Det synes jeg, at du har helt ret i.AJJ skrev: ↑mandag, 30. maj, 2022 08:39Det giver da fin mening. Han er 30 år og har vundet alt, hvad man kan med Liverpool. Han vil gerne have en ny udfordring efter 6 år i klubben. Det er jo Thiago med modsat fortegn.
Bayern M har ikke været på toppen siden 2020. Mané kan hjælpe dem til en ny CL-triumf.
Og ligesom Thiago ikke primært drevet af penge. Det er, som det skal være i min bog.
Som fan er det i øvrigt meget rart, at kende spillerens præference. Og så længe det foregår sobert, som det her lader til, så kan jeg fint acceptere Mané's ønske om, at prøve et sidste eventyr på top-plan. Også selvom jeg da bestemt havde håbet, at han ville forlænge med os.
Nu kræver det så bare, at vi får et acceptabelt bud på ham. Og her tænker jeg, at Bayern kan være svære at forhandle med. Vi købte Thiago af dem for ca. £25M i en lignende kontraktsituation. I den sammenligning kan jeg finde tre parametre, der i min optik er argumenter for, at vi skal kræve en højere pris.
1: Mané er en offensiv målscorer. Den slags er bare dyrere end midtbanespillere.
2: Mané har vel nærmest ingen skadeshistorik. Han er altid fit. Det var ikke tilfældet med Thiago.
3: Inflation. Der er sket en stigning i priser siden 2020. Og selvom transferpriser måske ikke er steget voldsomt (især pga. frikøbsklausuler og kontraktudløb), så vidner lønningerne noget om, at der igen er taget et mindre kvantespring. Mbappé er det ekstreme tilfælde. Men også Haaland, m.fl. Og sidste sommer bød Real Madrid alt andet lige £200M for Mbappé i en lignende kontraktsituation. Så motivationen til vanvittige transfers eksisterer stadig.
Med tre år tilbage på sin kontrakt, havde jeg vurderet Mané til at burde koste £80M-£100M. I den nuværende situation vil £50M nok være en rimelig fair pris. Hvis Bayern ikke vil give mere end de rygtede €30M, så ser jeg mere værdi i, at vi lader ham køre sin kontrakt ud. Også selvom han gerne vil afsted nu.