish & Chips Stop” på Gresty Road lige overfor stadion serverer turens i særklasse bedste måltid af sin art. Bonusinfo. 2: Selv på varme forårsdage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel er der hamrende koldt hvis det blæser lidt på den store Main Stand. Jeg havde jakke med for en sikkerheds skyld og den fik jeg brug for. Som den flinke steward sagde, så havde han stået hér i uendeligt mange år og næsten altid med hans overfrakke, hvorimod alle de unge kun kom i deres ”trafik-veste”… Gresty Road er et besøg værd.
Hjemme i Liverpool så jeg lidt af 2. halvleg af Spurs-nederlaget på Stamford Bridge sammen med en pint på McCartneys Bar i tilknytning til Hanover Hotel. Derefter lidt provianteren og senere på aftenen BBC1 hvor Jocky Hansen (Alan Hansen) sammen med Alan Shearer var gæster hos Gary Lineker på Match Of The Day. Endvidere bagefter alle mål fra The Football League.

Søndag d. 1. maj 2011
Full English Breakie lægger ligesom stilen for dagen og efter sådan en omgang er det rart med en gåtur i den friske og kølige morgenvind inden turen går mod Anfield. Der er KO allerede kl. 12 så det føles lidt underligt at stige på bussen kl. 9:30 på vej mod Anfield. Endnu mærkeligere er det at stå på The Park overfor The Kop kl. 10 med en pint i hånden og synge om Poor Scouser Tommy, Luis Suarez, Steve Heighway og King Kenny. Men man vænner sig hurtigt til mange ting... Ud på widdlehouse (urinal på Scouse-dialekt) og så nedad Skerries Road om til Anfield Road Lower, hvor jeg desværre havde trukket nitten om vel stadions værste plads overhovedet – men det er der jo nogen der skal. I grunden emmer dette sted så meget af historie at det vil være synd at rive ned, men et eller andet sted føler jeg, at det bedste og mest økonomiske vil være at bygge helt nyt og tidssvarende ovre i Stanley Park. Herregud, det er jo i spytklatafstand – jeg har nok ændret holdning efter at have set alle de obstructed views der faktisk er. Jo, man kan da rive ned og bygge nyt samme sted – men de der argumenterer mod det lidt uambitiøse heri kan for så vidt godt få min forståelse…
Kampen forløb som den skulle. 3-0 til drengene i rødt. Newcastle havde intet at byde på selvom vi gennem hele 1. halvleg forærede set-pieces væk. Hjørnespark og frispark omkring feltet, men der er sket det underlige, at selvom vi egentlig ikke spiller champagnebold hele tiden så er vi stadig suveræne nok til at køre en sikker 3-0 sejr hjem – i hvert fald på Anfield. Kenny’s comeback som manager har løftet hele holdet og stemningen på tilskuerpladserne er positiv. Den unge John Flannagan spillede højre back i 1. halvleg og byttede med Johnson så han fik venstrebacken i 2. halvleg, indtil han helt til slut blev byttet med Jonjo Shelvey. Det er fedt at se og høre folkets støtte til de unge, lokale gutter der kommer frem. Kenny giver de unge chancen, uanset hvor de er fra. Han har sine idéer kan man se. Det skal nok blive godt. Målene denne middag blev sat ind af Maxi, Kuyt på straffe (hvem ellers?) og Suarez, efter at sidstnævnte har været på nippet til at få krampe i armene af at slå ud med dem over at det ikke lige gik. Men han er en ukuelig lille gut der er selve publikumsfavoritten på Anfield. Men vi kunne bare ikke få nok, og om det var Depeche Mode-sangen gennem det meste af kampen der bevarede troen hos den lille 7’er ved jeg ikke. Det var i øvrigt også ham der blev fældet ved straffesparket og Echo var ikke i tvivl om, at Newcastle havde lagt taktikken an på at Big Andy spillede og de dermed ikke anede hvad de skulle gøre rent taktisk da han startede på bænken, og det gav stort set Suarez frit spil. Stemningen var underligt tavs på Anfield og bestemt ikke oppe at ringe på noget tidspunkt. Hvis man er lidt frisk og flink er det hurtigt at falde i snak med nogle af de lokale sidekammerater, bl.a. var vi enige om at det er for dumt at komme for sent og gå for tidligt til pause og før slutfløjtet. Problemet på Anny Road Lower er, at når der er action nede i Anny Road-enden rejser folk sig op og så kan man ikke se en skid på de bageste rækker. Når man står op kan man ikke se feltet oppe i Kop-enden. Bad bad seats. Far er ikke sur. Far er skuffet!
Efter kampen skulle der lige provianteres med lidt tørt og vådt, ligesom det er et absolut must at stille sig ved Hillsborough Memorial og lade tankerne gå tilbage til den eftermiddag for 22 år siden, hvor 96 mennesker af kød og blod mistede livet. Da øjnene rullede nedover navnene stoppede de et kort øjeblik ved Jon-Paul Gilhooley, 10 år. Jon-Paul havde en fætter. Han har initialerne SG, spiller med nr. 8 og bærer normalvis anførerbindet hos LFC. Sådan er der så mange historier. Det er 96 individer. 96 historier. LFC har netop udgivet bogen om LFC’s Family Tree (kan varmt anbefales) og nogle af de 96 var oven i købet i direkte familie. Og på en eller anden mærkelig måde er vi i LFC alle bundet sammen. Selvfølgelig mest lokalt i Liverpool, men LFC har fans over hele verden og jeg gætter på at ikke mange undlader at stille sig ved siden af Shankly Gates når de kommer til Anfield på besøg.
På vej om mod Walton Breck Road gik turen forbi hjørnet af Anny Road og Centenary Stand, der hvor Kemlyn Road lå tidligere. Her ligger spillernes p-plads og de kører hjem vel omkring en times tid efter slutfløjt. Folk stiller sig med sine kameraer og klapper og tager både levende og stillbilleder når bilerne kører. Maxi, Kyrgiakos, Raul Meireles (i en Mini!), Stevie G. i sin Range Rover og Luis Suarez passerer alle til folkets hyldest. To mænd går med få minutters mellemrum fra Shankly Gates nedad Anfield Road, forbi spillernes p-plads. De får lov at passere ubemærket. Den ene en ældre velklædt herre alene og den anden går sammen med en kammerat. Den ældre herre er Ronnie Moran, mens den midaldrende fyr, der faktisk ser ud til at være i fin form, hedder Jan Mølby. Jeg standser ingen af dem men lader dem passere videre i deres gøremål. Nogle ved siden af mig hvisker da Rambo er gået forbi: ”Who was that? Was it..?" Ja, jeg siger at det var Mølleren. Ingen bemærker tilsyneladende Ronnie Moran, der ser fornøjelig ud på vej hjem til sin Afternoon Tea. Hans hold har lige vundet og lægger nu alvorligt pres på Spurs i kampen om 5. pladsen der giver adgang til Europa League.
Byen emmer af liv på denne arbejdernes kampdag. Det så jeg dog ikke noget til, til gengæld bemærkede man at det i de dage jeg var afsted var 70 år siden The Blitz og det blev markeret flere steder i byen, bl.a. havde Echo nogle særtillæg med gode historier. Krigens rædsler kan næsten mærkes gennem beskrivelserne og billederne. Tilbage i byen skulle der spises og provianteres inden aftenen faldt på, ligesom der skulle ses MOTD igen.

Mandag d. 2. maj 2011
Sidste hele dag i Liverpool og igen med et planlagt program. Det var igen Bank Holiday så butikkerne lukkede tidligt. Nu er lukkeloven ikke noget man går synderligt op i herovre, men alligevel lukkede f.eks. Tesco kl. 18. Dagen startede selvklart med et mindre morgenmåltid og efter sådan en omgang er det rart med lang gåtur i den friske vind!
Først op ad gaderne rundt om Mount Pleasant – op til toppen hvor Metropolitan Cathedral of Christ The King ligger. Et noget særegent byggeri der af scouserne kaldes Paddy’s Wigwam! Når man ser byggeriet forstår man hvorfor…
Herefter skiftes der trosretning og turen går til Liverpool Cathedral, der er et imponerende bygningsværk. Man bliver betaget af den enorme katedral når man kommer ind. Straks indenfor mødes man af en flink ældre dame, der spørger hvor man kommer fra. Så får man udleveret en lille 4-siders folder på ens eget sprog med en tegning over kirken og hvor man kan finde de forskellige ting. Det er også muligt at få en audio-afspilning med rundt. Katedralen rummer mange små interessante ting at studere. Noget jeg bliver stærkt betaget af er når man går ned af trapperne ovre i højre hjørne – mod det såkaldte Jomfru Maria Kapel. Pludselig, nedenfor de små trapper står man i en anden katedral der er en hel del større og smukkere end en middelstor dansk provinsbys kirke. Det er en fantastisk oplevelse (og jeg er ikke specielt kristen). Inden man går ud husker man lige at give et bidrag, f.eks. ved at tænde et lys. Hvad var det der stod ved lysene? 40p holder kirken løbende i 14 sekunder?
Vel udenfor igen kan man f.eks. gå om til den vestlige side og ca. halvvejs nede ligger en mindesten til ære for de 96 ofre for Hillsborough-katastrofen. Jeg gætter på at ikke mange er klar over at der rent faktisk ligger et mindesmærke hér… i hvert fald var der kun 2 visne buketter og hele mindesmærket er enkelt og simpelt. Alle blomsterne går nok til Memorial ude ved Anfield, men jeg satte mig nu alligevel lidt på hug ved katedralens mindesmærke og lod tankerne flyde.
Gåturen tilbage mod byen gik forbi Cains bryggeriet og Kings Dock, inden Albert Dock dukkede op og man var tilbage ved Liverpool One busstationen. Lidt provianteren (Full English var fordøjet af den lange gåtur) inden der kunne gøres indkøb igen. Man opdager hele tiden noget og man skal nok huske at gå lidt udenfor Liverpool One også, selvom jeg ved et par lejligheder hørte folk spørge til nogle butikker og svaret var at de var flyttet til Liverpool One. Gågaderne er nu stadig fine nok i sig selv, og f.eks. bør man huske at komme forbi St. Johns Shopping Centre og gå i Book Clearence Centre – de har billige bøger af lidt ældre dato og bl.a. flere historiske titler.
Dette var dagen hvor det blev offentliggjort at bin Laden ikke er mere og det var også dagen hvor der var World Championship i snooker og det er noget man går op i. Aftenen var den første stille aften på Hanover Hotel under mit ophold, men når der ligger en irsk bar i underetagen må man være forberedt på lidt af hvert… Så der var dømt snookerfinale, hvor John Higgins slog til på en af de ellers få fejl af den unge komet Judd Trump. Snooker kan ofte ses på Eurosport-kanalerne på vore breddegrader.

Tirsdag d. 3. maj 2011
The Leaving of Liverpool. Det er altid trist at forlade denne by der udover en masse seværdigheder også huser verdens dejligste fodboldklub og nogle sjove naboer på den anden side af parken…
En af de triste ting ved at forlade byen og som man savner rent mentalt men nok ikke fysisk er Full English Breakfast. Toast, bacon (rigtige skiver, ikke det tynde pjat vi køber herhjemme i DK), pølser, stegte champignons, tomater, baked beans, blodpølse, æg, juice you name it. Regel nr. 1 – book aldrig hotel med continental breakfast, det er en dødssynd.
Noget man bemærkede var hvor mange turister der faktisk er. Man går ikke 10 meter før man møder en irer eller en nordmand. Irerne drikker som sv.. mens nordmændene bare køber og køber og køber. Hele familier skal ekviperes i LFC’s clubstores – de norske oliepenge går ikke forgæves. På Anfield var der foreløbig sæsonrekord med 44.923 mod N’castle. Hvis Toon Army havde 3.000 billetter, så er mit defensive gæt at mindst 5.000 derudover er OOT’s (out of towners). Det er en betragtelig del og hvis jeg var indfødt scouser ville jeg da også irriteres af al den norske snakken, men det er penge i ikke alene klubkassen men også i byens private erhvervsliv og dermed er denne indtægt vel en ikke uanseelig del af byens samlede økonomi? Det er ikke løgn når jeg siger at jeg så 1/éen mand i Neverton-trøje under mit ophold – til gengæld LFC-trøjer overalt, og det altså ikke kun på turister. Så den med The Peoples Club holder bare ikke.
På vej om mod busstationen på Norton Street blev det sidste læsestof (Echo og det nye LFC Weekly købt). Bussen var selvfølgelig 10 min. forsinket og grundet begivenhederne i Pakistan dagen forinden var det som om man bemærkede at de ellers høje sikkerhedsforanstaltninger havde fået endnu et hak opad. Overalt, også i Liverpool, var der ekstra politi og sikkerhedsvagter. Det være sig på gader og stræder, men selvfølgelig meget koncentreret om trafikknudepunkterne. I lufthavnen fik jeg derfor ikke tid til at spise da det tog lang tid at komme igennem til gaten, og endvidere viste flyet fra Amsterdam sig at være 15 min forsinket så jeg fik nervøse tanker. 737’eren hentede dog lidt ind på vej over til kontinentet, men jeg havde kun ca. 45 minutter til min connection flight fra ankomst Schiphol til afgang mod Leg.. øh Billund. Det var jo KLM selv der havde foreslået schedule så jeg løb som en anden Dirk Kuyt henover Skylink-rullefortorvene fra den ene terminal til den anden. Endelige henne ved security check in og en dame i køen stod pludselig og fumlede efter hendes boarding pass eller hvad ved jeg… laaaang kø og min tålmodighed var opbrugt. Endelig igennem efter at have smidt næsten alt, inkl. sko, cardigan m.v. løb jeg igen og jeg hørte i højtalerne at det var absolut Final Call ellers blev bagagen taget af flyet. Min mildest talt dårlige kondition (Dirk, hvor køber du dine Duracells?), der ikke var blevet bedre af Full English trods mange gåture henover weekenden, fik mig slæbt de sidste meter hen til gaten og det er ikke løgn at ca. 1 minut efter jeg havde sat mig lukkede de dørene… Jeg havde helt glemt at jeg ikke havde været på widdlehouse siden Lime Street ca. 10:15 og den var nu 16:34. Jeg havde dog heller ikke fået andet end en enkelt Heineken og et par tørre kiks på det første fly.
I Billund var min kuffert selvfølgelig en af de sidste til at komme op fra kælderen, men den kom og en dejlig weekend var forbi. Det handlede bare om at komme hjem, få vasket og tørret tøj, spist lidt og så ellers knalde brikker. Morgendagen bød på arbejdets trivialiteter og der var endnu ca. 44 timer til jeg skulle se mine dejlige unger igen.
Hvis man har muligheden, så vil jeg klart opfordre til at tage en tur til Liverpool. Og endnu bedre hvis man har et par dage – så er der masser at se på, noget for enhver smag. Nogle vil gerne se en spiller køre i bil ude ved Melwood og måske få en autograf, andre vil på museer, andre vil shoppe, andre vil i kirke, andre vil på pub og have pints. Det kan gøres i alle prisklasser, men det er selvfølgelig ikke decideret billigt – i forhold til så meget andet er det nok hverken mere eller mindre.
Den allersidste, men nok vigtigste bonusinfo. jeg vil give er, at man bør læse Niels’ artikler i medlemsbladet om ”Byen netop nu” samt nærstudere den eminente Fan Klub Guide, der kommer med et af de første medlemsblade hver sæson. Hér er der samlet mange særdeles brugbare informationer om både LFC men også byen Liverpool og området Merseyside. En god forberedelse er langt fra halvt fuldendt i denne oplevelsesrige by, men det er en vigtig start.

Go RedMen - Game on!
Up The RedMen... we go again!

Callesen
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 8894
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 17:58
Geografisk sted: København
Alder: 36

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Callesen » onsdag, 11. maj, 2011 22:46

Dejlig læsning, Jan.
Det lyder til du havde en skide god tur (alene?). Og nok godt med en rejsebeskrivelse, hvor man ikke kun høre om pints, sjove ting hvor folk dummer sig og pints.
Selvom pints nu er fandens lækkert og min tur nok ikke var så meget andet end pints.

Brugeravatar
Aarhus
Indlæg: 3123
Tilmeldt: onsdag, 17. okt, 2007 13:09
Geografisk sted: Århus C
Alder: 108

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Aarhus » torsdag, 12. maj, 2011 09:14

God læsning.

Gid jeg snart får fyldte lommer og mulighed for at komme til Anfield.

Brugeravatar
Mikkel
Indlæg: 3076
Tilmeldt: lørdag, 02. jun, 2007 14:35
Geografisk sted: Rødovre
Alder: 51

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Mikkel » torsdag, 12. maj, 2011 13:05

Fantastisk rejsebeskrivelse, Jan! :army7:
Og med baggrunden taget i betragtning, håber jeg, at turen var god terapi for dig.
Super flot beskrevet.
Just the fax ma'am. Just the fax.

Brugeravatar
Brando
Indlæg: 1449
Tilmeldt: torsdag, 14. jun, 2007 19:07
Alder: 52

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Brando » torsdag, 12. maj, 2011 13:53

Se dét er en rejsebeskrivelse som vil noget. Helt igennem fantastisk læsning, Jan. :clap:
Håber at turen var god terapi - det lyder i alt fald sådan.
"Med ét ord kan man kalde det dårlig forberedelse", Jørgen Leth

Sinama P
Indlæg: 995
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 20:38
Geografisk sted: Odense

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Sinama P » torsdag, 12. maj, 2011 17:28

Lækker rejsebeskrivelse Jan!! Rart at læse om dine gode oplevelser i byernes by!

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7251
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af JudgeArdaStudge » torsdag, 12. maj, 2011 18:16

Den kan sagtens retfærdiggøres et sted i medlemsbladet IMØ. Well written.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Jan
Indlæg: 2714
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:45
Geografisk sted: Rødkærsbro
Alder: 51

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Jan » torsdag, 12. maj, 2011 20:41

Tak guys :)
Pints er nu et must og de glider så dejligt ned når man er i fodboldens hjemby...
Men ellers var det mest for at beskrive hvad man nu kan bedrive tiden med mens man ikke lige ser fodbold, og for mig handlede det om at få lidt af det hele (undtagen de helt unge "liver-birds" ved mørkets frembrud... - sgu nok mere for Callesen & Co. ;) ). Byen kan sagtens bære at man bliver nogle dage, og der er vel snart sagt noget for alle. Jeg vil dog klart anbefale et af de større/stille hoteller hvis man har børn med, eller evt at bo udenfor bymidten, for byen fester i weekenderne og vel specielt de weekender hvor LFC spiller hjemme.
Hvis moneterne kan spares sammen - prøv det, og brug tiden nøjagtig som I ønsker det, nydelsen er helt på Jeres side. Der er kun ét krav: 3 pts pr. kamp med hjem, tak!
Og mon ikke Mugge snart flytter tråden over i Rejsesektionen så jeg ikke obstruerer Forum's hovedplads...
Up The RedMen... we go again!

Brugeravatar
Mugge
Forum administrator
Indlæg: 6992
Tilmeldt: onsdag, 30. maj, 2007 19:46
Geografisk sted: Skive
Alder: 49
Kontakt:

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Mugge » fredag, 13. maj, 2011 08:17

Jan skrev:Og mon ikke Mugge snart flytter tråden over i Rejsesektionen så jeg ikke obstruerer Forum's hovedplads...
Jo, det skal jeg nok få gjort på et tidspunkt.

Hafsteinsson
Indlæg: 2817
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 16:19

Re: Rejsebeskrivelse, LFC v Newcastle, 1/5-2011

Indlæg af Hafsteinsson » fredag, 13. maj, 2011 17:08

Kan godt lide dine bonus info's. Den om mindestenen for de 96 ved den store katedral kendte jeg ikke til.

Flot rejse beskrivelse.

Besvar