TV: See med optakt fra kl. 17:00
Streaming: Viaplay og forskudt på LFCTV Go
Sted: St James Park
Dommer: John Brooks (billede). VAR: Stuart Attwell.
Vi skal igen have en knap så rutineret PL dommer. John Brooks har dømt Liverpool 2 gange, og sidste gang var i sidste sæsons sidste hjemmekamp mod Aston Villa, hvor han lidt kontroversielt, og efter at have gennemset situationen på sidelinjen, underkendte en Gakpo scoring grundet en off side på Van Dijk. Det kontroversielle var, at Brooks, trods det at AV forsvareren løftede benet lidt, ikke mente det var en bevidst handling at han ramte bolden (og spillede den hen til VVD som spillede Gakpo), og dermed ikke en ny spilsituation, og dermed var VVD offside på den første fremlægning af bolden (starten af spilsituationen). Nå, vi kan jo håbe han mener, at han skylder os lidt, så vi slipper for at spille 10 mod 11 efter en uretmæssig udvisning, som siden bliver annulleret!
Resultater i de sidste 5 kampe (2 PL og 3 preseason):
Statistik – indbyrdes opgør og de sidste 5 resultater:
Umiddelbart ligner Newcastle en ønskemodstander. 4 sejre og én uafgjort i de 5 sidste oprør, og totalt over tid, har Liverpool lige så mange sejre på St James Park (11 stk.) som hjemmeholdet har. Men som altid er statistik ikke hele sandheden. I den netop overståede sæson sluttede Newcastle for første gang siden sæsonen 2002/03 over Liverpool i slutstillingen. I 2003 blev Newcastle nr. 3 (med Allan Shearer som topscorer) mens Gérard Houllier’s Liverpool blev nr. 5. I dette århundrede har Newcastle kun været ude af den bedste række to gange, i 2009/10 og i 2016/17, men i begge tilfælde sikrede de sig direkte oprykning med det samme, ved at vinde The Championship, men for det meste har de været blød mellemvare i PL. De sidste 1½ år har Newcastle imidlertid været inde i en spille- og resultatmæssig rivende udvikling, og det er der en indlysende forklaring på: PENGE! MASSER af penge!!
Modstanderen: Newcastle United FC
Mon ikke alle er klar over, at NUFC i november 2021 blev opkøbt af Saudi Arabiske P.I.F. (Peoples Investment Fond), da den mangeårige og meget upopulære ejer blandt fansene, Mike Ashley valgte at sælge. Mike Ashley er ejer af Sportsdirect kæden, og er den vej rundt ejer af Sportsmaster kædedistributionen i Danmark.
Én af PIF’s første handlinger var at ansætte Eddie Howe som manager, og han var også fungerende Sportsdirektør (da der ikke var nogen i klubben) under første transfervindue vinteren 2021/22, hvor den nyrige klub splashede £ 120 mill ud på nye spillere. Men de brugte pengene fornuftigt, ved køb af Bruno Guimares (£ 42,1 mill, Olymp. Lyon)
Chriss Wood (£ 30 mill. Burnley) Joe Willock (£ 29,4 mill Arsenal) Dan Burnn (£ 15 mill Brighton) og sidst men ikke mindst Kieran Trippier (£14 mill Atletico Madrid). Specielt Guimares har været et fund på den defensive midtbane. Også på de interne linjer forstærkede PIF organisationen, hvor de efter nogen måneders tovtrækning med Brighton, fik fisket Dan Ashworth fra Sydkysten til Nordøstkysten som ny Sporting Director. Dan Ashworth var kendt for at være en stor del af Brightons fremragende scoutingsystem og udvikling af spillere, og han ankom tidsnok til at kunne være en del af sommervinduet i 2022. Igen splashede PIF ud, denne gang med £ 123 mill. for: Alexander Isak (£ 63 mill), Sven Botman (£ 35 mill), Matt Targett (£15 mill) and Nick Pope (£ 10 mill).
I denne sommers transfervindue har Newcastle igen købt en del spillere, og de er også begyndt at sælge nogle, så de efterhånden får trimmet truppen fornuftigt til. Deres handler ser således ud (bemærk, beløbene er angivet i Euro (€):
Sommerens netspend på £ 92,8 mill bringer således PIF’s samlede netspend siden overtagelsen af Newcastle op på
£ 347,6 mill., hvilket kun er overgået af vanvids-indkøbende shop-a-hollic Todd Boehly i Chelsea (som jo blev gennemgået i optakten til 1.runde kampen mod Chelsea). Til sammenligning ligger Liverpools netspend i samme periode på £ 150 mill. Så hvis nogen siger, at Saudierne ikke har købt stort ind siden overtagelsen, så er det en skrøne. Men de har købt fornuftigt ind, og det er tydeligt, at der indkøbes efter en nøje analyse, hvor spilleren først og fremmest skal passe godt ind på holdet og dets spillestil. Et godt eksempel er nytilkomne Tonali, som har været én af de stærkeste spillere i de foreløbig 2 første runder af PL i denne sæson. Kigger vi på Newcastles opstilling i sidste runde (de tabte 1-0 på Etihad mod Manchester City) så deres hold sådan ud:
Det er først og fremmest et godt hold, og der er ”bygget op bagfra” med en stærk defensiv, og en hårdtarbejdende men godt boldspillende midtbane (måske PL’s bedste, nu hvor De Bruyne er skadet). Skal man endelig sige noget, er angrebskæden ikke helt skarp endnu, men der er jo desværre ikke udsigt til, at PIF løber tør for penge lige forløbig, så det skal de nok også nå.
Det er i hvert fald et hold, hvor alle på Liverpools hold skal have en god dag, hvis vi skal have noget med hjem fra St James Park.
De muligheder kigger vi lidt nærmere på, tættere på kampen, men foreløbig er den første gode melding trillet ind:
Alexis Mac Allister har fået annulleret karantænen fra det røde kort mod Bournemouth, så måske har vi en midtbane, der kan give Guimares/Tonali/Joelinton kamp til stregen?
Kampoptakt(Skrevet lørdag 26/8)
Historisk set har Klopp overtaget på Eddie Howe. Howe er den manager i PL, som Klopp har flest sejre over, idet det også omfatter Howes tid som Bournemouth manager. Statistikken for de sidste indbyrdes møder taler sit tydelige sprog: 4 sejre i træk til Liverpool! Jeg tror dog ikke, at Magpies (skaderne, opkaldt efter den sorte/hvide fugl) ser Liverpool som en angst-modstander. Der er mange nye og bedre spillere på holdet nu, og holdet er stærk udviklet under Eddie Howe. Tager vi sidste kamp på St James’ Park, som også var sidste indbyrdes møde, så lyder 2-0 til udeholdet som en sikker sejr. Det var det også, men det skyldtes specielle omstændigher. Liverpool kommer foran allerede i 10. minut via en lang, dyb stikning centralt fra TAA til Nunez, som scorede sikkert. I 17. minut gentager Salah næsten tricket, denne gang en halvlang, dyb stikning centralt til Gakpo, som også scorede sikkert. I 22. minut får keeper Nick Pope så det røde kort, da han tager hånden til hjælp for at stoppe en bold uden for feltet, efter at have kikset sit forsøg på at heade et langt Alisson udspark til Salah væk. Derfra var kampen afgjort. Se et fyldigt sammendrag af kampen her:
Men der er stor optimisme i den lokale avis ”Chronicle” (minder meget om Liverpool Echo). Der er artikler om vigtigheden af tilskueropbakning fra første fløjt, og at der skabes en intimiderende atmosfære, som skal kyse Liverpool. Blandt journalisterne på Chronicle er der konsensus om Howes startopstilling hvad angår forsvar og midtbane. Joelinton har været lidt skadet efter sidste kamp, men meldes klar, og har trænet med et par gange op til kampen. Når det kommer til angrebet, er alle enige om at Isak er med i fornt, men de to øvrige pladser deles forskelligt imellem: Almiron, Barnes og Gordon. Jeg tror, at Howe vælger at starte med Barnes, som er mere klassisk venstre wing end Gordon, som oftere trækker fra venste og ind mod midten. Hele England er jo fuldstændig med på, at Liverpools Achilles-hæl i forsvaret er, når TAA har været oppe på midtbanen, og der kan lægges en lang stikning ned i området, hvor Trent mangler. Så jeg forventer denne opstilling hos Newcastle:
----------Pope----------
Trippier Schar Botman Burn
--Tonali Bruno G. Joelinton--
-Almiron -- Isak -- Barnes--
Derfor er det ikke rar læsning, at Konaté er yderst tvivlsom til søndagens kamp. Jeg håber, at valget falder på Gomez til at vikariere for Konaté, da han bedre kan følge med hurtige Harvey Barnes. Jeg er også ret overbevist om, for at beskytte forsvaret endnu mere, så kommer nyindkøbte Wataru Endo til at agere bølgebryder foran forsvaret på den defensive midt. Det giver så mulighed for, at vi kan opleve vores nye ”8’er Power-Duo” Macca/Szobo i fuldt vigør på Midtbanen, men det er godt nok en hård nyser af en midtbane de er oppe imod i: Tonali Bruno G. Joelinton. Midtbanerokaden medfører også, at Gakpo kan få den position, hvor han er allerbedst, når han leder og fordeler angrebsspillet som en Firmino 2.0.
Af én eller anden uforklarlig grund, er jeg ret optimistisk overfor kampen. Hjernen siger selvfølgelig, at det bliver en superhård kamp, hvor Newcastle også vil søge at kyse LFC fysisk på banen, og vi skal nok forvente en del tæt på/over stregen tacklinger i kampen, for at få alle Magpies på St James’ Park op af stolene.
Jeg har altså bare en eller anden fornemmelse af, at Dominik Szoboszlai åbner sin konto i rødt, og scorer kampens første mål. Han giver 15 gange pengene igen som første målscorer, og bygget sammen med et odds på 3,75 på, at Wataru Endo får et kort, så er samlet odds 56,25.
Så her er er den opstilling jeg forventer til kampen, og som min mavefornemmelse også siger får 3 point med hjem til Merseyside:
Vi SMADRER det PIShold