Indlæg
af sjampen » torsdag, 15. mar, 2018 09:27
Altså, lån er lån, favorable lånevilkår eller ej, men det er selvfølgelig klart at med den størrelsesorden er det relativt mange penge der går i renter og afdrag, som eventuelt bliver sparet. Men et lån er stadig defineret ved at man låner et beløb ud og får det samme beløb igen over en årrække. Men det er selvfølgelig den afgørende forskel på FSG og H&G. Den ene part er nogle gode ejere, der stille og roligt stabilisere og udvikler klubben og navnligt dens økonomi, og hvor kritikpunktet primært er om de gør nok, om de vil klubben nok. Hvorimod den anden part var katastrofale og satte klubbens eksistensgrundlag i fare, ved at køre os økonomisk i sænk.
Jeg kan ikke helt snuse mig frem til hvordan det nye træningsanlæg finansieres. Det er jo kun i planlægningsfasen, så det har ikke rigtig haft effekt på årsregnskabet endnu. Jeg læser nogle steder at FSG finansiere det, men også at man regner med at kunne hente 8/50 millioner pund ved salg af ejendomme og land der hører til Melwood, samt at klubben selv skal spytte i kassen. Det bliver nok nogenlunde et blandingsprojekt, som vi så med renovationerne og udbygningen af Anfield. Der gav FSG i hvert fald et rentefrit lån, men samtidig var 2016s underskud jo meget påvirket af at klubben også for egne midler skulle bidrage. Der var nok genereret et overskud uden byggeprojektet. Det nye træningsanlæg er jo en lidt mindre økonomisk udfordring, så det positive er i hvert fald at klubben måske reelt selv kunne betale for hele fejemøget. Det ville selvfølgelig nok have indflydelse på vores muligheder andre steder, læs transferbudget. De var så vidt jeg husker I de situationer hvor Chelsea havde brugt for mange penge på transfers og at Abramovich så bare gik ind og tilførte penge til klubben for at dække underskudet. Det kan man så også mene sit om. Det er svært at sige noget om vores rentebærende gæld, navnligt hvis lånevilkår er favorable, men umiddelbart ser vores gældsposter gode ud.
Men ja, vi nærmer os helt sikkert det punkt hvor FSGs stabile tilgang til økonomien efterhånden begynder at skulle give noget afkast. Både rent sportsligt, hvor vi gerne skulle øge indtjeningen ved kontinuerlig CL. Den mangel koster så vidt jeg kan læse mig til virkelig Arsenal lige nu. Deres regnskaber er vist ikke så flotte som de har været og det skyldes navnligt manglende CL indtjening. Men selvfølgelig også rent økonomisk, hvor vi gerne skulle se at vi i første omgang kan holde på egen spillere medmindre der sker helt vanvittige situationer som der f.eks. skete med Neymar. Det ville i hvert fald være fedt hvis vi ikke solgte spillere for mere end vi købte, set i det perspektiv at man jo som regel bliver bedre af at købe spillere, ikke af at sælge dem. Forhåbenligt kan vi på længere sigt også se at vi kan bide skeer med de hold vi gerne vil konkurrere med. Der var lidt gode tegn med VVD, men det kan selvfølgelig afhænge af Coutinho, der selvfølgelig tæller imod at vi er ved at være hvor vi skal.
Jürgen Klopp - Forlad os aldrig!