Aston Villa FC - LFC >> Kamptråden

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.
Besvar
Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11333
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Aston Villa FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » torsdag, 09. maj, 2024 09:10

Billede
Hvornår: Mandag den 13.maj kl. 21:00
TV: 3+ med transmission start kl. 20:55
Hvor: Villa Park i Birmingham
Dommer: Simon Hooper VAR: Chris Kavanagh

Billede
Gad vide om PGMongOL'erne har gang i en tre-trins raket for at fejre, at åbenmundede Jürgen Klopp stopper? Først fik Paul Tierney chancen (okay - han dømte så faktisk ret godt i kampen mod Spurs, bl.a. hvor han lod en fordelsregel give LFC et angreb, og så ved først kommende spilstop gav en advarsel til en spursspiller). Nu får Simon Hooper så chancen efter at have dømt så horribelt biased i kampen på White Hart Lane i sensommeren, med udvisning af både Curtis Jones og Diogo Jota. Det var også den kamp, som indeholdt den hidtil største VAR-blunder, med "fejlkommunikation" mellem VAR rum og dommer, som første til annullering af Luis Diaz' mål til 1-0. Det er lige før at jeg vil sætte penge på, at Klopps afskedskamp mod Wolves på Anfield får Darren "I LOVE all inclusive in Abu Dabi" England som dommer, for så er affyringsraketten ligesom perfekt. Darren England var også manden, som kaldte Simon Hooper ud til sidelinjen får at gense Curtis Jones situationen, og så startede med et 7 sekunders stillbillede af knopper mod skinneben, i stedet for at starte fra starten af situationen: Hvor Curtis har 100% boldkontakt i tacklingen, inden hans fod ruller over bolden. Et kig på stillingen viser, at Abu Dabi har fået fuld valuta for deres investering i All Inclusive til PGMOL-medlemmer!

Nå - Nu er der ikke nogen grund til at stresse blodtrykket og risikere slagtilfælde, for en kamp som udelukkende har kosmetisk karakter. Det skulle da lige være, hvis PGMOL har en plan om at stresse Klopp, så han får march-ordre i Villa-kampen og dermed må se sin sidste kamp på Anfield fra tilskuerpladserne. Nå, jeg hænger sølvpapirshatten ind i skabet nu.

Indbyrdes statistik - PL:
Billede
Rimelig solidt overtag til Liverpool, som har vundet 58% af alle kampe, og LFC har flere vundne kampe på Villa Park (16) end Villa har sejre ialt (13)

Sidste 5 indbyrdes kampe - PL:
Billede

Sidste indbyrdes kamp i Birmingham vandt LFC komfortabelt med 3-1, bl.a. efter at Stafan Bajcetic på cool maner scorede sit første og hidtil eneste mål for LIverpool:
Faktisk har Liverpool vundet de to sidste PL-kampe på Villa Park. Her er opgøret fra 10. maj 2022:
Formbarometer PL:

Billede
Det er mere la-la end Oh-la-la for begge mandskaber pt, som mere har øjnene rettet mod den kommende sommerpause. Villa tabte igår aftes (torsdag) til Olympiakos med 2-0 i Athen, og røg dermed ud af Conference League efter semifinalen, med samlet 2-6 efter 2 klare nederlag. Endnu en understregning af Klopps udtalelser om, at engelske klubhold er slidt ned til sokkeholderne af ALT for mange kampe på dette tidspunkt af sæsonen. Villa har dog en lille smule at spille for, da de skal forsøge at holde formsvage spurs bag sig, for at fastholde 4. pladsen og CLbold i næste sæson. De kan dog nok godt tåle et nederlag til Liverpool, eftesom spurs skal møde Manchester Cheaty, og vi ved jo alle, at de gør rent bord i de sidste kampe - SUK!

Liverpool opstilling
Klopps sidste udekamp med Liverpol og næstsidste i alt :shock: Så hvordan stiller han så op? Klopp vil gerne slutte over 80 point i tabellen. En ting, som man ikke bare kan tage for givet i PL, som han sagde på pressekonferencen op til kampen. 3 point på Villa Park, og så er den målsætning også hjemme, så han stiller selvfølgelig med det, han synes er den stærkeste opstilling pt:

Keeper:
Alisson! 'Nough said!

Forsvar:
Det bliver endnu en tur for de to mest stabile backs i hele Klopps tid i LFC, hhv. TAA på HB og Robbo på VB.
Midterforsvaret starter selvfølgelig med VVD, der som eneste LFC spiller er shortlisted til at blive årets spiller i PL. Den får han dog ikke, da andre desværre står længere fremme i køen. Men hvem skal så være VVD's partner? Det skal vores nye Rolls Royce udgave af en forsvarer, som Klopp havde mange roser til på pressekonferencen: Jarrell Quansah. Han er gennem sæsonen blevet bedre og bedre til at forsvare samt placere sig rigtigt, og så er han så cool på bolden, som det fremgår her:
Midtbanen
Hmm... Her er vel kun een spiller sikker: Mac Allister! Meeen..... på pressekonferencen udtalte Klopp, at han måske havde givet for lidt spilletid til Harvey Elliot, i forhold til hvordan han ellers har performet, både når han har startet inde, og når han har haft indkifterens rolle. Unge Harvey - for vi skal jo huske, at han først lige er fyldt 21 her i starten af april - får derfor pladsen på højre midtbane, hvor han for i øvrigt gjorde det helt forrygende mod spurs i sidste weekend. Men hvem skal så have den sidste plads? Jeg kunne jo drømme om Bajcetic, men som Klopp sagde om hans indhop de sidste 30 minutter mod spurs: "Han lignede - af naturlige årsager - een på cykel, som var blevet fanget midt på motorvejen". Efter så lang en pause, og med hans skrøbelige vokseværks-krop in mente, tror jeg ikke Klopp smider ham for løverne fra start. Så enten bliver det Wataru Endo på 6'eren, og Macca på 8'eren. ELLER.... Curtis Jones på 6'eren ELLER på 8'eren og så Macca på den Curtis ikke spiller. Szoboszlai ligner en spiller, som trænger til at få ny energi og selvtillid, hvilket han forhåbenlig kan finde i sommerpausen, og han kan passende tage Gravenberch under armen, som trænger til det samme boost. Så hvad bliver det? Jeg tror Klopp går med Macca på éren og så engelsk ungdom aka Jones & Elliot på 8'erne.

Angreb
Salah viste tegn på lidt bedre form mod spurs. Ikke meget, men dog en smule, så han får højre siden. Venstre siden for Diaz, og så er det spørgsmålet om Nunez eller Gakpo på toppen? Indsatsen mod spurs peger entydigt på Gakpo, som har fundet rytme igen, hvilket Klopp også nævnte på pressekonferencen, så jeg går med Gakpo. Nunez kan så tage på "Selvtillids Camp" sammen med Gravenberch og Szoboszlai.

Så sådan ser mit bud på Klopps sidste opstilling på udebane ud:
Billede

...men der er masser af "hvisser" i ovenstående opstilling, så sæt i gang med jeres indsigelser og ret mine fejl .....
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7366
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Aston Villa FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » fredag, 10. maj, 2024 18:23

Synes Gravenberch har været ret god på det seneste, så forstår ikke, hvad han skal sendes på selvtillids camp for. Enten skal han starte inde i stedet for Jones eller også skal Endo starte og så Mac Allister op ved siden af Elliott.

Diaz smider jeg på bænken. Gakpo var fremragende, når han trak ud på venstrekanten mod Spurs. Angreb: Gakpo, Salah og Nunez på top.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Besvar