Indlæg
af JudgeArdaStudge » fredag, 04. jul, 2025 14:04
Vil prøve at vende det andet øje til sladderpressen og tabloidgribbende, så tråden ikke besudles af dem.
Tak for at bidrage med, hvordan I andre har haft det og har det. Havde nok brug for at vide, at jeg ikke stod alene med at være ufattelig berørt af det her. Det gør mig ligeledes ondt med din nabo, Fowler. Livet er skrøbeligt, sindet ligeså.
Vi er på dag 2 nu og det har stadig ikke helt bundfaldet sig for mig. Har været i fitness for at fjerne tankerne og få brugt noget energi, men hele tiden er de vendt tilbage til Jota og familie. Da jeg trådte ud af døren i morges og så de mange biler køre forbi i samfundets hamsterhjul, var det med den der følelse at, nåh ja, for mange går livet videre i dag, for andre er det slået itu. Det skal også gå videre for deres familie, der er jo ikke en anden vej, men det er svært at bære.
Prøver i bedste forsøg at lade mig distrahere og flytte tankerne væk fra det, men det er simpelthen ikke til at forstå.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp