Indlæg
af Styf » onsdag, 08. jul, 2015 00:12
Vi er for en gangs skyld kommet stærkt fra start på transfermarkedet, men nu handler det om at lukket de sidste 2-3 handler, før vinduet har været perfekt. Vi mangler stadig en topangriber, og forhåbentlig bliver det ikke Benteke, for selvom han har åbenlyse kvaliteter, passer hans forcer ikke vildt godt ind i vores spillestil.
Han er heller ikke verdens bedste presspiller, hvilket er nødvendigt for at kunne begå sig i vores system. Derudover scorer han for meget i enkelte perioder og går dermed også lange perioder uden mål, ligesom hans skadesfrekvens er bekymrende. Han er en god spiller, men der er for mange ting, der skal arbejdes med og dermed taler imod et køb af ham. Derudover er prisen latterlig høj, så jeg håber ikke vi bliver enige med Aston Villa, selvom det er det mest sandsynlige udfald.
Der er så mange gode angribere tilgængelige på markedet, som passer perfekt ind hos os, og som højst sandsynligt kan hentes billigere end Benteke. Lacazette, Icardi, Aubameyang, Higuain eller sågar Jovetic bare for at nævne et par stykker. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne hente en af dem som vores topangriber.
Sterlings situation skal afklares hurtigst muligt, og det er vigtigt at købe en erstatning af høj kvalitet, så signingen af Firmino ikke bliver Sterlings erstatning. Pedro er min drømmesigning som erstatning. Kovacic er også et spændende bud, men ham er vi jo åbenbart ikke interesserede i.
Det er ikke strengt nødvendigt, men vi kunne godt bruge en pasningsstærk midtbanespiller, og denne sommer er der to fremragende spillere til den rolle ledige på markedet. Cabaye er angiveligt tæt på Crystal Palace, og jeg forstår simpelthen ikke, at vi ikke er ude efter ham, da han også er tilpas billig. Min drømmesigning til denne position ville dog være Illaramendi, som også er gjort tilgængelig af Real Madrid. Vi får mange penge ind, når vi sælger Sterling, så vi burde også hente en af disse to spillere, da mulighederne på denne position næppe vil være så gode fremover.
BOUNCEBACKABILITY - You can't buy atmosphere