Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Her kan du finde inspiration til din rejse til Liverpool
Besvar
Asbjørn M
Indlæg: 160
Tilmeldt: fredag, 10. aug, 2007 12:54
Alder: 33

Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Asbjørn M » søndag, 23. dec, 2012 21:13

Så var tiden endelig kommet til min 3. tur til Liverpool. En kammerat og jeg rejste fra Kastrup fredag aften, fløj til Manchester og tog toget videre til Liverpool, hvor vi ankom ca. 21.30 efter nogle forsinkelser.
Vi gik gennem det flotte julepyntede centrum af Liverpool til vores hotel (Premier Inn) som lå på havnen lige ved siden af Albert Dock. Liverpool er altså en rigtig hyggelig by!
Vi gik forholdvist hurtigt i seng for at være friske til kampdag lørdag. Hvad vi ikke vidste var, at Premier Inn lå lige ved siden af et diskotek - og vi fik selvfølgelig tildelt et værelse meget tæt på dette. Derfor faldt vi ikke i søvn før langt hen på natten. Premier Inn er udmærkede hoteller til prisen, men en anden gang vil jeg nok vælge et af dem i city centre (hvor jeg har boet før) - der var i hvert fald mere ro :)

Nå - vi stod tidligt op lørdag, tog noget hurtigt morgenmad og så gik vi til Liverpool Cathedral. Den er virkelig et besøg værd, hvis man er i byen. En KÆMPE katedral med plads til omkring 2000 siddende mennesker og med et 100-meter højt tårn.
Efter besøget gik vi en tur i Liverpool One (det kæmpe shopping center i city-centre), fik købt lidt julegaver (3. trøje med "33 Shelvey" - 380kr :D), og fik derefter lidt at spise før vi vente hjem til hotellet igen for at gøre os klar til at tage til Anfield.

Vi delte en taxa med et par skotter, som havde taget turen fra Glasgow til dagens kamp og ankom til Anfield omkring kl. 13.30, ca. halvanden time før kampstart. Dejligt gensyn! Min sidste tur til Anfield var PL-ydmygelsen af Everton i sidste sæson med et forrygende Gerrard-hattrick og en god stemning på stadion. Denne kamp mod Villa kunne jo så nærmest kun blive en skuffelse i forhold, men jeg glædede mig alligevel meget, da jeg endelig skulle have debut på The Kop!! :P

Vi gik ind ca. en halv times tid før, fandt vores (gode) pladser på tribunen og nød at se Liverpoolspillerne varme op. Andre danskere havde også lagt vejen forbi Anfield denne eftermiddag og prøvede ihærdigt, iført Brøndbyhalstørklæder, at komme i kontakt med Agger under opvarmning - FEDT!
YNWA - og så var i gang.

Vi var meget optimistiske efter den seneste "stime" af rimeligt gode kampe.... Desværre skulle denne optimisme hurtigt blive vendt til skuffelse, tomhed og frustration.
Indrømmet, set i bakspejlet var Villa-kampen nok ikke liiiige den allerbedste kamp at vælge at tage over søen for at se. En FORFÆRDELIG kamp - Liverpool med 60% af boldbesiddelsen, men desværre ALT for meget spil rundt om feltet og slet ikke direkte nok. At flere spillere (Cole, Allen, Suarez og store dele af forsvaret) underpræsterede hjalp selvfølgelig heller ikke på helhedsbilledet.
En første havleg med meget spil til Liverpool, men 2 mål på 2 chancer af Villa.

Vi havde dog før oplevet LFC-mandskab bagud, som havde formået af vende kampene igen (senest mod West Ham), så optimismen var ikke helt forsvundet. Desværre blev 2. halvleg EN STOR skuffelse. Ingen stemning, udvandrende tilskuere 10 min før tid og ingen YNWA før slutfløjtet :!: Hmm. Nå, det hjalp da lidt at Gerrard fik reduceret 3 min før tid, og et øjeblik troede man på en uafgjort, men desværre løb det ud i sandet.

Meget skuffede vendte vi tilbage til hotellet. Vi valgte dog lige en tur i det 60 meter høje Pariserhjul (Echo-wheel) på havnen for at få et flot overblik over byen med mange flotte oplyste bygninger. Det var en god oplevelse.
Søndagen stod på stadionrundtur, endnu et katedral-besøg og så gik turen igen tilbage til Manchester og derefter til København.
Da vi ventede på vores tog på Lime Street i Liverpool mente min rejsemakker faktisk at have set Carra gå forbi med sin rullekuffert - jeg var selvfølgelig i gang med "mad"bestilling på Burgerking og kan derfor ikke bekræfte. Prøvede dog ihærdigt at løbe rundt på stationen for at finde ham - men ak nej... ærgeligt! :wall:

Opsummerende må jeg indrømme, at jeg har et par uafklarede spørgsmål, som måske har brug for at blive debatteret lidt:

- HVORFOR er der ikke en organiseret "stemningsgruppe", ala FCK's og Brøndbys som vi kender herhjemme, på The Kop? Stemningen var VIRKELIG skuffende denne lørdag eftermiddag. Sporadiske sange til Lucas, Shelvey, Pepe og Luis + halvhjertede forsøg på "Fields of Anfield Road" var ligesom hvad det blev til. Flere sektioner sang sange oveni hinanden, hvilket skabte mere forvirring end sammenhold. Stemningen på The Kop lever altså i mine øjne MEGET på historien og de enkelte gode kampe pr. sæson mod Everton og United. Det må da kunne lade sig gøre at få organiseret dette?! Også selvom MANGE af tilskuerne på The Kop er turister som mig selv. Det er da pinligt at udeholdets 2-3000 tilskuere kan overdøve The Kop's ca. 12.000 hjemmefans :?:

- HVORFOR går vagterne på The Kop rundt og beder folk om at sætte sig, når man rejser sig op? Det er da for mærkeligt. Sikke en fed stemning der kunne være, hvis alle stod og hyllede spillerne med sange og klapsalver - men næh nej. Det undrer mig meget.

Jeg skal HELT sikkert til Liverpool igen. Hurtigst muligt skal denne oplevelse afløses af en sejr og en forhåbentlig bedre stemning.
En tur med en del skuffelser, men også godt vejr (!) og dejlig julestemning... Og så kan man ikke helt lade være med at ærgre sig over, at det ikke var denne weekends hjemmekamp (4-0 mod Fulham) vi valgte i stedet. Men man kan ikke være lige heldig hver gang!
Senest rettet af Asbjørn M mandag, 24. dec, 2012 00:18, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Mugge
Forum administrator
Indlæg: 6992
Tilmeldt: onsdag, 30. maj, 2007 19:46
Geografisk sted: Skive
Alder: 49
Kontakt:

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Mugge » søndag, 23. dec, 2012 21:31

Dejligt med en rejsebeskrivelse - og lad det være en opfordring til andre om også at komme til tasterne vedr. deres rejser!

Mht. Travel Inn så mener jeg faktisk de reklamerer med garanti for nattero - det gør de i hvert fald på den i Vernon Street.

Omkring stemningen på The Kop, så mener jeg helt bestemt, at der er en "stemningsgruppe". For år tilbage var der bevægelsen Reclaim The Kop. Så vidt jeg husker, så fik de etableret noget med klubben, hvor et bestemt område på The Kop var reserveret for dem der kunne/ville synge/starte en stemning.
Jeg går da ikke ud fra, at det er gået i opløsning.

For et stykke tid siden mener jeg, at der var en der skrev, at stemningen på The Kop var ødelagt pga. mange fodboldturister. Jeg mener helt bestemt at f.eks. ingen af rejsebureauerne har billetter til The Kop, men det kan være noget kan be- eller afkræfte det.

Asbjørn M
Indlæg: 160
Tilmeldt: fredag, 10. aug, 2007 12:54
Alder: 33

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Asbjørn M » søndag, 23. dec, 2012 21:34

Måske sad vi for langt ude i siden af The Kop så. Vi var i hvert fald ikke inde i "stemnings"-sektionen. Ganske rigtigt fik folk lov til at stå op længere tid inde i midten, og der var da måske også en smule mere sang - men slet ikke som der kunne have været. Jeg synes ikke, det virkede særligt organiseret må jeg indrømme.

Jep, jeg glemte at nævne at vi faktisk fik £55 i refundering som plaster på såret over den manglende nattesøvn. Så det var da god service må man sige.

Callesen
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 8894
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 17:58
Geografisk sted: København
Alder: 36

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Callesen » mandag, 24. dec, 2012 00:35

Reclaim The Kop havde en aftale med klubben om, at dem der havde sæsonkort kunne få rykket deres plads til nogle bestemte områder af The Kop, det var i sommerperioden hvor disse skulle fornyes. Men om det stadig er noget de gør i ved jeg ikke.
Men stemningen har i flere år gået den forkerte vej.

Brugeravatar
Aarhus
Indlæg: 3123
Tilmeldt: onsdag, 17. okt, 2007 13:09
Geografisk sted: Århus C
Alder: 108

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Aarhus » mandag, 24. dec, 2012 01:03

Man savner vel European Nights at Anfield Road.

Jeg vil give min højre arm for at få denne stemning på stadion hver weekend. Det kunne mærkes helt ud af fjernsynet til tider.

Fowler_dk
Indlæg: 428
Tilmeldt: fredag, 05. sep, 2008 08:44

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Fowler_dk » onsdag, 26. dec, 2012 14:20

Officielt er det jo ikke tilladt med ståpladser på de engelske PL-stadions, så det er grunden til, at vagterne beder folk sætte sig ned. Uofficielt er det dog tilladt at stå op i sektion 304/305/306 på the Kop og også i de fleste af de øvrige sektioner på Kop til nogle af top-kampene. Reklaim the Kop er vist gået lidt "døde" de senere sæsoner, og stemningen er dalet meget, da der ikke er nogen organisering af opbakningen fra tribunerne. Da pladserne i "stemningssektionerne" ikke er reserveret til sæsonkort og kan købed frit i bl.a. medlemssalget, er det også svært at styre, om køberne af pladserne er villige til/ kan bidrage til stemningen. Det lyder sikkert mærkeligt for mange af os, men man oplever altså en del personer på Kop, som umiddelbart virker til kun at komme for at opleve stemingen og ikke bidrage til den.

Der er nogle af rejsebureauerne, der har billetter til Kop, men jer er ikke klar over hvilke. Vi var ovre og se kampen mod Wigan i November og her var er par nordmænd, der havde fået forvildet sig ind på vores pladser, og de havde deres billetter fra et rejsebureau.

Molby
Indlæg: 120
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 19:11
Geografisk sted: Den Engelske Pub - Fredericia
Alder: 49

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Molby » onsdag, 26. dec, 2012 17:50

Der er desværre blevet meget stille på Anfield. Jeg har været der 6 gange på de sidste 7 år, og de seneste 3 gange er der blevet mere og mere stille. Specielt sidst mod Young Boys (2-2) var der ikke meget gang i The Kop, men jeg skal da lige love for at YB's fans var der fuld knald på fra start til slut(Er der vist også på vores ude fans). Den største stemning kom da YB's fans viste et banner med støtte til Hillsborough og hele Anfield rejste sig og klappede, Respekt til YB!
Om vores stille Anfield skyldes såkaldte "out of towners" eller H&G's næsten fuldstændige ødelæggelse af klubben indefra, siddepladser, spillet eller måske en blanding, i don't know.
Der er en god artikel her:
http://www.theanfieldwrap.com/2012/12/f ... -is-shite/
Above us only sky

kristiank
Indlæg: 321
Tilmeldt: lørdag, 31. mar, 2012 22:21
Alder: 27
Kontakt:

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af kristiank » onsdag, 26. dec, 2012 23:24

Mugge skrev:Dejligt med en rejsebeskrivelse - og lad det være en opfordring til andre om også at komme til tasterne vedr. deres rejser!

Mht. Travel Inn så mener jeg faktisk de reklamerer med garanti for nattero - det gør de i hvert fald på den i Vernon Street.

Omkring stemningen på The Kop, så mener jeg helt bestemt, at der er en "stemningsgruppe". For år tilbage var der bevægelsen Reclaim The Kop. Så vidt jeg husker, så fik de etableret noget med klubben, hvor et bestemt område på The Kop var reserveret for dem der kunne/ville synge/starte en stemning.
Jeg går da ikke ud fra, at det er gået i opløsning.

For et stykke tid siden mener jeg, at der var en der skrev, at stemningen på The Kop var ødelagt pga. mange fodboldturister. Jeg mener helt bestemt at f.eks. ingen af rejsebureauerne har billetter til The Kop, men det kan være noget kan be- eller afkræfte det.
Jeg har været der en gang, i sidste sæson mod Wolverhampton. Det var en gave fra min far og det var en fantastisk oplevelse. Vi nåede ikke at opleve så meget af byen, så inden jeg skal der over igen, engang i fremtiden, så vil jeg blive glad for at læse lidt om oplevelser i byen. Lidt ala det i har skrevet om i medlemsbladene.
Man kan ikke være lige heldig hver gang

Jonas Lassen
Indlæg: 1891
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 14:53
Geografisk sted: Lindholm
Alder: 38

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Jonas Lassen » mandag, 29. jul, 2013 21:05

Jeg er ked af at sige det, men det der lyder som en utrolig kedelig tur! Hvor er al kulturen fra de lokale barer, og den flotte stemning der ofte er inde kampen omkring Anfield ? I mine øre lyder det til, at dine typer er at der netop ikke er stemning derinde nogen gange! For mange der afventer den store stemning til de her turist"fælder", men som ikke gør noget selv for at starte det....
Liverpool Football Club Lindholm Branch
Formand
LFCLB - 3

Brugeravatar
Thommo
Indlæg: 10260
Tilmeldt: lørdag, 02. jun, 2007 14:54
Geografisk sted: Randers
Alder: 48

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Thommo » tirsdag, 30. jul, 2013 00:35

Jonas Lassen skrev:Jeg er ked af at sige det, men det der lyder som en utrolig kedelig tur!
Synes personligt det er noget mystisk(misundelig?) noget at fyre af, Asbjørn slutter med "Jeg skal HELT sikkert til Liverpool igen." Jeg kunne ikke finde på at nedgøre andres rejse tur på den måde, selv hvis de havde siddet i et russisk fængsel i 4 måneder.
Verden er smask fuld af hyklere....

Brugeravatar
Jan
Indlæg: 2714
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:45
Geografisk sted: Rødkærsbro
Alder: 51

Re: Liverpool - Villa d. 15/12 2012

Indlæg af Jan » tirsdag, 30. jul, 2013 14:49

Nu er det jo også sådan, at folk selvfølgelig i første omgang rejser til Liverpool for at se fodbold - hvordan man gør det er jo op til én selv. Lokal eller udenbys fra. Du kan ikke tvinge enkeltindivider til noget. I øvrigt skriver Asbjørn heller ikke noget om hvordan de så fodbold og i hvilket toneleje, så jeg synes det er en fejl at "kritisere" - jeg synes det er fedt at folk skriver noter om deres tur så det kan give inspiration til andre. Både de fodboldrelaterede og de mere turistprægede indlæg læser jeg med stor fornøjelse - nogle kører humle ned fra de ankommer til de rejser hjem, andre gør noget andet. Personligt får jeg ikke det store ud af at læse om natklubbesøg, men mangfoldigheden længe leve. Bare min mening.
Up The RedMen... we go again!

Besvar