Side 1 af 2

LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: fredag, 29. mar, 2024 07:11
af Cynwal
Billede
Hvornår: Søndag den 31. marts kl. 15:00
TV: See med optakt fra kl. 14:00
Hvor: Anfield
Dommer: David Coote VAR: Paul Tierney
David Coote dømte os sidst den 24. januar i år, da vi vandt hjemme over Fulham med 2-1 i første kamp af Carabao semifinalerne, og han er ikke nævnt én eneste gang i kamptråden derfra. Så det tyder jo meget godt. Til gengæld kan Paul Tierney på VAR give anledning til tynd mave forud for kampen. I sidste kamp, som Tierney dømte med LFC i Nottingham den 2. marts, var vi imidlertid heldige med ham, da han i overtidens 9. minut stoppede spillet ved en hovedskade, og gav bolden til Kelleher ved "dommerkastet", selvom Forest havde bolden sidst, da han fløjtede til spil-stop. Nunez scorede som bekendt i 9. minut af overtiden kampens eneste mål, som gav 3 livsvigtige point til det tilspidsende topopgør.

...og det er netop det tilspidsende topopgør i PL, som fylder det hele. I søndagens anden PL kamp, som spilles efter LFC-Brighton, mødes Man C og gunners i Manchester. Det føles som om det nærmest er LIVSVIGTIGT at vi får 3 point mod De Zerbi's mandskab, så opretholder presset på snyderne fra Manchester og gunners. I LFC's sidste PL kamp viste holdet i 2. halvleg, at Guardiola's mandskab kan presses, og er sårbare i de bagerste rækker overfor hurtige kontrastød. 2 friløbere til Luis Diaz, og Pep presset til at skifte De Bruyne ud, eftersom Man C i anden halvleg blev totalt overspillet på midten af LFC taler sit tydelige sprog om sårbarhed. Den ku' jeg godt se gunners udnytte - og jeg håber det også - da jeg som andre herinde også forventer, at Artetas mandskab vil blive slidt i den sidste del af sæsonen. Men lige nu er de flyvende, og jeg tror godt de kan overraske på søndag i Manchester.

Det resterende program for de 10 sidste PL kampe for de 3 tophold ser ud som følger:
Billede

Analysefirmaet Nielsen's Gracenote har regnet på sandsynlighederne i klubbernes restprogram, og er nået til følgende resultater:
Billede
Billede
Billede

Arsenal er kun givet 15% chance for sejr på søndag, mens Liverpool er sat til 70% sejrschance mod Brighton. Jeg håber i den grad, at det er i Manchester, at der kommer et overraskende resultat. Nå - Nok om topkampen. Lad os håbe, at Klopps mandskab er bedre til at tage det 'en kamp ad gangen, og kun forkusere på næste kamp/modstander, end undertegnede! Så herfra af: Kun fokus på søndagens kamp!

Indbyrdes statistik:
Billede
Så rimelig statistisk overhånd til LFC, med sejre i over ½-delen af de indbyrdes PL opgør.

De sidste 5 indbyrdes PL opgør:
Billede
Det ser straks noget mere skræmmende ud, med kun én LFC sejr og samlet kun 6 point ud af 15 mulige mod The Seagulls i de 5 sidste opgør, og de 3 sidste har kun givet 2 point ud af 9 mulige! Det er sammenfaldende med den tid, hvor De Zerbi har været manager på Sydkysten, og det nytter ikke at tage Cup resultater med i ligningen. Så kommer der bare én mere sejr til De Zerbi, da Seagulls ekspederede LFC ud af FA-Cup i 4. runde i januar 2023.
Sidst de 2 klubber mødtes på Anfield, v, ar De Zerbi's første på sidelinjen for Brighton (efter Graham Potter røg til det blå galehus i London i efteråret 2022), og de startede med at blæse Liverpool ud af banen, og føre 2-0 i en medrivende 3-3 kamp. Begge klubbers Youtube kanaler blokerer for 3. parts visning, så I må nøjes med links til højdepunkter:
https://www.youtube.com/watch?v=Xso6vRO ... veAlbionFC

Sidste indbyrdes opgør var på Sydkysten i oktober 2023, og det endte også uafgjort - efter at begge klubber havde haft føringen undervejs - med 2-2 som slutresultat. Højdepunkter fra kampen:
https://www.youtube.com/watch?v=TKAyncc ... veAlbionFC

Formbarometer:
Billede
Formbarometeret kan give anledning til lidt mere optimisme. Stabilt "grønt" for Liverpool, og så lige en topkamp, hvor vi burde have fået 3 point også, mens Albions resultater er noget mere svingende. Der er også gang i den helt store Manager-karrusel, efter at Både LFC og Bayern M. skal have en ny manager til sommer. Spekulationerne om De Zerbi's fremtid er ikke blevet mindre, efter at et af denne dags rygter er, at Xabi Alonso vil tage et år mere i Leverkusen.

Brighton skader:
Solomon March, Kaoru Mitoma og Jack Hinshelwood er ude med langvarige skader, mens Joao Pedro og en vis James Milner meldes måske at blive klar til på søndag. Joao Pedro er Seaguls suveræne topscorer med i alt 19 sæsonmål (alle turneringer), og han har været savnet i snart 2 måneder. På Brightons Facebook side blev dette slået op i går:
Billede
men det beskrives andre steder, som at det ikke var fuld træning han deltog i. I Brightons sidste kamp inden landskampspausen mod Roma (hvor de var var bagud 4-0 efter 1. kamp i Rom) stillede de sådan her op:
Billede
og i deres sidste PL kamp, som var hjemme mod Forest (vandt 1-0) stillede de sådan her op:
Billede

Sporting News (som er den eneste forudsigelse af Brightons start-11 mod LFC jeg kan finde) gætter man på følgende start-11: Verbruggen (GK) — Lamptey, Van Hecke, Dunk, Estupinan — Gilmour, Gross — Adingra, Ferguson, Enciso — Welbeck.
Altså samme opstilling som mod Roma, bortset fra et Evan Ferguson spiller offensiv midt isf Adam Lallana.

Liverpool opstilling:
Nå, det var ikke meget Klopp havde lyst til at afsløre på pressemødet. Konaté havde stået gårsdagens træning over, for at få en hviledag mere, og Curtis Jones er begyndt at træne igen, og er måske klar. Darwin Nunez skulle også være klar.

Så på kassen stiller vi selvfølgelig med Caoimhin Kelleher. Alisson er nok tidligst klar omkring medio april, og hvis Kelleher fortsætter hvor han slap inden landskampspausen, så bliver det sværere og sværere at sætte ham ud på bænken igen. Sat... godt vi har en SÅ kapabel reservekeeper, at man efterhånden ikke tænker over, at det ikke er Alisson vi har på mål.

Forsvaret: Trent er begyndt lidt på græs igen, men Conor Bradley gror mere og mere fast på højre backen, og på venstre back skal der ikke være meget i vejen med Robertson - som der er nu - før Joe Gomez starter inde. Centralt i forsvaret bliver det Captain VVD og så regner jeg med Konaté. Med mindre det med en ekstra hviledag var et røgslør, og så stiller vi i givet fald bare med Quansah.

Midtbanen: Den giver i den grad sig selv. Vores nye ståmand Wataru Endo på den defensive og så med Mac Allister tv og Szoboszlai th foran Endo. Selv hvis Curtis Jones var 100 & klar og i topform, er de 3 tilsammen vores stærkeste midtbane.

Angrebet: Det er også nemt. Det bliver fra højre mod venstre: Mo Salah, Darwin Nunez og Luis Diaz.

Så det ser sådan her ud, og det burde række til 3 point mod De Zerbis mandskab:
Billede

Men jeg er godt nok nervøs før kampen. De Zerbi kan et eller andet med at få Brighton til at presse os, så det gør ondt. Til gengæld tyder deres resultater på, at de er til at slå på psyken, hvis de kommer bagud. Så jeg ser meget gerne 2 hurtige kasser til LFC, og så ellers trille den hjem.

Men hvad tænker I?

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: lørdag, 30. mar, 2024 13:28
af Hr. Drejer
En nuværende Liverpool træner mod en måske kommende Liverpool træner. Ingen tvivl om at De Zerbi er til eksamen i morgen. Jeg håber han dumper.

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: lørdag, 30. mar, 2024 14:27
af Cynwal
Hr. Drejer skrev:
lørdag, 30. mar, 2024 13:28
En nuværende Liverpool træner mod en måske kommende Liverpool træner. Ingen tvivl om at De Zerbi er til eksamen i morgen. Jeg håber han dumper.
Lad os håbe på en nervøs og tøvende eksaminand!

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 11:01
af Cynwal
Iflg. lokalavisen for Brighton & Hove "The Argus", er der yderligere skadesproblemer for De Zerbi at tage stilling til:
Billede

I forhold til deres sidste kamp mod Roma, er Billy Gilmour og Julio Enciso også ude af truppen:

Billede

Blandt kommentarerne, er der meget lidt optimisme at spore ang. potentielt udbytte for The Seagulls på Anfield. F. eks. denne kommentar:
Billede

Iflg. denne tilsyneladende velinformerede fan er der således yderligere tvivl om Lamptey, Estupinian, Lallana og Ferguson. De tre første spillede mod Roma, og som tvivlsomme, har de fået en rød cirkel-markering, mens Gilmour og Enciso er overstreget.

Giver det her grobund for en smule optimisme inden eftermiddagens kamp?

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 11:04
af AJJ
Cynwal skrev:
fredag, 29. mar, 2024 07:11

Liverpool opstilling:

Midtbanen: Den giver i den grad sig selv. Vores nye ståmand Wataru Endo på den defensive
Enig - hellere en rigtig ståmand end en stådreng på den midtbane. Eller en slappert for den sags skyld.
Tak for optakten :D

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 11:57
af Cynwal
AJJ skrev:
søndag, 31. mar, 2024 11:04
Cynwal skrev:
fredag, 29. mar, 2024 07:11

Liverpool opstilling:

Midtbanen: Den giver i den grad sig selv. Vores nye ståmand Wataru Endo på den defensive
Enig - hellere en rigtig ståmand end en stådreng på den midtbane. Eller en slappert for den sags skyld.
Tak for optakten :D
:D
Bare der bliver "delivered" 3 point i eftermiddag, kan jeg leve med enhver ståfejl .... undskyld: slåfejl?

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 14:06
af Cynwal
Konaté blev kun klar til at sidde på bænken, så vi starter med Quansah inde isf.

Billede

Ellers som forventet:
Billede

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 14:10
af Cynwal
Lamptey og Estupinan var så ikke mere tvivlsomme, end at de er med fra start hos Brighton:
Billede

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:05
af Cynwal
Testing - Testing.....

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:18
af Redtothebone
Det er virkelig en bananskræl der kan glides i idag, vi spiller egentlig godt, men lidt som anden halveg mod United så træffer vi mange dårlige beslutninger offensivt, specielt Salah skylder virkelig noget.

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:20
af Redtothebone
Savner virkelig en Jota idag.

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:23
af jockey
Ville være dejligt med Salah på banen den sidste halve time …..

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:25
af Cynwal
jockey skrev:
søndag, 31. mar, 2024 16:23
Ville være dejligt med Salah på banen den sidste halve time …..
Godt kaldt Jockey

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:26
af Redtothebone
Nå man skal åbenbart bare brokke sig over Salah ❤️😁🏆

Re: LFC - Brighton & Hove Albion >> Kamptråden

: søndag, 31. mar, 2024 16:27
af AJJ
Mac er bare fantastisk