Der er enighed over hele linjen om, at hans boldomgang og blik for spillet var helt ekceptionelt. Hans pasninger brød gang på gang Real Betis' linjer, og sørme om han ikke (næsten i hvert fald) havde en hockey-assist på kampens afgørende mål. Se selv her, hvor det er Nyonis pasning, som bryder Bretis' kæder med en aflevering til Szoboszlai, som så spiller Salah og får den tilbage igen til en førstegangsafslutning:
Jeg krydser alt som krydses kan for, at han er mere Trent Alexander-Arnold end Rhian Brewster. Han har pas fra både Zimbabwe og United Kingdom, og han spiller PT for UK U16. På tirsdag (30/07 2024) fylder han 17, og han kom til LFC i september 2023, efter at han været en del af Leicesters Academy i 10 år. Så når han får en alder, hvor det bliver relevant, vil han tælle som homegrown.
Det bliver spændende at følge hans udvikling, og hvordan Arne Slot tackler at få sluset de unge stjerner ind til test og udvikling, også på den helt store scene.