Indlæg
af Fribytter » fredag, 03. maj, 2013 13:57
Midtbanen kan forbedre defensiven på to måder, som jeg ser det. Den ene meget ligefremme måde er ved at forbedre presspillet, og i den forbindelse er Lucas' opgave imø. mere at placere sig rigtigt og læse spillet korrekt end selv at presse. Den anden mere indirekte måde er ved at søge mange fremadrettede korte afleveringer i opspillet uden at miste bolden. På den måde kan holdet spille sig ud af et højt pres, og det giver plads til spillere, som ellers i udgangspunktet dækkes tæt af modstanderen. Det vil enten resultere i mange store chancer eller et modstanderhold, der opgiver at erobre bolden højt i banen, hvorved det bliver lettere at forsvare. 5-2-sejren over Norwich viste både, hvad man kan opnå med et sådan opspil, og hvor galt det kan gå, hvis ikke afleveringerne er præcise. Hvis "blot" man henter en placeringsstærk midtbanespiller, der er ganske ferm i duellerne om bolden, og som samtidig er god til at fordele boldene, så vil det køb forbedre balancen imod de fleste hold i PL imø., og derfor er en type som Alonso ikke et skridt ned i forhold til Lucas, selvom vedkommende måske ikke tackler ligeså hyppigt som Lucas. Men uanset hvad er der ingen andre spillere i truppen, der tilnærmelsesvis ligner en godt bud på en defensiv midt i Rodgers' koncept, hvorfor en konkurrent til/gardering for Lucas er en nødvendighed.
"Put a shit hanging from a stick in the middle of this passionate, crazy stadium and there are people who will tell you it's a work of art. It's not: it's a shit hanging from a stick."