Nu hvor man igen er kommet tilbage i sin vante døgnrytme, og weekendens strabadser er ved at bundfælde sig, vil jeg gerne dele mine oplevelser med jer.
Fredag morgen. Eller rettere torsdag nat, for klokken var sgu ikke mere end 3.30, begav 7 gæve jyder sig sydover mod Hamburg. Vi kørte i 2 biler og turen til Hamburg gik forbløffende hurtigt. Vi glædede os som sindsyge og inden længe sad man allerede i flyveren mod manchester. Vi landede lidt før middag og klokken 13.30 rullede taxaen op foran vores "hotel" på Oakfield Road 300 meter fra Anfield. Vi havde skaffet billeter gennem en tidligere rejsekammerat og vi boede faktisk i et privat hus hvor der var indrettet med køjesenge i et par rum. Ikke prangende, men ganske fint når man kun skulle bruge værelserne til at sove i....
Vi startede med at tage ind til byen, og på grund af det forholdsvis store alkoholindtag tidligere på dagen, var stemningen allerede rigtig sjov. Vi fandt ret hurtigt en gademusikant som vi fik overtalt til at spille op til flere liverpool-sange midt i gågaden. Så stod vi der og "bouncede" til torres-sangen midt i gågaden. Et par pints senere gik turen mod Carras bar. Det var ved at være spisetid og maden var ganske fremragende. Vi spurgte tjeneren om carra var til stede. Men nej. Til gengæld sagde han at vi kunne prøve at komme igen søndag kl 16, da der skulle være et arrangement hvor spillerne måske vil deltage. Resten af fredagen er nok ikke værd at skrive om. Det blev i hvert fald lidt sløret efter aftensmaden....
Lørdag morgen vågner jeg ved lyden af min room-mate der ligger i sin seng og skråler "we won it 5 times". Det var hans første tur til Liverpool og vi kunne umuligt sove længere.
Vi fandt en morgenmads"restaurant" lidt nede af gaden og efter det kaloriechok gik vi over på baren The Oakfield som lagde 10 meter fra vores hus. På døren stod der at den åbnede kl 11, men ikke desto mindre var der allerede en del røde mødt op kl 9 om morgenen. Lækkert at komme i gang og med chelsea-kampen på storskærm som opvarmning blev klokken snart Anfield-tid.
Inden kampen havde vi snakket om, at vi ville trække lod om billeterne, hvis vi var så heldige at få nogen til the kop. 4 ud af vores 7 billeter var til the Kop, men da lodtrækningen var færdig stod jeg med en billet til Main Stand. Det var så forbandet surt at jeg havde meget svært ved at skjule min skuffelse. Da vi så bevæger os mod stadion prikker en af de andre gutter mig på skulderen. Han holder ikke rigtig med Liverpool, og kunne se at det nok betød mere for mig end for ham. Jeg tror sgu jeg skriver ham i mit testamente. Det er simpelthen det mest fantastiske der kunne ske 30 minutter inden kick off!!!!!
Jeg skal stå ved siden af min room-mate Steen, og da vi finder vores pladser kan vi næsten ikke tro vores egne øjne. Række 73, seat 103, Kop Grandstand. Vi står direkte mellem alle de hardcore, lidt midt bag målet, helt oppe under taget!!!!! Vi sang fra første til sidste minut og med den kamp vi så fik serveret, så kan jeg allerede nu sige at hvad end der sker for mig resten af livet, så kan jeg nu dø lykkeligt
Specielt der 3-2 målet ryger i kassen vælter vi bare om i ekstase. Den efterfølgende sang til sami da han bliver indskiftet og selvfølgelig ynwa blev sunget så højt og fanatisk at jeg stadig for kuldegysninger.....simpelthen enestående. (Stemmen er stadig godt mærket her tirsdag aften!)
Efter kampen fortsætter vi festen på The Oakfield og hukommelsen slutter et sted omkring midnat hvor vi ankommer til Flanagans Apple.....Det gik vist ligesom fredag.
Søndag morgen vågner jeg heldigvis i min egen seng med både pung og mobil....en lettelse. Eneste faste holdepunkt for søndag er rundvisning kl 15 på Anfield. Vi går en tur hen til shoppen for at handle lidt om formiddagen og vi bemærker at der i et busskur er opsat en reklame for the ...!!! Selvom den hænger bag noget glas, undrer det os alligevel at man tillader det. Da vi er færdige i shoppen går vi tilbage mod vores hus. Nu er glasruden smadret og reklamen umulig at læse. Da vi så senere går tilbage mod Anfield igen til rundvisning er hele den ene ende af skuret smadret!!!
Vi finder senere den iturevne plakat nede foran Anfield.... Da rundvisningen er overstået tager vi ind til Carraghers Bar. Baren havde 1 års jubilæum og vi håbede lidt at vi var de eneste der vidste at spillerne kunne dukke op. Men der var mange der havde lugtet lunten, og dørmanden ville selvfølgelig ikke lukke os ind. Vi kunne se gennem ruden at Carra var derinde, men selv om vi ventede en time udenfor fik vi ikke set mere til spillerne.....Vi tog ud på Tirano og fik noget rigtig lækkert mad. Senere tog vi ned og sagde et sidste farvel til Matthew Street.Mandag kl 9.30 blev vi hentet af vores taxa og turen går nu hjemad. Hjemrejsen føltes ret lang og det var dejligt da vi endelig ankom til Lemvig igen omkring kl 19.30
Jeg har nu været på Anfield 2 gange. Det er blevet til 2 sejre og vi har scoret 3 gange begge gange. Den ene gang på The Kop og den anden på 1 række af Centenary. Så hvis vi virkelig skal være mestre i år kan i bare overføre lidt af jeres sparepenge. Så skal jeg nok personligt tage over og hente de tre point.....!!!
Men den der med at skrive, at nu er i på vej til Anfield, den var ikke sjov 
den bliver helt sikkert gengældt til April næste år 
Men rart at høre i havde en go tur. Ærgeligt at i ikke kunne møde Carra, kunne være klasse, at møde Agger på første tur til anfield og carra på anden tur..