Indlæg
af Cynwal » fredag, 30. dec, 2016 19:05
Jeg ser heller ingen grund til at hakke på Lucas. Tvært i mod. I vores fantastiske 2013/14 sæson var han - indtil han fik en slem knæskade 21. januar 2014 - engelsk fodbolds bedste defensive/balancespiller på midtbanen. Med ham skadesfri og i omdrejninger ville BR have haft langt større mulighed for at gå lidt mere forsigtigt ind til Chelsea kampen i tredjesidste spillerunde.
Han har været en kulturbærer The Liverpool Way i den forstand, at han har haft flere perioder i hele hans tid på Anfield, hvor han har været i periferien af holdet, men det har ikke fået ham til at mukke over tingenes tilstand. Han har hver gang smøget ærmerne op og trænet igennem uden brok, så han var klar, når holdet og klubben havde brug for ham.
Klopp har på det sidste primært brugt ham nogen gange i midterforsvaret. Igen har han ikke brokket sig over manglende spilletid. Imidlertid tror jeg ikke Lucas har den hurtighed, som Klopp ønsker fra midtbanespillerne, og derfor har det været naturligt, at han er blevet "omskolet" til midterforsvaret. Nu har Klavan så vist sig som den oplagte nr. 3 i hierakiet af midterforsvarere, og når Gomez efterhånden kommer i omdrejninger, som Aggerdoo rigtigt påpeger, er der sikkert 4 foran han til posten på CB.
Jeg er stensikker på, at der er et par gode år endnu for Lucas, specielt i Italien, hvor tempoet er lidt langsommere end i PL, og jeg er sikker på, at han via diverse medier vil tage en fantastisk afsked med Klubben, fansne og byen, som den eksemplariske Klub- og Holdspiller han altid har været.
I min verden kan Lucas Leiva være stolt over det bidrag han har ydet til Klubben, holdet og byen gennem de mere end 10 år han har været der.
.... og så glæder jeg mig også over, at det lader til at Klopp har en "åben kommunikation" over for spillerne omkring deres placering og muligheder i klubben, så spillerne plejer at komme fra Klubben på en pæn måde. Balotelli betragter jeg i den forbindelse som værende udenfor pædagogisk rækkevidde, og Sakho får muligvis også lyst til at tvitte løs med hans opfattelse af verdenssituationen, når han er væk. Dette sidste vil jeg vende det døve øre til.
Senest rettet af
Cynwal lørdag, 31. dec, 2016 10:54, rettet i alt 1 gang.
Vi SMADRER det PIShold !