Hvornår: Onsdag den 28. februar kl. 21:00
TV: TV3+ - Transmission starter 20:55
Hvor: Anfield
Dommer: Craig Pawson VAR: Tony Harrington
Craig Pawson dømte os sidst i en tam 2-0 sejr over Neverton på Anfield 21/10 2023. Der var ingen nævneværdige kommentarer om Pawson i kamptråden, og Liverpool har nu vundet 6 kampe i træk, som Pawson har dømt.
Tony Harrington har åbenbart fået styr på sine lønudbetalinger fra UEA, for han huskes mest for at være VAR ansvarlig, da VAR rummet mente, at Akanji IKKE havde indflydelse på spillet, da Man Cheaty scorede til 2-1 mod Fulham. Situationen kan ses her:
Statistik indbyrdes opgør
LFC har et rimeligt godt overtag rent statistisk, og har vundet over halvdelen af kampene mod Soton. Ovenstående statistik er fra starten af 90'erne (Prem. League tiden), og i den tid har vi ikke mødt Soton i FA Cup'en. Vi mødte sidst Southampton i deres sidste kamp i PL (i denne omgang) tilbage i maj 2023. En fuldstændig ligegyldig kamp som endte 4-4. Højdepunkterne fra den ligegyldige kamp kan ses her: (den er spærret for 3. partsvisning, så kun link)
https://www.youtube.com/watch?v=g7IoHyQ ... thamptonFC
Ellers har Soton levet et flakkende liv som elevatorhold i de engelske rækker, som dette skema viser.
En lang overgang var Southampton stærke på talentudvikling, og en overgang købte specielt Liverpool flere af deres skarpeste profiler. Bl.a. Sadio Mané og så den helt store spiller på Wembley igår: Virgil Van Dijk. Vi takker for begge, som har været ALLE pengene værd, og har været i blandt Klopp æraens aller bedste indkøb.
Soton ligger PT på 4. pladsen i The Championship, men har ikke været så skarpe på det sidste, som det fremgår af resultaterne i deres sidste 5 kampe:
Summa summarum kan det betyde, at begge hold måske nedprioriterer FA Cup'en, til fordel for at have fokus på ligaen.
Det kan således godt blive 2 X ungdomsspillere som mødes, så foreløbig er mit bud på opstilling denne her:
Jeg vender dog tilbage med et mere konkret bud i morgen, når pressekonference måske har givet et lille indblik i Herrn Klopps tanker - hvis han ellers er blevet ædru......
...og Klopp var blevet ædru, men det var ikke mange leads om opstillingen, der kom ud af ham. Opstillngen - som jeg ser den - er mest af alt præget hvem man IKKE ønsker skal spille, for at være sikker på at kunne være klar i weekenden mod Forest. So here goes......
På keeperposten har der været tale om, at Adrian skulle få en tur i manegen, men jeg tror det ikke. Caoimhin Kelleher virker så cool og nede på jorden, at han bør ikke være hverken fysisk eller mentalt slidt af 120 minutter + det løse i søndags. Tværtimod har det gjort hans spil godt at få noget mere sammenhængende spilletid.
Forsvaret: NU savner jeg James Milner til at sætte ind og spille højre back og indpiske holdet på banen. Josh Davidson kunne være en mulighed, men jeg tror Klopp giver en lille time til Conor Bradley på højrebacken, også fordi hans energi og spillemåde virker "indpiskende" på medspillerne. På venstreback Får Tsimikas også en startplads, selv om Gomez har skubbet ham ned som nr. 3 i rækkefølgen til VB. For Gomez skal bruges i midterforsvaret sammen med Jarell Quansah
Midtbanen tror jeg bliver ren ungdom. Endo og Mac Allister trænger til at hvile stængerne, efter at have betrådt hvert eneste græsstrå på Wembley, og Szoboszlais sarte muskelfibre skal ikke risikeres i en 5-runde FA Cup kamp. Så McConnel får 6'eren, og så får han selskab af Bobby Clarke og Nyomi på midtbanen.
Angrebet: Gakpo fik ikke fuld spilletid i søndags, så han bør være klar til at tage en tørn, mens vi venter på at Salah og Nunez bliver helt klar. Måske får Mo og Darwin pladser på bænken, og kan få lidt spilletid i benene sidst i kampen. Så det bliver 2 unge mere fra start i angrebet. Fysisk meget modne Jayden Danns får chancen for at følge på hans fremragende indhop i søndags, og så bliver der også plads til en startplads til Lewis Koumas på venstre wing.
Så det ser sådan her ud: