Hvornår: Søndag den 7. januar 2024 kl. 17:30
TV: 6'eren med optakt fra 16:00 - Streaming: Viaplay og Discovery+
Hvor: Emirates Stadium, London
Dommer: John Brooks VAR: Simon Hooper
John Brooks er 33år gammel, og han har ialt dømt Liverpool 4. gange. De to sidste gange i denne sæson, hvor vi vandt begge gange ude mod hhv i august ude mod Newcastle (2-1) og i november mod Bournemouth (2-1). Simon Hooper var sidst VAR i kampen ude mod Burnley, hvor det lykkedes ham at finde et ikke eksisterende frispark af Nunez på en Burnley forsvarer, så Gakpo's fine scoring blev underkendt. ....og så er Hooper stadig manden, som smed både Curtis Jones og Jota ud imod Spurs og dermed kostede os en fortjent sejr, blot yderligere understreget af VAR-rummet howler med fejlagtig underkendelse af Diaz' scoring. Stadig den største VAR-skandale til dato!
De fleste har nok stadig sidste kamp mod gunners i frisk erindring: Lillejuleaften på Anfield med resultatet 1-1, i en kamp der kunne have gået begge veje. Men nu er det FA-Cup, og med begge klubbers intense kamp i toppen af Premier League in mente, er det spørgsmålet hvor meget begge klubber går efter at stille i stærkeste opstilling.
Deres respektive formbarometre er derfor ikke så signifikante, men skal dog nævnes alligevel:
Altså en lille "overhånd" til Liverpool mht stemningen og selvtilliden i truppen for nuværende.
Vi har sidst møde gunners i en pokalturnering tilbage i 2022, da vi over to kampe slog dem ud i semifinalen i EFL Carabao Cup'en efter 0-0 ude og 2-0 sejr hjemme på Anfield.
Sidst vi mødte Arsenal i FA Cup var tilbage i februar 2014, hvor vi tabte 2-1 ude på Emirates i 5. runde. Højdepunkterne derfra kan ses her:
AFCON og Asian Games:
Begge klubber mangler spillere, og de fleste er nok med på, at Mo Salah spiller Afrikanske Mesterskaber og Wataru Endo tilsvarende Asiatiske. Arsenal må undvære Mohamed Elneny (Egypten) ogTakehiro Tomiyasu (Japan), og måtte også have afgivet Thomas Partey til AFCON (Ghana) hvis han ikke var skadet.
Liverpool forventninger
Efter det hæsblæsende december program, ligger kampene ikke lige så tæt, men det er mit håb, at Klopp prioriterer først og fremmest Premier League og dernæst 2 og maks 3 kampe i EFL Carabao Cup i den evige kamp for pokaler til trofæskabet. Jeg håber derfor, at han støvsuger Akademiet for friske spillere, idet Ben Doak dog desværre har fået en menisk skade lige på det væreste tidspunkt, hvor der ellers kunne blive hul til ham i en række pokalkampe.
Szoboszlai skal også pakkes ind i bobleplast og skånes, så den - forhåbentligt - lille fiber han mærkede sidst, lige inden han blev skiftet ud, ikke udvikler sig.
Så her er mit bud på en opstilling, som lugter af ungdom, og lige med et stænk af rutine i hver række:
...men hvad siger I?
Vil I ikke hellere prioritere PL og sekundært EFL-Cup?