Jeg har tendens til at give dig ret.Oomph242 skrev:
Jeg ser lidt en midtbane bestående af Coutinho, Lallana, Ox, Gini, Hendo, Milner, Keita og Goretzka som selvmord. Forsvaret får ingen hjælp og det vil hurtig blive læst af vores modstandere. På gode dage hvor alt klapper vil det selvfølgelig virke. Men over en sæson tror jeg ikke det vil give titler og pokaler..
Men omvendt når jeg bevidst prøver at slå den normale skepsis overfor det anderledes eller uprøvede fra, så slår det mig at nytænkning ofte afvises af traditionalister. Og hvis vi skal slå alle dem med langt flere penge end os, så skal der muligvis nytænkning til.
Om 10 år er nytænkningen måske normen, og alle vil undre sig over, hvorfor man i "gamle dage" kunne være så naive at binde en stor procentdel af sin midtbane-kapacitet op på defensive opgaver, når det til den tid er åbenlyst, at alle skal deltage ligeligt begge veje for at opnå bedst mulige output / ressource-udnyttelse.
Fordi jeg synes, at det er et helt vildt interessant, spændende og underholdende forsøg/gamble, så bakker jeg foreløbig op om idéen. Også fordi, at vi indtil videre i mine øjne har haft succes. Vi er i Champions League. Og vi er med i kampen om pladserne 2-4 i Premier League. Naturligvis skal målet være førstepladsen. Men vi er også kun i starten af Klopps anden hele sæson.