Indlæg
af Jesper » mandag, 16. jan, 2017 21:22
Jeg kan nu godt forstå, at man vil beskytte landsholdsfodbold. Ellers kunne man sagtens forestille sig, at der er klubber, der vil lægge et massivt pres på spillerne forud for turneringer og enkelte landsholdsrunder, hvor de skal være skadede eller lignende. Den tendens ser man jo allerede.
Så ved jeg godt, at der er nogle, der er komple ligeglade med landsholdsfodbold, men det er jeg ikke. I denne sag, så er det grotesk, fordi han for lang tid siden stoppede sin karriere på landsholdet. Tidligt, måske, men det hang vist også sammen med, at han ikke følte sig "hjemme" hos Cameroun qua hans opvækst og tilhørsforhold til Tyskland. Derfor må det jo være hans valg, hvorfor det er grotesk at han kan blive presset ud i denne situation. Endnu mere vanvittigt er det, at Liverpool tilsyneladende ikke kan få klare svar på, hvad der er af regler. Der er kun en sag, der tidligere dannede præcedens og det endte med en bøde til klubben og ingen point fratrukket. Dog var den sag anderledes, da spilleren foregav at være skadet, men ikke var det alligevel.
Et moralsk, etisk spørgsmål trænger sig nu alligevel på, for kan man overhovedet forlange af et menneske, at de skal stille op for et land? Det synes jeg ikke, selv om jeg på den anden side heller ikke bryder mig om at man bliver presset til det modsatte.
Hvis man da bare én gang kunne stå i spillertunnellen, altså som spiller!