Det mest paradoksale i det indlæg er vel, at der lægges op til, at vores scouts skal ud og finde talenter til at erstatte de talenter, som de i første omgang har fået os til at hente til klubben.sjampen skrev:Jeg kan godt gå med til, at der er en slags græsset er grønnere mentalitet, men det er trods alt også hvad vi betaler folk i klubben særdeles mange penge for. Nemlig at finde ud af, om Hudson-Odoi er bedre end Harry Wilson og Brewster, for der er selvfølgelig ingen af dem der har præsteret rigtigt endnu. Wilson har måske lidt, men han er så også 22 år gammel kontra CHO og Brewster der er teenagere.
Jeg synes til gengæld også man ser den modsatte effekt, nemlig at alle går rundt og tror at vores problemer bare løses af alle de unge talenter vi har. Det er statistisk usansynligt. Personligt tror jeg meget på Harry Wilson og ikke særlig meget på Brewster, men liderligheden over at få egne spillere til at slå igennem kammer altså også over, når folk snakker om at vi bare skal lade være med at købe lad os bare sige Timo Werner, men det kunne være enhver offensivt spiller, fordi Harry Wilson gør det godt. Nu nævnes Ryan Sessegnon, en knægt der dominerede Championship endnu mere end Wilson, men som unægteligt har det svært i PL. Jeg tror meget på Wilson, der så også snart skal have talentet til at flyde, men vi bør ikke arrangere vores transferplaner omkring unge talenter, med undtagelse af hvad der vel primært kan betragtes som fyld i truppen. Om det havde været Kolo Toure vi havde hentet tilbage da Klavan blev solgt, fordi han skulle spille mod Wolves i FA Cuppen, så ja, det er det fint Hoever spillede. Men når vi snakker en starter eller en primær backup kan man sq ikke planlægge efter at en 22 årig scorer lidt mål i Championship.
Igen, om det så er vigtigt at vi henter Hudson-Odoi, det ved jeg ikke. Det samme kan siges om Ryan Sessegnon. Men det må man gå ud fra vi har nogle scouts i klubben der tager stilling til, der endda har fordelen af at have set Harry Wilson spille og træne en masse, som andre ikke har adgang til. Det værste der kan ske, er vel at vi står med 2 gode spiller og kun den bedste kan få chancen. Så kan man diskutere om det bedste for unge spillere er konkurrence eller ubetinget tro, men mon ikke vi ville være fint tilfredse men en situation hvor vi har for mange gode spillere?
At kalde det en form for liderlighed, når man opfordrer til at kigge indad efter de talenter, der var vores førsteprioriteter og som har arbejdet med de trænere, som vi har foretrukket at ansætte i vores klub i stedet for at kigge efter andre talenter, der ikke har vist mere, synes jeg er en underlig formulering. Men jeg skal de gerne indrømme, at jeg synes, at det er fedt, når vi selv skaber stjerner som Fowler, Owen, Carra, Gerrard, Sterling, Gomez og Trent. I min optik håbløst at investerer så voldsomt i akademiet, hvis man per automatik vil stå dårligere stillet i forhold til en karriere for vores førstehold som LFC akademispiller, end som akademispiller fra andre klubber.
Jeg tror ikke, at der er nogen, der har talt imod at hente Werner eller andre store internationale navne med ønske om at satse på vores egne. Men Odoi (som lige har fået et mål tilføjet sine stats imod Sheffield) giver ikke mening i min bog. Slet ikke til de priser, som Bayern byder på ham. Han er dygtig. Men han imponerer mig ikke mere, end Wilson (som altså stadig er 21 år) har gjort i denne sæson, hvor han også har strålet imod PL holdene. Og Brewster bliver jeg ved med at nævne, fordi han i mine øjne var bedre end eksempelvis Foden, da England vandt U17 VM. Også selvom han kun blev topscorer og Foden blev kåret til turneringens spiller.
Det kan da godt være, at eksempelvis Sessegnon indtil videre kun har imponeret på Championship-niveau. Og Wilson ligeså. Men Hudson-Odoi har ikke engang imponeret på et sådant niveau. Han har jo nærmest ikke erfaring i voksen-fodbold. Kun lidt Cup-fodbold mod tredjerangshold. At mene, at det er et alt for tyndt grundlag til at udnævne ham til rotationsspiller hos på foran eksempelvis Wilson eller super-talentet Sessegnon kan jeg ikke få til at rime på liderlighed efter spillere fra egne rækker. Jeg synes snarere, at det er et udtryk for, at man ikke desperat hopper med på den store hype af mediernes "flavor of the week".