Det var derfor jeg kaldte det en "sidenote", som i øvrigt er skidt sprogbrug fra min side undskyld for det. Ja det er statistkikens natur at det er meget nemmere at bortforklare når den peger i den gale retning og at man stort set ikke tænker på hvad der ellers kan få den til at se sådan ud når man syntes den giver en ret.Surf skrev:For mig bekræfter statistikken den opfattelse jeg har under kampene. Nemlig at Salah for det mest har udgangspunkt længere fremme på banen end Firmino. Ligesom Mané i øvrigt (imø) har haft i de kampe han har spillet denne sæson. Det er også rimelig tydeligt under kampen, at Salah for det meste befinder sig på højre side af Firmino og at Mané befinder sig på venstre. Så selvfølgelig er formationen flydende, men spillerne har da også udgangspunkter på i visse områder på banen. Diskussionen handler jo om spillernes roller på banen, og de er ikke 100 procent udflydende. Derfor informeres diskussionen af statistikker som den herover kombineret med det man ser på banen.
Selvfølgelig kan statistikken ikke gøre noget til "endegyldig sandhed", men det er der jo heller ingen, der skriver. Det er det samme argument der bliver brugt, hver gang nogen ser noget statistik, der ikke bekræfter ens eget billede af en spiller - så kritiserer man tallene. Det giver jo sig selv, at de er begrænset ift. definition og metode. Men ikke desto mindre er de jo brugbare hvis man skal ytre sig om andet end mavefornemmelse.
Men jeg syntes det er en interessant figur og derfor ville jeg også gerne vide hvordan man er kommet frem til den.
Skaderne til Lallana, Mané og Coutinho gør at vi jo stadig ikke kender Klopps foretrukne startopstilling i denne sæson og det mudrer også billedet noget. Du har helt ret i at når vi har Mané(i kampform) og Salah på "kanterne", så vil de stå meget langt fremme og ofte også længere fremme end Firmino(også Sturridge for den sags skyld), især når modstanderen står højt nok til at de hurtige folk kan tage dybdeløb. Men er det så et udgangspunkt eller løber Firmino bare ned i det rum for at skabe en afleverings mulighed i tilfælde af at Salah kommer til at løbe i offside før afleveringen falder?
Firmino opholder sig meget i feltet når modstanderen står dybt og det er ikke mit indtryk at hans udgangspunkt er bagved Mané og Salah i de situationer, snarere at de tre skifter lidt rundt så der er to af dem der søger løb i feltet og en der søger at skabe en chance for de to eller evt. midtbaner.
Imod West Ham kom vi forholdsvis hurtigt foran og dermed var der flere kontramuligheder og Firmino er ikke hurtig nok til at skulle være den der udfordrer offsidelinjen og derfor er det naturligt nok Salah der har den forreste gennemsnits position fordi det er ham der skal ligge på offsidelinjen hele tiden og gøre modstanderne nervøse. Manés gennemsnits position ligger jo lige oven i Firminos og han er ikke i topform endnu, så han var heller ikke den der skulle tage de løb og derfor er han også længere tilbage end Salah.
Men nu har jeg også drejet disksutionen(også fra hvem skal ind tråden) væk fra Firmino, men det interessante er hvor han bedst kan bruges, især med tanke på evt. Coutinho salg. Jeg tror han er bedst i en lidt fri rolle bagved angriberen, hvor han kan løbe rundt i det berygtede rum imellem forsvar og midtbane, især hvis det er en lidt større angriber der fylder lidt, så han får mere plads.
For jeg må sige at hvis vi siger at han spiller den offensive midt i 4-1-2-1-2 diamanten, med to hurtige angribere, så tror jeg han er lidt fejlcastet, for i den rolle er stikningerne meget vigtige.