LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stem på kampens spiller

1 - Alisson Becker
0
Ingen stemmer
66 - Trent Alexander-Arnold
1
3%
5 - Ibrahima Konaté
0
Ingen stemmer
4 - Virgil Van Dijk
2
5%
2 - Joe Gomez
7
19%
3 – Wataru Endo ud 76. min
5
14%
8 – Dominik Szoboszlai ud 64. min
0
Ingen stemmer
48 - Curtis Jones
10
27%
11 - Mohamed Salah
8
22%
9 - Darwin Nunez ud 64. min
0
Ingen stemmer
7 - Luis Diaz ud 64. min
2
5%
20 - Diogo Jota ind 64. min
1
3%
18 – Cody Gakpo ind 64. min
0
Ingen stemmer
38 – Ryan Gravenberch ind 64. min
0
Ingen stemmer
10 – Mac Allister ind 76. min.
1
3%
 
Afgivne stemmer: 37

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » torsdag, 28. dec, 2023 06:07

Billede
Hvornår: Nytårsdag 1. januar 2024 kl. 21:00
TV: See med optakt fra 20:00 - Streaming: Viaplay
Sted: Anfield
Dommer: Anthony Taylor VAR: Andy Madley
Anthony Taylor er én af de to dommere (Michael Oliver er den anden) som iflg. Tomkins IKKE har en statistisk forudindtagethed imod Liverpool. Han dømte sidst Liverpool da vi ude spillede 2-2 mod Brighton, og der var ingen himmelråbende fejl fra hans side i den kamp iflg. kamptråden. Andy Madley var dommer i kampen i London mod Crystal Palace, hvor han først dømte straffespark til CP, men efter konsultation med VAR-skærm ændrede dommen til et frispark på Wataru Endo forinden. Kan vi måske håbe på en kamp uden den store diskussion om PGMOL personager og deres indlysende UAE-relationer.......?

Indbyrdes statistik
Billede
Det er næsten 30 år siden, at Newcastle har vundet på Anfield. Det skete sidst den 16. april 1994, hvor et angrebsivrigt Toon's mandskab med Kevin Keegan som manager, udstillede og uspillede et aldrende Roy Evans hold og vandt.
I kampen fik Keegan yderligere "Liverpool-hjælp" af Terry McDermott som Assistent Manager:
Billede
Så iflg. statistikken er Liverpool storfavorit.

Sidste 5 indbyrdes opgør
Lutter LFC sejre i de 5 sidste opgør gør ikke Liverpools favoritværdighed mindre!
Som opvarmning til Nytårsbraget anbefales et gensyn med sidste kamp, hvor Newcastle glemte at snøre sækken, og trods 11 mod 10 ikke kunne slå Alisson og Nunez, som hhv. lukkede af på fantastisk vis og smadrede 2 kasser ind. I sidste kamp kunne Nunez også finde kassen, så kan vi håbe på, at han er på vej mod bedre tider rent målmæssigt? (kan desværre ikke finde highligts, som ikke er blokeret mod 3.-parts visning):
Formbarometer
Billede
Formbarometer lægger kun yderligere alen til Liverpools favoritværdighed. Newcastle kommer med 3 nederlag i de sidste udebanekampe krydret med et forsmædeligt hjemmenederlag i sidste kamp til nedrykningstruede Nottingham Forest. Så i et øjebliks anfald af sortsyn kan man sige, at SÅ MEGET PEGER I RETNING AF EN KAMP LIVERPOOL VIL UNDERVURDERE OG DERMED TABE - Antijnix!! (CAPS LOG i et forsøg på at råbe holdet op). Newcastle'sliste over skadede spillere er lang som en Ida Davidsen liste over smørrebrød:
Billede
.....og den spiller, som det gør allermest ondt for dem at undvære, er nok Tonali, som har været ude siden oktober, og først kommer tilbage næste sæson (10 måneders karantæne), efter en dom for gambling (i stil med Ivan Toney fra Brentford). Han fik en forrygende start i sommers, og var blandt de allerbedste indkøb til denne sæson, så han er hårdt savnet.

Modstanderen - Newcastle United FC
I optakten til sidste møde tilbage i august, blev Newcastle og deres baggrund beskrevet sådan her:
Newcastle - LFC >> Kamptråden skrev:
I den netop overståede sæson sluttede Newcastle for første gang siden sæsonen 2002/03 over Liverpool i slutstillingen. I 2003 blev Newcastle nr. 3 (med Allan Shearer som topscorer) mens Gérard Houllier’s Liverpool blev nr. 5. I dette århundrede har Newcastle kun været ude af den bedste række to gange, i 2009/10 og i 2016/17, men i begge tilfælde sikrede de sig direkte oprykning med det samme, ved at vinde The Championship, men for det meste har de været blød mellemvare i PL. De sidste 1½ år har Newcastle imidlertid været inde i en spille- og resultatmæssig rivende udvikling, og det er der en indlysende forklaring på: PENGE! MASSER af penge!!

Mon ikke alle er klar over, at NUFC i november 2021 blev opkøbt af Saudi Arabiske P.I.F. (Peoples Investment Fond), da den mangeårige og meget upopulære ejer blandt fansene, Mike Ashley valgte at sælge. Mike Ashley er ejer af Sportsdirect kæden, og er den vej rundt ejer af Sportsmaster kædedistributionen i Danmark.

Én af PIF’s første handlinger var at ansætte Eddie Howe som manager, og han var også fungerende Sportsdirektør (da der ikke var nogen i klubben) under første transfervindue vinteren 2021/22, hvor den nyrige klub splashede £ 120 mill ud på nye spillere. Men de brugte pengene fornuftigt, ved køb af Bruno Guimares (£ 42,1 mill, Olymp. Lyon)
Chriss Wood (£ 30 mill. Burnley) Joe Willock (£ 29,4 mill Arsenal) Dan Burnn (£ 15 mill Brighton) og sidst men ikke mindst Kieran Trippier (£14 mill Atletico Madrid). Specielt Guimares har været et fund på den defensive midtbane. Også på de interne linjer forstærkede PIF organisationen, hvor de efter nogen måneders tovtrækning med Brighton, fik fisket Dan Ashworth fra Sydkysten til Nordøstkysten som ny Sporting Director. Dan Ashworth var kendt for at være en stor del af Brightons fremragende scoutingsystem og udvikling af spillere, og han ankom tidsnok til at kunne være en del af sommervinduet i 2022. Igen splashede PIF ud, denne gang med £ 123 mill. for: Alexander Isak (£ 63 mill), Sven Botman (£ 35 mill), Matt Targett (£15 mill) and Nick Pope (£ 10 mill).
I denne sommers transfervindue har Newcastle igen købt en del spillere, og de er også begyndt at sælge nogle, så de efterhånden får trimmet truppen fornuftigt til.

Sommerens netspend på £ 92,8 mill bringer således PIF’s samlede netspend siden overtagelsen af Newcastle op på £ 347,6 mill.
hvilket kun er overgået af vanvids-indkøbende shop-a-hollic Todd Boehly i Chelsea (som jo blev gennemgået i optakten til 1.runde kampen mod Chelsea). Til sammenligning ligger Liverpools netspend i samme periode på £ 150 mill. Så hvis nogen siger, at Saudierne ikke har købt stort ind siden overtagelsen, så er det en skrøne. Men de har købt fornuftigt ind, og det er tydeligt, at der indkøbes efter en nøje analyse, hvor spilleren først og fremmest skal passe godt ind på holdet og dets spillestil. Et godt eksempel er nytilkomne Tonali, som har været én af de stærkeste spillere i de foreløbig 2 første runder af PL i denne sæson.
Flere skribenter her på Forum har peget på, at Eddie Howe praktiserer en hyper-energisk spillestil, måske lidt i "Klopp-stil", som da han kom til klubben tilbage i 2016, og hvor Lallana m.fl. rask væk løb +16 km i en kamp. Men at denne "over-energiske" spillestil, nu hvor de også har skullet spille Champions League bold, har sat sine spor i spillertruppen, fordi Howe ikke har været dygtig nok til at rotere. Howe nævnes da også blandt kandidaterne til næste PL fyring af manager, jvf denne liste fra The Independent, dateret 27/12 2023:
Billede

I sidste Newcastle kamp, som var hjemme mod Nottingham Forest (tabte 1-3) stillede Toon's sådan her op:
Billede
Det ser ud til, at Joelinton blev hvilet på bænken, så mit blodtryk er allerede på vej op, ved tanken om at han sikkert er blevet sparet til kampen på Anfield. Magen til hensynsløs spiller, uden respekt for modstanderens helbred, skal man lede længe efter, og jeg fatter stadig væk ikke, hvordan han slap for gult nr. 2 i kampen i august. Bemærk for i øvrigt, at hvis Dubravka i målet bliver skadet, så kan det betyde Anfield comeback til Karius.

Generelt er stemningen blandt fansne, Toon Army, ikke den bedste for tiden, som man kan "smage lidt på" her på deres danske FanClubs FB-side: https://www.facebook.com/NewcastleUnitedDenmark

Liverpool
Der er stadig 4½ døgn til aftenkampen Nytårsdag, så det kan stadig nå at ske en del, men jeg prøver alligevel et tidligt bud på, hvordan vi stiller op:

I bageste kæde er Alisson forhåbentlig klar, og jeg tror på næsten samme opstilling som mod Burnley. Konaté blev hvilet mod The Clarets, men han får valg til startopstillingen sammen med genvalg til TAA, VVD og Joe Gomez. NB; Skulle man smide lidt mønt på Gomez til at score? Hans første seniormål rykker alt andet lige tættere og tættere, og det samme gør hans afslutninger.

På midbanen er Mac Allister måske i spil igen, men jeg tror han vil blive sluset roligt ind på holdet, via i første omgang en plads på bænken (i stil med Jota i sidste kamp). Det betyder, at der er genvalg til vores nye Jernmand på midten, Wataru Endo, som nu kan spille lidt mere frigjort end mod Burnley, da et gult kort ikke vil betyde karantæne i næste kamp. Elliot gjorde det også så godt mod Burnley, selvom Thierney/Hooper snød ham for et mål, at han får genvalg. Til kampen mod Burnley havde jeg foreslået Curtis Jones til starten, men Klopp valgte Gravenberch, men Ryan gjorde ikke ligefrem sig selv nogen tjeneste mod Burnley, så mon ikke Curtis får lov til at starte? Men hvad så med Szoboszlai? Han har godt nok også set slidt ud på det sidste, så jeg tror han må dele spilletid med Elliot som sidst. Det kan dog godt være Klopp vælger at bytte, så Szobo starter og Harvej kommer ind fra bænken, men nu kan man jo ikke helgardere på en opstilling, så jeg går med Elliot.

I front synes jeg stadig Salah fortjener en tur på bænken, for bortset fra enkelte scoringer, så spiller han langt under hans niveau. Sløsede boldtab, håbløse aflevering, tabte dribling, og så lige en enkelt gang imellem et mål. Så Klopp vælger ham igen-igen, også for at få det sidste ud af ham inden AFCON. ....og så er der genvalg til vore to målscorere fra Burnley kampen. Gakpo scorede ganske vist også, selvom klovneduoen fratog ham scoringen, men spillede ellers ikke særlig prangende.

Så mit bud på Klopps udvalgte til mødet med Newcastle er følgende:
Billede

...men hvad tænker I?
Er I også nervøse, fordi vi simpelthen er for store favoritter?
...eller betyder 6 dages kamppause, at truppen møder energiske og motiverede op?
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Hr. Drejer
Indlæg: 13752
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Skee

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Hr. Drejer » torsdag, 28. dec, 2023 21:43

Jeg glæder mig til at jeg skal se kampen på Anfield. Jeg håber Salah laver en flot 'afskedskamp' inden han drager til varmere himmelstrøg for at spille African Cup. Jota og Nunez må gerne fortsætte de positive takter.
"Giving absolutely everything doesn't mean you get anything... but it’s the only chance to get something!”
Jurgen Klopp

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » fredag, 29. dec, 2023 07:43

Hr. Drejer skrev:
torsdag, 28. dec, 2023 21:43
Jeg glæder mig til at jeg skal se kampen på Anfield. Jeg håber Salah laver en flot 'afskedskamp' inden han drager til varmere himmelstrøg for at spille African Cup. Jota og Nunez må gerne fortsætte de positive takter.
Jeg fylder rundt den 3. Januar, så du skal være stensikker på, at du har plads til 3 point i kufferten på vej hjem
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7315
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » fredag, 29. dec, 2023 13:04

Cynwal skrev:
fredag, 29. dec, 2023 07:43
Hr. Drejer skrev:
torsdag, 28. dec, 2023 21:43
Jeg glæder mig til at jeg skal se kampen på Anfield. Jeg håber Salah laver en flot 'afskedskamp' inden han drager til varmere himmelstrøg for at spille African Cup. Jota og Nunez må gerne fortsætte de positive takter.
Jeg fylder rundt den 3. Januar, så du skal være stensikker på, at du har plads til 3 point i kufferten på vej hjem
Stort tillykke med de 40, chef.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » fredag, 29. dec, 2023 15:15

JudgeArdaStudge skrev:
fredag, 29. dec, 2023 13:04
Cynwal skrev:
fredag, 29. dec, 2023 07:43
Hr. Drejer skrev:
torsdag, 28. dec, 2023 21:43
Jeg glæder mig til at jeg skal se kampen på Anfield. Jeg håber Salah laver en flot 'afskedskamp' inden han drager til varmere himmelstrøg for at spille African Cup. Jota og Nunez må gerne fortsætte de positive takter.
Jeg fylder rundt den 3. Januar, så du skal være stensikker på, at du har plads til 3 point i kufferten på vej hjem
Stort tillykke med de 40, chef.
Gid det var så vel...................
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Hr. Drejer
Indlæg: 13752
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Skee

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Hr. Drejer » lørdag, 30. dec, 2023 19:06

Cynwal skrev:
fredag, 29. dec, 2023 07:43
Hr. Drejer skrev:
torsdag, 28. dec, 2023 21:43
Jeg glæder mig til at jeg skal se kampen på Anfield. Jeg håber Salah laver en flot 'afskedskamp' inden han drager til varmere himmelstrøg for at spille African Cup. Jota og Nunez må gerne fortsætte de positive takter.
Jeg fylder rundt den 3. Januar, så du skal være stensikker på, at du har plads til 3 point i kufferten på vej hjem
Der er plads i tasken. Og du er også stenbuk 8-)
"Giving absolutely everything doesn't mean you get anything... but it’s the only chance to get something!”
Jurgen Klopp

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 31. dec, 2023 11:37

En Toon's fan, som skriver under pseudonymet The Mag (som i Magpies - Newcastles andet øgenavn) gætter (han kalder det selv et "guesstiate") på denne start-ellever fra Eddie Howe's side af:

Dubravka, Trippier, Schar, Botman, Livramento, Joelinton, Guimaraes, Longstaff, Almiron, Isak, Gordon

Læs han artikel her: https://onefootball.com/id/berita/predi ... e-38803167

I lokalavisen The Chronicle" bruger de en del tid på hvem der skal stoppe Mohamed Salah:
https://www.chroniclelive.co.uk/sport/f ... e-28367333

Den rolle regner "The Mag" med vil blive varetaget af Livramento, og han forventer, at det, at Livramento er højrebenet vil være en fordel for ham, når Salah som sædvanlig trækker venstre om backen og ind i banen.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

texy
Indlæg: 9729
Tilmeldt: onsdag, 27. jun, 2007 14:49
Geografisk sted: København
Alder: 48

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af texy » mandag, 01. jan, 2024 03:57

Der er løbet nogle rygter her imellem Jul og Nytår i forhold til nogle af Newcastles spillere. Ved ikke, om det overhovedet har noget på sig, men hvis det har, så kan det blandt andet godt forklare, hvorfor Trippier har været helt ved siden af sig selv,

Nedenstående billede er fra en bruger, der ikke længere eksisterer på Twitter. Måske det betyder, at det bare var opdigtet. Jeg ved det ikke.

Billede

Hvis historien har det mindste på sig, så render vi ind i et hold, som må have meget andet at tænke over.
Kloppite

Brugeravatar
Sledgehammer
Indlæg: 5552
Tilmeldt: onsdag, 07. sep, 2011 14:38
Geografisk sted: The Klopp

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Sledgehammer » mandag, 01. jan, 2024 18:53

DEn eneste grund til at jeg er en smule nervøs er egentlig, at det i en situation, hvor de øvrige tophold skiftes til dumme sig og smide points, bare vil være så p.sseærgerligt, hvis vi ikke magter at udnytte det. Hvis vi formår at holde tungen lige i munden kan PrL-toppen snart være reduceret til et ræs mellem os og Shitty. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på de 4 points vi snød os selv/blev snydt for mod Scum og Arsenal.
Anfield Iron

Liverpool Football Klopp

VanDjik4
Indlæg: 320
Tilmeldt: lørdag, 24. nov, 2018 12:36
Geografisk sted: Herning
Alder: 29

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af VanDjik4 » mandag, 01. jan, 2024 20:38

Eksperten Peter Kjær mener, der skal en ny 6er ind. Jeg er delvis enig, da Endo har ikke top klasse! Han har for mange små fejl, som kan koste et mesterskab, som han påpeger i optakten…

Hjemme mod Newcastle, det bliver fuld fart i begge ender; Lad den bedste vinde! Mo Salah med et hattrick kunne være fedt, at starte 2024 året ud med. Go on Reds!

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 14381
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Legoland
Alder: 46

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Emmy » mandag, 01. jan, 2024 20:45

Lad være med at lytte til Peter Kjær. Årets første gode tip.
"We're not racist, we only hate the mancs"

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7315
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » mandag, 01. jan, 2024 20:52

Sim Senhor, Bobby er tilbage på Anfield i aften.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Redtothebone
Indlæg: 2130
Tilmeldt: onsdag, 11. maj, 2011 10:32

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Redtothebone » mandag, 01. jan, 2024 20:58

God nytår kære Liverpool fans, håber vi starter året med en sejr.

Up the reds……. YNWA
YNWA

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7315
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » mandag, 01. jan, 2024 21:24

Klamme flyveører på ham målmanden. Lort at vi er så uskarpe. Vi er klart bedst, men vi er så uskarpe og Newcastle er så defensive. De må gerne rykke ned.
Senest rettet af JudgeArdaStudge mandag, 01. jan, 2024 21:24, rettet i alt 1 gang.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Olle
Indlæg: 182
Tilmeldt: lørdag, 16. aug, 2014 09:05

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden

Indlæg af Olle » mandag, 01. jan, 2024 21:24

Hvorfor er Salah egentlig blevet så ringe til straffe?

Besvar