Indlæg
af Rodriguez » lørdag, 29. mar, 2008 12:46
Her er mine bud, jeg har prøvet at bringe deres positive sider frem, men samtidig stille spørgsmålstegn ved måske deres største svaghed? Har valgt ik at sætte fokus på centraleforsvarsspillere, da dette ikke burde være et issue.
* = mine foretrukne
Backs:
Leighton Baines - Kender PL, tempoet, fysikken, dygtig fremadrettet og defensivt. Begrænset potentiale?
Rafinha - Fantastisk fremadrettet, hurtig, dynamisk, individuel. Kæmpe potentiale, men kan hans defensive egenskaber forbedres?
Marcell Jansen - All-purpose back, kan forsvare såvel som gå med frem, ik nogen spektakulær back, en ung Finnan?
Lahm* - Eminent i det fremadrettet (blev set under VM), dygtig i det defensive, tysk disciplin, fysisk dygtig. Allerede på sit højeste?
Chiellini* - Italiens bedste venstre back foran Grosso (i mine øjne), tempo, teknik, kvalitet i sine indlæg, Italiensk opvækst med sikkerhed i sit forsvarsspil. Men kan han klare PL?
Zaccardo - Super solid højreback med åbenlyse offensive og defensive kvaliteter, stærk fysisk, uden at det kan ses på hans hurtighed, burde være Italiens fortrukne højreback. Måske allerede på sit højeste? PL for hård for ham?
Zambrotta - Aldrende spiller, men stadig med kvaliteter der skinner igennem når han rammer dagen. For langt mellem top- og bundniveau?
Centrale Midtbanespillere:
Diego - Man kan ik komme uden om Brasilianeren når vi snakker playmakers, han kan alt med en bold, key-pass'es, individuel, teknisk stærk. Men passer han ind?
Tom Huddlestone* - What? (tænker nogle) Men jeg synes knægten viser gode takter, han virker lidt skrøbelig men med en stærk manager tror jeg han ku være genial. Fysisk stærk, god til at bryde spillet og kan gå med frem. Mangler selvtillid og tro på egne evner?
Samir Nasri - Kan vel spille flere positioner, men virker bedst centralt. Kæmpe potentiale, dygtig til at slå afleveringer i blinde, god sparketeknik, har den franske tekniske opdragelse som Ribery, Hatem Ben Arfa og andre. Fysisk ik ret stor og en injury prone?
Ruben De La Red - Skal vel nævnesn nu? Ung spiller opdraget i Madrid, teknisk dygtig, box-to-box spiller, endelig fået skub i karrieren. Hans potentiale virker begrænset?
Kantspillerer:
Quaresma - Der har været snakket mangt og meget om ham, men han virker til at suse til Real Madrid. Åbenlyse offensive kvaliteter med overtruffen teknik, sparker kanon og har blik for sine medspillere. Manglende arbejdsiver og let opgivende?
Mancini* - Mange troede han ville komme i sommers, inkl mig. Fantastisk dygtig teknisk, hurtig, kreativ, alt hvad en kantspiller skal have. Han blir ik yngre?
Lennon - Ik en af mine favoritter, men elsket af mange. Hurtig, teknisk dygtig, god arbejdsmoral. Mangler kvalitet i hans pasninger og indlæg?
Aiden McGeady - Teknisk dygtig spiller, godt overblik, udfordrende, kreativ, god sparketeknik. Aldrig spillet på et konstant højt niveau?
David Bentley* - Teknisk dygtig, fremragende sparketeknik, udfordrende, hurtig, top-performer i en mid-table club. Kan han klare springet?
Matias Fernandez - Kan spille flere positioner, dygtig på venstrekanten til at trække ind i banen, teknisk sublim, kreativ, hurtig, ung. Scorer alt for lidt?
Diego Capel - Ung, hurtig, masser af selvtilid, teknisk dygtig. Mangler præcision i indlæg og afgørende momenter?
Silva - Teknisk vidunder, gode førsteberøringer, god til at sætte tempo, godt blik for medspillere, udfordrende, målscorer. Ikke decideret kantspiller?
Angriberer:
Klaas-Jan Huntelaar* - One mean goal-machine, fysisk dygtig, kan spille med ryggen til mål, placeringsevne. Manglende hurtighed og købet af Kuyt?
Roque Santa Cruz - Efterårets store oplevelse, godt løbemønster, hurtig, teknisk god, god førsteberøring, god afslutter, vil blive endnu bedre med dygtigere spillere omkring sig. Mangel på topform over en hel sæson?
Amauri - Fysisk stærk, god sparketeknik, dygtig med ryggen til mål, gode berøringer. Springet fra Serie A til PL?
Goran Pandev - Fysisk stærk, men ikke langsom, sparker knaldhårdt, god placeringsevne og blik for medspillerne. Samme som Amauri, kan han klare PLs tempo og fysik?
Dimitar Berbatov - Proven PL goal-getter, fysisk stærk, hurtig, teknisk dygtig, næsten en komplet angriber. Problembarn?
David Villa* - Un goleador brillante, eller en fantastisk målscorer. Torres storebror? Hamrende hurtig, teknisk vidunder (jaja okay), et blik for sine medspillere som enhver burde misunde, god frisparksskytte, ik dum med hovedet selvom han ik er stor (Torres). Mener Torres og Villa for meget om hinanden?
Garanteret mange flere spillere man ku nævne, men det er dem jeg mest har i hovedet, samtidig med nogle af dem vi er blevet linket til igennem årene.