Forventninger til sæsonen 2020-2021

Her kan man diskutere Premier League generelt, eller øvrige landes ligaer og spillere.
Besvar
Niche
Indlæg: 1215
Tilmeldt: onsdag, 06. jun, 2012 21:24
Geografisk sted: Frederikssund
Alder: 47

Forventninger til sæsonen 2020-2021

Indlæg af Niche » fredag, 11. sep, 2020 09:38

Så skal vi til det igen. Prl starter i weekenden, og de røde møder oprykkerne fra stort satsede Leeds. Der er stadig fuld skrue på transfervinduet, men mange ting er ikke som de plejer. Corona spøgelset sætter sit klamme aftryk på opstarten og sandsynligvis hele sæsonen. Det kan vise sig at få stor betydning for afviklingen af sæsonen, og for hvordan slutstillingen kommer til at se ud. Eksempelvis manglende tilskueropbakning kan komme til at betyde meget for blandt andre os, der nyder godt af et meget levende hjemmepublikum.

Personligt tror (og håber) jeg, at vi igen vil se et Liverpool hold, der til det sidste kæmper med om mesterskabet, Chl og måske en af cupperne. Jeg har kæmpe tiltro til, at vi ikke går ned i løbet af sæsonen, og at vindermentaliteten er intakt. Jeg mener, vi har holdet til at byde de andre op til dans, hvilket vi har været vidner til de sidste to en halv sæson. Vi har dog ikke hentet spillere ind af nævneværdig grad. En backup til venstre back er ikke hvad man kunne have håbet, men der er tid endnu, og mon ikke der kan komme en enkelt mellemstor signing ind, hvis vi får solgt et par fringe spillere? Thiago bliver ved med at spøge, og han ville være en genial tilføjelse til midtbanen. Gini tror jeg smutter til Barcelona, hvis han får tilbuddet, men jeg ser en stor stjerne i Keita, og tror på, at han kan tage over. Jeg er fortrøstningsfuld ift at han får dit store gennembrud i den kommende sæson. Han har været et friskt pust på midtbanen i efter coronapausen, og har set godt ud i opstarten. En anden spiler jeg har store forventninger til, er Curtis Jones. Han har ligeledes haft nogle rigtig gode kampe, og han ser ud til at være klar til prl bold. Vores forsvar vil jeg betegne som verdens pt bedste, men en skade eller corona til en eller flere af vores faste startere vil gøre ondt, og kan koste stort. Det samme kan siges om vores angreb. Igen er det i toppen af verdenseliten, men de tre forreste er af så høj kvalitet, at de er meget svære at erstatte.

Flere af vores konkurrenter har (på papiret) handlet godt ind. Specielt Chelsea er gået transferamok, og ærgrelsen over at Timo Werner havnede i olieklubben og ikke hos os, er stadig stor.

Manchester City handler vel ind for mere end én milliard kroner, nu hvor det har vist sig, at det ikke kan få konsekvenser ift ffp, og at de missede Messi. De har allerede verdens bedste trup set på bredden, og de kommer ikke til at blive dårligere i den kommende sæson. Jeg er sikker på, at de følte sig ydmygede over den måde de tabte sidste sæsons mesterskab, og vil gøre alt i deres magt, for at revanchere sig.

Manchester United sluttede sidste sæson rigtigt stærkt, og har tilsyneladende fået overtalt Dortmund til at sælge Sancho. Bruno Fernandez har forvandlet deres udtryk fuldstændig, og de ligner ikke længere en flok hovedløse kyllinger, men en sammentømret enhed. Jeg er sikker på, at de bliver en meget større konkurrent i den kommen de sæson end i sidste.

Arsenal ser ud til at kunne holde på Auba, hvilket kan redde deres sæson. De handler fornuftigt ind, og Arteta har fået styr på den defensive struktur på holdet, hvilket har manglet i de sidste 10+ år. Jeg ser dem dog på ingen måde have kvalitet nok til at kæmpe med om mesterskabet.

Tottenham har Mourinho og Kane, og skal nok kunne drille de øvrige top seks hold, men de mangler kvalitet i alle kæder, og må anses som allerhøjest en dark horse. Det samme kan siges om Leichester, Everton og Wolves, som imø er de mest sandsynlige, til at spille sig i top seks af de øvrige hold.

Jeg er sikker på, at man ikke vil se hold, der i den kommende sæson kommer meget over halvfems points, da det på papiret ser mere lige ud en de sidste tre sæsoner.

Mit bud på stillingen i den kommende sæson er derfor som følger:
Mestre: Liverpool (89 points)
Nummer to: Manchester City (87points)
Nummer tre: Chelsea (82 points)
Nummer fire: Manchester United (79 points)
Nummer fem: Arsenal
Nummer seks: Leichester
Nummer syv: Wolves
Nummer otte: Tottenham
Nummer ni: Everton

Chl: minimum en kvartfinale

De "små" cups: bedre end de forgangne år, men vi kommer til at se en nedprioritering, og stiller mange reserver indtil en eventuel kvartfinale.
Senest rettet af Niche fredag, 11. sep, 2020 22:15, rettet i alt 1 gang.
Jürgen Klopp om sin fronttrio: Mo Salah is world class, but not evert day. Sadio Mané is world class, but not every day. Firmino is world class, and pretty much every day...

Filos of Isk
Indlæg: 3759
Tilmeldt: fredag, 06. mar, 2015 08:17
Geografisk sted: Hillerød
Alder: 33

Re: Forventninger til sæsonen 2020-2021

Indlæg af Filos of Isk » fredag, 11. sep, 2020 09:55

Prioriteringen er nok som udgangspunkt samme som de seneste to sæsoner, med fokus på ligaen og CL og så er Cups en luksus vare.
Jeg forventer da vi er med i mesterskabskampen igen, men meget afhænger jo af om Man City havde en dårlig sæson eller om de er på vej nedad. Rammer City deres max potentiale, så er de jo så giftige at det afgøres af marginaler.
I CL skal vi videre fra gruppen og helst også i en semifinale.

Hvis vi skulle storme til en tidlig PL sejr igen, så tror jeg faktisk vi vil opprioritere FA Cuppen lidt mere end vi gjorde i foråret, eller hvis vi er markant efter det førende hold, men PL titler er jo sjældent noget man stormer til. Men i 19/20 var vi så fokuserede på at få den liga i hus at der ikke blev satset noget som helst.

Men det virker på mig som om at spillerne også har deres fokus på de to store trofæer, for de gange vi ser de bedste i aktion i diverse cups, så syntes jeg også de spiller under niveau.

Jeg er super spændt på hvordan det går, men det sammenpressede kamp program kan blive en udfordring, omvendt har Klopp og holdet lært at økonomisere med kræfterne rigtig godt og størstedelen af sidste sæson spillede vi jo kun akkurat godt nok til at vinde i store perioder.

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 12887
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Legoland
Alder: 42

Re: Forventninger til sæsonen 2020-2021

Indlæg af Emmy » fredag, 11. sep, 2020 11:27

Jeg tror lidt på Arsenal i top 4, måske endda en 3. plads. Mesterskabet bliver en duel mellem os og cheaty. Så har vi scum og Chelsea der kan duellere om den sidste plads i top 4.
WBA rykker helt sikkert ud igen og Brighton kunne godt få en svær sæson. Og AV vil nok hænge i dyndet hele sæsonen
"We're not racist, we only hate the mancs"

Hr. Drejer
Indlæg: 12015
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Skee

Re: Forventninger til sæsonen 2020-2021

Indlæg af Hr. Drejer » lørdag, 12. sep, 2020 01:41

Så starter Premier League, og sikke en underlig sæson vi går i møde. Spillerne har fået 30 dages kortere ferie/opstart. Covid-19 spiller stadig en rolle, og der er endnu ikke tilskuere på tribunerne. Det kan meget vel blive en sæson med mange overraskelser.

Jeg både håber og tror på at vi er helt med fremme og kæmpe om mesterskab igen. Vi har en god start-11 og super træner, som hele tiden bliver bedre. Klopp er virkelig vokset i England, hvor han har vist, at han er i stand til fintune og justere lidt her og der, for at få det maksimale ud af truppen.

Jeg tror at både Liverpool og Man C kommer over 90 point igen. Chelsea og Man U kommer lige bagefter med 75-85 point. Herefter følger Arsenal, Spurs, Leicester og Wolverhampton. Måske Everton og Leeds kan blande sig i sup-toppen. Jeg tror vi kommer i top-2. Hvis jeg vender blikket mod bunden, så tror jeg at Fulham og West Bromwich Albion ville få det svært. Aston Villa ville også ligge og rode rundt dernede. Brighton ville også kæmpe for overlevelse.

Men det bliver en interessant sæson. Leeds er tilbage i det fine selskab. Det samme er to gamle kendinge; Fulham og West Bromwich Albion. Pep som i sidste sæson blev sat godt og grundigt til vægs, og kun kan fremvise den lille pokal fra Carabao Cup. Han er sulten på revanche. Solskjær som øjner en mulighed for succes, og som stille og roligt har fået opbygget et slagkraftigt mandskab. Og der gik kun 36 mål ind på Man U sidste sæson - tre flere end hos Liverpool. Vil det flotte forsvarsspil fortsætte? Arteta som også bygger op, men er et par år efter Solskjær. Arteta skal rette op i begge ender. Arsenal scorede kun 56 mål, tilg gengæld gik der hele 48 ind på dem.

Bielsa kommer også til at være underholdende indslag. Hvad med Rodgers? Jeg kan godt frygte at han bliver første mand ud af døren, for Leicester tabte det hele på gulvet de sidste 6-7 spillerrunder sidste sæson. Fortsætter den dårlige stime? Hvem bliver årets overraskelse? Leeds? Everton? Sidstnævnte har fået en super træner i Ancelotti. Og kan Wolverhampton, Sheffield United og Burnley fortsætte de flotte resultater, og holde fast i midten/sup-toppen? For 5 år siden vil jeg ikke tro at det var muligt, at han havnede i Everton! Der er altid mange spørgsmål inden en ny sæson, men jeg synes specielt i år pga. omstændighederne, så er der ekstra mange interessante spørgsmål.

Det bliver en sæson hvor der bliver brug for alle mand, med det sammenpressede program. Det kunne være sjovt, hvis vi beholder Grujic, Wilson og Brewster. De kan få spilletid i de to cupturneringer. Og måske er der én af dem som overrasker, og virkelig løfter sit spil, og bliver en joker i løbet af sæsonen. Jeg synes ikke vi skal sælge dem billigt, så hellere beholde dem, og med Covid-19 stadig i samfundet, så kan vi meget vel få brug for dem.

Men en top-2 til Liverpool og Man C.
Kenny Dalglish requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood.

Besvar