Niels K skrev:Jeg taler på ingen måde om scoringskrise, da det vil være lidt voldsomt med sidste sæson in mente og en aktuel 2. plads på topscorerlisten, men i de seneste kampe er der noget, der begynder at ligne et lidt kedeligt mønster.
Lige som jeg fik lange løg af at se på Coutinho's afslutninger udenfor feltet, som virkede som tilbagelægninger til målmanden, indtil han valgte at skyde måske 5 meter tættere på mål, og så fandt han tilsyneladende også noget ekstra saft og kraft frem i skuddene, hvorefter de ofte sad helt perfekt, så synes jeg også, at Salah mangler kraft/fart i sine afslutninger, da målmanden oftest kan gribe dem uden problemer. Målmanden ved samtidigt, at han altid sigter efter det lange hjørne, og hvis Salah ikke rammer den 100% præcist, så den sidder helt ovre i krogen, så bliver det helt ufarligt, og dér har vi været vel her i 2019 ?
Salah rammer stort set altid målet, og det er jo som hovedregel stærkt, men jeg ville nu gerne have, at han bare bankede til kuglen, alt hvad han kan, når han stort set altid er ret tæt på mål/i feltet i stedet for altid at sigte efter det lange hjørne.
Han vil også kunne få langt flere assists på kontoen, hvis han ser efter medspillere i gode positioner, nu hvor han ofte selv har 3-4 spillere efter sig i feltet/på kanten.
Ligesom Grønnemark kan forbedre spillernes evne til at kaste lange indkast, så kan Salah vel stadig træne på at få et endnu hårdere spark, og det tror jeg, at han ville kunne nyde godt af.
Ja, skud fra distance - det er ikke lige spidskompetencen... Og helt klart et parameter, hvor han ligger svagt ift. de andre topangribere i PL. Hazard, Kane, Aubameyang, Lacazette, Rashford, Saha, Firmino, Mané, Aguero, Sane - ja selv Sterling...
Om han kan knække koden ligesom Cou, ved jeg ikke. Cou var også en ekstraordinær udvikling. For han gik jo fra at lave tilbagelægninger til at skrue den op i hjørnet fra 25m på frispark.