Indlæg
af Jesper » søndag, 10. jun, 2018 11:45
Baseret på Klopps udtalelser og interessen i den lige-ved-og-næsten handel, der var med Fekir, så er det ret så åbenlyst, at det er en målfarlig playmaker, der måske kan spille et par forskellige offensive positioner, som vi er interesseret i. En moderne 10, en ny Coutinho med andre ord.
Og da dette er punkt er adresseret som en mangelvare i vores trup, hvilket jeg er enig i, så tænker jeg at flytte diskussion fra Fekir-tråden til her, hvor vi kan lege videre med tanken om, hvem vi så skal gå efter. Altså ud fra præmissen om, at vi ønsker en "ny" Coutinho-agtig spiller.
Jeg kunne godt namedroppe, men det gider jeg ikke, men i stedet vil jeg nævne nogle spillere, som jeg rent faktisk har set og kender forholdsvis indgående. Jeg nævner dem som værende interessante ud fra min optik, men ikke nødvendigvis drømmespillere:
Jeg vil starte med ham, som jeg aller helst ønsker, fordi det vil være mest troværdigt, da jeg har nævnt ham siden i vinters:
Isco
Jg er vild med ham og det har jeg sådan set været i mange år. Han har ide i sit spil, en guddommelig teknik og er et fantastisk bindeled mellem angreb og midtbane. Han er deslige komplet uopnåelig, for hvorfor hulen skulle en forholdsvis fast mand i Real Madrids sejrsmaskine (i hvert fald i CL) skifte til os) Det har jeg svært ved at tro.
Emil Forsberg
Ikke helt samme type, og så alligevel. Han er faktisk super kreativ, men på en lidt mere skandinavisk facon. Ikke en superstjerne og en direkte afløser, men en spiller jeg rigtig gerne så i vores trup.
Julian Draxler
Han har været nævnt som et evighedstalent og det er måske rigtig nok, men jeg ser så utrolig meget uforløst potentiale i ham og når han ind i mellem rammer det rette spændingsniveau, så har han et drive, en kreativitet og en fysisk power, hvor jeg synes han fortsætter af et stolt tysk spor af generationer af spillere med samme kvaliteter.
Lorenzo Insigne
Manden har faktisk undgået at få Maradona-stemplet på sig, på trods af at han har kreative evner på Napolis hold. Jeg synes han er god og at han faktisk også har vist det i nogle sæsoner. Jeg er oprigtig i tvivl om, hvor god han er, på trods af jeg har set mange kampe med ham.
Så er der tre, der falder lidt udenfor kategorien:
Dybala
Egentlig mere angriber, men han er i mine øjne en gigant, der alligevel ikke helt har foldet sig helt ud. Jeg kender ham for lidt til at sige, om der også ligger noget mentalt i det aspekt, men jeg synes ikke at han er kommet op på superstjerneniveauet, som han burde.
Sergej Milinković-Savić
Han er jo mere en boks-til-boks spiller, men har er bare så god. Han bliver en gigant på den europæiske scene i mange år.
Timo Werner
Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor der ikke er mere hype omkring ham. Men bare rolig, efter VM, så kommer det. Han har alt, og grunden til at jeg placerer ham i det her indlæg, det er, at jeg gerne så Werner som 9er og Firmino i en lidt mere tilbagetrukket rolle. Som en Jon Dal Tomasson.
Her er mit bud på det kommende mesterhold, tilsat lidt realisme, i næste sæson:
Alisson
TAA Lovren VvD Robertson
Fabinho Keita
Firmino
Salah Werner Mane
Hvis man da bare én gang kunne stå i spillertunnellen, altså som spiller!