Nottingham Forest - LFC >> Kamptråden
: fredag, 01. mar, 2024 21:54
Hvornår: Lørdag den 2. marts kl. 16:00
TV: TV3 Max - Transmission starter kl. 15.55
Hvor: City Ground, Nottingham
Dommer Paul Tierney VAR: Stuart Atwell
Når et billede siger mere end 1000 ord! Klopp deler verbale håndmadder ud til inkompetente Paul Tierney, efter endu en kontroversiel kampledelse fra det PGMOL medlem, som åbenlyst bryder sig mindst om Liverpool FC. Det er 4. kamp i denne sæson, hvor han skal dømme LFC. Man bliver så træt. Så træt, at jeg ikke en gang gider liste de kontroversielle VAR situationer, som Stuart Atwell har været involveret i. Yorkshire mobsters!
Nottingham ligger ca. 2 timers kørsel øst-sydøst fra Liverpool, ved floden Trent. Der er ca. 330.000 indbyggere i byen, så den er ca. 2/3 størrelse af Liverpool, og City Ground stadion ligger smukt ned til floden Trent:
City Ground har en kapacitet på 30.455 tilskuere, og stadion, som man kan se i baggrunden, er Trent Bridge Cricket Ground
Indbyrdes statistik
LFC har med dobbelt så mange sejre som Forest et klart overtag, men Forest sporadiske PL historie gør, at det kun er PL kamp nr. 16 mellem de to klubber. Deres historiske placeringer i de forskellige divisioner kan ses her:
Forests absolutte guldalder var i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, med legendariske Brian Clough som manager. Dengang var Champions League virkelig for Champions, da det kun var mesterholdene fra Europa, som deltog, og Forest er det eneste hold, som på baggrund af ét nationalt mesterskab har vundet turneringen to gange. De vandt i 1979 over Malmö FF, og som forsvarende mestre var de også med i turneringen året efter, hvor de slog HSV i finalen.
Jeg kan på det varmeste anbefale dette portræt af Brian Clough, som både viser hvilken excentriker han var, men også en fantastisk manager, som virkelig forstod mandskabspleje på et fodboldhold:
De to sejre i 1979 og 80 er årsagen til. at Forest den dag i dag stolt bærer 2 stjerner på trøjen, som en del af deres Club Crest:
Resultater de 5 sidste inbyrdes opgør
I det sidste opgør 29. oktober 2023 på Anfield var der klasseforskel på de to hold, og LFC vandt sikkert 3-0. Gense et dejligt, fyldigt sammendrag fra kampen her:
Da vi mødte Forest var Steve Cooper manager, men han blev fyret lige før jul, og nu er Nuno Esperito Santo (Tidligere Wolves) manager. Inden lørdagens kamp ligger Forest lige over nedrykningsstregen på 17. pladsen, med 4 points afstand til Luton på 18. pladsen, efter at Everton fik tilbagegivet 4 af de 10 point, som de blev frakendt grundet FFP overskridelser.
MEN..... der er jo endnu to FFP sager (ud over den 3. store FFP sag med 115 anklagepunkter mod Man Cheaty som jo tager alt for lang tid) på vej imod netop Everton og Nottingham Forest, som kan risikere at gøre alt hvad der sker på fodboldbanerne irrelevant. Det må ikke være let at sætte holdet op til kamp, hvis det hele kan vise sig at være omsonst.
Formbarometer
Men som formbarometeret viser, så er Forest stadig "alive & kicking", og godt nok kan West Ham være svingende, men alligevel så tyder en 2-0 sejr mod dem for nylig på, at vi kan ikke bare tage en sejr for givet. Slet ikke med LFC's nuværende trup af friske spillere. Det ser noget bedre ud for Forest, som kun har 3-5 spilllere ude:
Liverpool
Alle snakker om 2 ting vedr. Liverpool lige nu:
Et helt hold på skadeslisten og så de fantastisk, unge academy-spillere, som bare går ind og præsterer.
Nå ja, så snakker alle også om, at Klopp stopper.......
På fredagens pressemøde, var Klopp ikke helt klar i mælet om, hvem og hvor meget klar de forskellige spillere er.
Mo Salah skulle ikke være klar til i morgen, men Nunez, Szoboszlai og Endo tyder på at kunne få en rolle at spille. Men Klopp plejer at give tilbagekommende spillere en plads på bænken, og så sluse dem ind til de sidste 10-25 minutter, så mon ikke han gør det igen? Det betyder, at jeg tror holdet kommer til at se sådan her ud:
Keeper: Caoimhin Kelleher har med sit spil fået os alle til at stoppe med at være nervøse over, at Alisson er skadet. Flere kampe med stor vigtighed har virkelig skærpet hans spil og koncentration, og Alisson skal præstere for at få pladsen tilbage.
Forsvar: Ligeså skal TAA præstere, hvis han vil tage HB tilbage fra Conor Bradley. OK, han så lidt mere menneskelig ud i kampen mod Saints, men alligevel: Han er så god på HB! Venstre back tror jeg at Robbo er blevet klar efter sygdom, og så får han den. Hvis ikke han er klar endnu, så bliver det Tsimikas. I centerforsvaret håber jeg, at taktikken fra onsdag gentages, med Quansah i startopstilling, og så deler VVD og Konaté spilletiden på den anden CB. Anføreren tager selvfølgelig første halvleg.
Midtbanen: Endo er stadig ikke klar, og Mac Allister skulle vist også have haft lidt sygdom, så mon ikke Gomez får en tur til i manegen på 6'eren? På de to 8'ere tror jeg, at det er lige tidlig nok at spille med Bobby Clark og McConnel. De blev overspillet de første 20 minutter mod Saints, og Forest er et bedre og fysisk stærkere hold. Så jeg håber på, at der kommer bare een lidt mere rutineret ind på midtbanen. Hvis Mac Allister ikke er så ramt af sygdom, tror jeg det bliver ham, og så får han selskab af Bobby Clark, som umiddelbart ser mest moden ud af McConnel / Clark.
Angrebet: Luis Diaz fik 90 minutters hvile på bænken i onsdags, så han er klar fra start på venstre fløj. Gakpo får så højre fløj, fordi på toppen skal der være plads til den naturlige 9'er: Jayden Danns. Han skal simpelthen have lov til at bygge på sine fantastiske 20 minutter mod Saints, med en kamp fra starten af på højeste niveau. Han udstråler et ægte angriberinstinkt og samtidig er han kold foran kassen. En ægte Welldiggerarse. Går det ikke, kan Nunez altid få 2. halvleg.
Så holdet tror jeg ser nogenlunde sådan her ud:
Uanset hvad, så er vil jeg være glad for 3 point uanset spillet, og ingen nye skader!
Men hvad siger I?
Tror I Klopp satser nogen af Szoboslai, Nunez og måske Endo fra start?