Ja, det er en god måde at deprimere sig selv på.Kasper88 skrev: Jep, det er præcis sådan det udlægges og tankevækkende er det også, at UEFA ikke har kommenteret på de verserende rygter og artikler fra Der Spiegel alt imens Premier League har været ude og bedyre deres standpunkt. UEFA er en prygleknappe, som frygter at blive hevet i retten af City og PSG, alt imens at fodbolden mister denne lille flig af charme, der stadig er tilbage i spillet. Rygterne siger, at der i den kommende tid vil blive offentliggjort endnu flere beskæmmende leaks fra Citys email-korrespondancer, men de kommer jo højest til at skulle betale en lille bøde, mens de mindre hold, der har forsøgt at lege med de store via ufine kneb, har knækket halsen på det tidligere.
Seneste nyt i perlerækken af skandalesager om den fantastiske købeklub fra den blå del i Manchester er, at Amnesty International har anklaget City for at værende et branding projekt for Abu Dhabi i deres kamp for at tilsløre deres evindelig brud på menneskerettighederne, en slags hvidvaskelse af Abu Dhabis image. Får dette konsekvenser? Sikkert ikke, selvom det griber sig langt udover fodbolden og bør ses på med ligeså stor alvorlighed, hvis ikke større alvorlighed end brud på FFP-reglerne.
Men hvis ikke UEFA tør straffe Man City, så må Premier League jo gøre det. Sporten som vi kender den, er snart ikke andet end et spørgsmål om, hvem der er rigest og de rige bliver bare rigere, mens kløften ned til sub-toppen og bunden bliver større og større og ingen skeler til om måden, hvorpå det alt sammen sker er etisk korrekt eller lovligt. Fodbolden bliver et trækplaster og skalkeskjul til at kunne fortsætte moralsk forkastelige handlinger - ene og alene med ét for øje: Penge. Charmen ved denne fantastiske sport er så småt ved at blive vredet ud som en karleklud og endevendt og tømt som en sportstaske fyldt med pengesedler.
-Kan de ikke ændre på liga cuppen så den spilles imens spillerne er til landsholdsamling? Så kunne vi holde øje med de unge-reservernes fremskridt og distrahere os fra hykleriet