TG12 skrev: ↑mandag, 12. feb, 2024 08:33
JudgeArdaStudge skrev: ↑søndag, 11. feb, 2024 15:42
Dit indlæg virker ude i hampen, når du indrager Nordic Waste. Det er ramt forbi skiven og slet ikke relevant for den her sag.
Du kan ikke værdisætte sponsorater udenfor deres reelle markedsværdi, det er ulovligt i fodbold, uanset hvor kringlet og "kommunistisk" du vil gøre det. Det virker skørt at gøre det her til et politisk spørgsmål med indragelse af en miljøsag mod Nordic Waste. Det her er et spørgsmål om konkurrenceforvridning i fodbolden.
Du har en fodboldklub som har en værdisættelse, dertil er det selvsagt, at Liverpool er et større brand og med en større værdisættelse end fx Newcastle og ergo er et sponsorat med Liverpool mere værd end et med Newcastle.
Reglerne er helt fair. Jeg gad også godt vide, hvilken sponsor, der gladeligt vil 100 double værdisættelsen af sit sponsorat, medmindre denne er ejet af klubben, den sponsorerer. Hvad skulle en sponsor opnå ved a
t poste 100 gange så meget i en sponsoraftale som den er markedsmæssigt værd og hvilket signal sender det til aktionærerne?
Har du kilder til det er sådan man indregner sponsor aftaler?
Det du skriver er man indregner sponsor aftaler til værdien, sponsoraftalen har for en sponsor, men ikke klubben selv. Hvad en aftalen er værd for sponoren selv er sådan set irrelevant for klubbens værdiansættelse. Det som betyder noget for klubbens værdiansættelse er hvor mange penge aftalen bringer klubkassen.
Hvilket naturligivs gør sponsoren selv skal vurdere, hvor meget de ønsker at betale for en given aftale. VIl en given virksomhed give 2 millarder om året for at logo på ærmet, så er aftalen de penge værd. Det er simpel markedsøkonomi og markedspris. Det andet er dybt tåbeligt, og hvis City kører sagen er jeg ikke i tvivl om de får medhold i det er konkurrence forvridende.
Koblingen til Nordic Waste er måske søgt. Men lad mig forklare - det handler om folks dobbelt moral, og hvor travlt folk har med hvordan andre skla bruge deres penge, så de selv får mest muligt ud af dem. Når en velhaver lovligt, lader sin virksomhed gå konksurs, mener folkedomstolen at han bare burde betale 2 milliarder ved kasse ét fordi han kan. Men ville han give 2 milliarder for et logo på ærmet i hans farvoritfodboldklub, så skal pengene bestemt ikke komme klubben til gode fuldt ud, men skal indregnes baseret på en arbitrær værdiansættelse af sponsorater.
Jeg mener folk skal bruge sine penge som de ønsker, og virksomheder skal sponsorere som de mener er godt for deres drift, selv hvis det er at 100 doble sponsorater.
Det virker ikke til, at du forstår sponsorreglerne i fodbold og i Premier League. Du synes at sammenligne dem med almindelig erhversdrivelse, det kan du ikke. Som Arsene Wenger sagde: Sport handler om at konkurrere indenfor nogle fastsatte regler alle følger.
For det første skal alle sponsoraftaler på over £1 mio godkendes af Premier League, for at sikre, at der ikke er tale om en associated party aftale. Allerede i 2021 blev klubberne forelagt disse nye tiltag. Det er ikke nyt. Premier League udfører en såkaldt "fair market value assesment", hvor de udregner om sponsoraftalen overstiger en reel markedsværdi for en sådan aftale, idet det er konkurrenceforvriddende at lave aftaler med inflation af sponsoraftaler. Disse er brud på FFP (Financial Fair Play Rules) og blandt andet, hvad Man City står anklaget for.
Jeg er også i tvivl om du forstår, hvordan man værdisætter et brand/virksomhed og dennes sponsoraftale. Hvis vi igen tager Liverpool, så er klubben som globalt brand af større markedsmæssig værdi end Newcastle og det spiller alt andet lige ind, når Premier League udregner værdisætningen af en sponsoraftale og om hvorvidt denne er inflateret.
Man kan i øvrigt næsten sige sig selv, at medmindre en sponsor har en assosiation til en klub, som gør at sponsoren 100 doubler sin værdisætning af en sponsoraftale, så vil det aldrig komme på tale, at en sponsor kunne drømme om at værdisætte sin sponsoraftale over dens reelle værdisættelse, da der intet er at opnå i det. Værdisætningen fungerer på den måde, at man kigger på, hvor meget er et sponsorat værd for en sponsor, så kan man regne ud, at en sponsor aldrig vil betale 100 gange mere end, hvad et sponsorat er værd.
Om du mener, at man skal have lov at bruge penge som man lyster, det skal du selv om, men FFP blev indført som følge af, at rigtig mange klubber gik i administration i 00erne og sågar i 90erne og startende allerede i 80erne, hvor Chelsea var tæt på konkursbegærelse. Liverpool var også tæt på at ryge i administration i 2010 som følge af Hicks og Gillett, inden FSG købte klubben og Hicks og Gillett blev tvunget ud. FFP er således et værktøj, der skal sikre, at en klub er selv-sustainable, sådan at man undgår, at klubber går i administration. Ydermere skal FFP sikre, at sporten ikke bliver konkurrenceforvreddet. Inflation af sponsoraftaler er brud på FFP. Hver liga har deres regler, men alle ligaer arbejder under UEFAs regler, i det ligaerne indgår i samme fællesskab og deltager mod hinanden i de europæiske turneringer. Det er således ikke kun i Premier Leauges interesse at bevare konkurrenceaspektet, men også i La Ligas, Bundesligaen, Seria A, etc. og UEFAs.
Det er for mig komplet selvmodsigende at være imod konkurrenceforvriddende forhold og så applaudere for, at man egentlig vil gøre sporten endnu mere konkurrenceforvriddende ved, at man giver ejerskaber carte blanche til at bruge deres penge og assosierede selskabers penge som de lyster. På den måde graves der blot en endnu større grøft mellem de rige og mindrebemidlede klubber. I Premier League risikerer vi tilstane som i Bundesligaen med Bayern Munchen eller La Liga med Real Madrid og Barcelona, hvor der mere eller mindre har været monopol på sejrsskamlen i flere årtier.
Din indragelse af Nordic Waste er stadig helt ude i hampen og ikke relevant på nogen som helst måde. Det gider jeg ikke engang forholde mig til, da det er tosset at indrage og folkestemning ikke har noget med de nye Premier League tiltag at gøre.
Jeg sår også tvivl om du har forstået, hvad det vil sige at være en associated party, men i korte træk betyder det, at sponsoren har relation til ejerskabet af klubben, fx ejer klubejeren også sponsoren eller som i tilfælde med de statsejede klubber, at de skriver aftaler med statsejede sponsorer. Etihad Airwaves er ejet af den royale familie af UAE og Mansour er royal i UAE. Sela som er Newcastles nye trøjesponsor er ejet af PIF, som ejer Newcastle. Dette er konkurrenceforvriddende, men blev accepteret, fordi Premier League fik lov at udregne en fair værdisættelse, som dog pressede den reelle værdisættelse til det yderste, men bl.a. Newcastles Champions League deltagelse gjorde det muligt. Mike Ashley måtte have sit selskab Sports Direct plastret til over alt på Newcastles stadium inklusiv at ændre dets navn til det, da han ejede Newcastle, fordi værdisættelsen af aftalen var af dens reelle markedsværdi, det til trods for, at aftalen var suspekt og at der i starten ikke blev betalt for den reelle aftale. Nye tiltag skal være med til også at stoppe den slags. Et selskab/virksomhed er jo ikke kun bundet op på egen værdi, men på investorer og aktionærer og det skal også medregnes i, hvorfor du som selskab ikke bare kan værdisætte dit sponsorat med en 100 doubling af dets reelle værdi. Det er ikke alle investorer og aktionærer, der kan se det fornuftige i at blive trøjesponsor for en fodboldklub og da slet ikke, hvis de får regnskaber tilbage, der viser at aftalen er en 100 doubling af aftalens værdi.
Ydermere omhandler de nye tiltag ikke kun sponsoraftaler, men også såkaldt multi-club ownership, hvorpå fx City Football Group er en paraply af klubber ejet af Sheikh Mansour og UAE, herunder Man City, Girona, New York City, Palermo etc. Problematikken man vil undgå her er, at disse klubber kan købe og sælge spillere for inflaterede transferpriser, da det er snyd og imod sportens intigritet.
Samtidig ligger Citys frygt og grund til, at de truer med at sagsøge de nye tiltag også i, at disse kan være beskæmmende for Citys retssag omkring de 115 regelbrud, da City som sagt blandt andet står anklaget for associated party sponsoraftaler, der er inflaterede.
Men hvordan du kan gøre det her til et spørgsmål om, at man skal have lov at bruge sine penge som man lyster og at folkedomstolen skulle være indeover eller have nogen relevans, det forstår jeg intet af.