LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stem på kampens spiller

1 - Alisson Becker
1
5%
30 - Jeremie Frimpong
1
5%
5 - Ibrahima Konaté
0
Ingen stemmer
4 – Virgil Van Dijk
0
Ingen stemmer
6 – Milos Kerkez ud i 78. min.
5
26%
38 - Ryan Gravenberch ud i 78. min.
0
Ingen stemmer
17 - Curtis Jones ud i 87. min.
1
5%
7 – Florian Wirtz
8
42%
8 – Dominik Szoboszlai
0
Ingen stemmer
18 – Cody Gakpo ud i 78. min.
0
Ingen stemmer
22 – Hugo Ekitike
2
11%
10 – Mac Allister ind i 78. min.
0
Ingen stemmer
73 – Rio Ngumoha ind i 78. min.
0
Ingen stemmer
26 – Andy Robertson ind i 78. min.
0
Ingen stemmer
14 - Federico Chiesa ind i 87. min.
1
5%
 
Afgivne stemmer: 19

Bock
Indlæg: 140
Tilmeldt: fredag, 11. mar, 2022 18:51

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af Bock » søndag, 18. jan, 2026 09:26

Okay, når man falder ned i en sammenligning med vor til dato værste manager, er der noget galt. Slot er ikke manden, der genskaber klubben, men hvornår, hvem og hvad forårsager fyringen? Mange spørgsmålstegn, som en del venter på. Det er svært at fyre et sympatisk menneske (jeg ville selv have vanskeligt ved det, men der er så også en grund til, at jeg ikke er bemyndiget til den slags beslutninger). Så vi skal have en øvre myndighed, der siger clean cut. Slot er på vej til at bedre tingene - det går fremad - men vore ressourcer taget i betragtning ikke hurtigt nok, og uafgjorte resultater er i sagens natur ikke nok til at gendanne fordums storhed. Det er synd, men han skal ud. Og som tidligere nævnt i dette forum går der en arbejdsløs spanier rundt, så hvorfor ikke aflaste deres A-kasse lidt?

TG12
Indlæg: 2256
Tilmeldt: tirsdag, 13. jun, 2017 09:50

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af TG12 » søndag, 18. jan, 2026 11:01

Bock skrev:
søndag, 18. jan, 2026 09:26
Okay, når man falder ned i en sammenligning med vor til dato værste manager, er der noget galt. Slot er ikke manden, der genskaber klubben, men hvornår, hvem og hvad forårsager fyringen? Mange spørgsmålstegn, som en del venter på. Det er svært at fyre et sympatisk menneske (jeg ville selv have vanskeligt ved det, men der er så også en grund til, at jeg ikke er bemyndiget til den slags beslutninger). Så vi skal have en øvre myndighed, der siger clean cut. Slot er på vej til at bedre tingene - det går fremad - men vore ressourcer taget i betragtning ikke hurtigt nok, og uafgjorte resultater er i sagens natur ikke nok til at gendanne fordums storhed. Det er synd, men han skal ud. Og som tidligere nævnt i dette forum går der en arbejdsløs spanier rundt, så hvorfor ikke aflaste deres A-kasse lidt?
Men at være sympatisk er jo ikke en kompetence til at få os tilbage på sporet - isoleret set. Jeg kunne også savne managers af og til så indad og “gik selv” fordi de godt kunne se de ikke kan levere. Men det skal altid være fyringen - som nok hænger sammen med det finansielt er bedre for dem at blive fyret end at sige op.

Jeg tror man vil have næste manager helt klar i før der trykkes på knappen.

Måske forhandler de allerede med Xabi, måske ser de på flere. Men jeg tvivler på klubben vil gå United vejen og gøre brug af Care-takers.

Xabi med Stevie i teamet kunne være en drøm. Stevie til at banke gejst og fight ind, Xabi til at tænke de store taktiske tanker.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 13136
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 62

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af Cynwal » søndag, 18. jan, 2026 11:17

Jeg synes der var utroligt mange positive ting at tage med videre frem fra kampen mod Burnley. .....og JA, så var der også en resultatmæssig skuffelse, skabt af een situation, hvor Burnley skær igennem vores midtbane og forsvar, som en varm kniv gennem smør, krydret med at Alisson laver en teknisk fejl ved at prøve at dykke efter afslutningen i stedet for at redde med en fodparade med venstrebenet.

Men det begynder altså at klikke for vores nyindkøb. Wirtz er på vej til den dirigentrolle han havde i Leverkusen, og har nu vænnet sig til at modstanderne presser noget hurtigere og hårdere end i Bundesligaen. Hans samspil og indbyrdes forståelse med Ekitiké, Szoboszlai, Gravenberch, Gakpo, Frimpong m.fl. bliver bedre og bedre.
Kerkez begynder også at ligne den spiller vi købte i Bournemouth. Det er som om han har fundet ud af, at de verdensstjerner han nu spiller sammen med også bare er mennesker af kød og blod, så han er holdt op med at være benovet og "prøve/ville det hele lidt for meget". Så han spiller mere frigjort nu, og knap så busende, og sætter nu i højere grad de glidende tacklinger på de rigtige tidspunkter og steder.
Frimppong er også i klar fremgang, når det kommer til det fremadrettede spil. Defensivt bliver han aldrig skarp, men vi har jo før haft gode resultater med en offensivt stærk højre back, som havde udfordringer defensivt.
Ekitiké har fungeret stort set fra dag 1, men han bliver i mine øjne også bedre og bedre.

Sammenlagt vil jeg konkludere, at de spillemæssige og resultatmæssige udfordringer vi har haft, i høj grad har handlet om at spille mange nye spillere ind, og nu, hvor de nye er blandt de bedste hver gang, så skal den gamle garde "bare" på niveau igen, eller skiftes med yngre kræfter. ....men der må gerne købes ind i mindre portioner end i sommers, så udskiftningsgraden ikke bliver så høj.

En helt anden ting er så, at jeg tror (...påstår..?) at vores sæson og resultater havde set helt anderledes ud, hvis ikke Leoni havde revet korsbåndet over. Den ro på bolden og spilforståelse han viste i de 80 minutter han fik i Carabao kampen mod So'ton ville have været GULD vær i trængselsperioden, hvor modstanderne i den grad har spillet på, at Konaté skulle have bolden og sætte vores opspil i gang. Konaté var nok også den spiller i vores rædselsefterår, som præsterede flest personlige fejl som førte til direkte scoringer af modstanderen.

JAMEN...så er ALT vel godt? Nej - Gu' er det da ej, for Verden er ikke kun sort eller hvid, som man ellers nogen gange kan forledes til at tro når man læser debatten herinde. Det bliver nogen gange til en skyttegravskrig, hvor der slynges mere eller mindre gennemtænkte granat-argumenter mod "modstanderens" svageste punkt eller punkter. Tilsvarende skyder den anden skyttegravs-kriger så retur, med egne granat-argumenter mod mostanderen. Jeg vil tillade mig at minde alle om, at vi trods uenigheder alle er på samme side. Holder med det samme hold, og i bund og grund måske har alt for mange følelser med i spillet, som gør at man kan føle sig personligt trådt over tæerne. Fordi vi er ikke fans på samme måde. Jeg selv svinger mest til at være den lettere blåøjede optismist, men kan også se i mine sidste kampoptakter, at optimismen er blevet mindre. Andre bruger til gengæld de dårlige resultater til at ytre skarpe vendinger, når det går dårligt. Der er også en række brugere, som stort set kun er på banen når det går dårligt. Det har jeg nogen gange haft det svært med, men jeg er nået til den konklusion, at fordi jeg er fan på min måde, så må jeg acceptere at andre har det på andre måder. Nogen har måske kun trang til at lade høre fra sig, når det går skidt, og det er så deres "psykologiske bearbejdning" af de dårlige resultater.

Så hermed en utvetydig opfordring: HUSK RUMMELIGHEDEN - OG START MED AT KIGGE INDAD:
  • Debatterer du selv på en måde, så du fremmer dialogen, eller går du efter hurtigst muligt at smadre modparten med dine argumenter?
  • Lytter du efter modpartens argumenter, og bruger lidt tid på at tænke tingene igennem fra en anden synsvinkel, eller hamrer du bare granater ned igennem tastaturet uden at lytte
Nu er jeg jo optimist, jeg vil lige kaste et tanke på banen:
  • Gad vide hvor mange mesterskaber Liverpool havde stået med på kontoen i dag, ud over de 20 vi har nu, hvis altså ledelsen i Manchester FU havde tabt tålmodigheden med Mr. Alex Ferguson i 1989/90, hvor de efter sigende var tæt på det?
Billede

Ovenstående er blot for at give et eksempel på, at nogen gange er tålmodighed det rigtige, hvis der altså er spor og tegn som peger i retning af en bedre fremtid ved at bevare status quo.

Der er også eksempler på, at det modsatte er det rigtige. Eksempelvis da Brendan Rodgers var kørt fast og overmatchet i forhold til hans evner, og FSG handlede og bragte Jürgen Klopp til Anfield.

Verden er ikke sort eller hvid. Alt er nuancer af grå.
Vi SMADRER det PIShold !

Fowler89
Indlæg: 2486
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Nordsjælland
Alder: 36

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af Fowler89 » søndag, 18. jan, 2026 15:37

Men vi HAR jo vundet med Arne Slot.

Vi er blevet decideret dårlige på flere helt grundlæggende parametre, og meget af det peger direkte tilbage på træneren.

Vi er ekstremt sårbare i omstillinger. Et enkelt boldtab centralt, og der er fri passage bag kæden.

Systemet er tydeligt bygget op omkring en elite 6er. Når Mac Allister eller Gravenberch ikke rammer niveau, falder hele strukturen fra hinanden, både i presset og i restforsvaret.

Og så er der hele problematikken omkring hans besættelse af bestemte spillere og den manglende tillid til andre, som begrænser fleksibiliteten og gør os forudsigelige.

Dødbolde - specielt hjørnespark vil jeg ikke engang ind på.

Hr. Drejer
Indlæg: 14619
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af Hr. Drejer » søndag, 18. jan, 2026 16:10

JudgeArdaStudge skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:18
At sammenligne det med Tottenham og des lige, er useriøst. Men igen, det er tid til at overveje et farvel og tak for denne gang til de ellers hyggelige brugere og til resten også.
Ja, Nogle gange mødes man med holdninger som er forskellige fra ens egne. Det skal man kunne tåle ellers er et debatforum måske ikke dér man skal være.

I stedet for at opføre dig forsmået, og true med at forlade Forum, kan du jo starte med at argumentere, hvorfor du er uenig.

mortenbak
Indlæg: 3990
Tilmeldt: torsdag, 22. mar, 2012 01:43

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af mortenbak » søndag, 18. jan, 2026 18:47

For pokker jeg synes det er ærgeligt at vi kan spille en så flot 1 halvleg. Vi spillede hurtigt med masser bevægelse, præcis som jeg gerne vil se os spille og vi lignede en klar vinder og så kommer vi ikke ud af omklædningsrummet efter pausen.
Hvad pokker har Slot sagt til spillerne ?
Endelig troede jeg at han (Arne) havde fundet ud af at langsomt posessionbold bare ikke dur i PL - men ak :(
Jeg synes 1 halvleg viste at det ikke er fordi vi mangler dygtige spillere - så det må jo være jo noget andet er der er galt.

Jeg håber at vi mod Bournemouth viser 2 halvlege med højintens spil og pres, for det er det der kræves i PL. Fedtspilleri fra side til side dur bare ikke. Måske i Holland.... Hvis vi igen skal overvære en kedelig ørkenvandring, magter jeg ikke at se på det længere. Så kom nu Arne og bevis at du kan sætte spillerne op og sætte den rigtige taktik. PLEASE :clap:

Ellers står Xabi måske i kulissen - LFC legend og måske med SG8, som assistent ?
Xabi´s tid i Real Madrid kan ikke bruges til noget, da ingen kan styre den lorteklub af primadonnaer.

PS - håber virkelig ikke de rygter om Klopp til RM har noget på sig. Isf bliver jeg virkelig skuffet.

Jeg håber ikke dette bliver set som brok, det er ikke ment som brok. Jeg er blot bekymret for vores klubs forfatning. Jeg er for gammel til at overleve endnu en 30 års tørke.
Jeg synes de fleste andre hold i PL giver den gas og kæmper røven ud af bukserne - det bør også kunne forventes af Liverpool.

Brugeravatar
Mysjkin
Indlæg: 1920
Tilmeldt: lørdag, 12. jan, 2008 15:46
Geografisk sted: Nordsjælland
Alder: 50

Re: LFC - Burnley FC >> Kamptråden PL runde 22

Indlæg af Mysjkin » mandag, 19. jan, 2026 00:27

TG12 skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:31
Mysjkin skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:23
Hr. Drejer skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:11
Man skal ikke lade sin vurdering styrer af Xg, som ikke medtager konteksten.
Jo, data er bedre at diskutere ud fra end synsninger. xG er et udmærket parameter selvom det naturligvis ikke viser alt. Vi har 11 afslutninger inden for rammen mod een til Burnley. Vi spiller glimrende i dag - bedre end i flertallet af sæsonens kampe - men er uskarpe og uheldige i felterne.

Der er så for meget brok på dette Forum og for lidt perspektiv.
Vi har en xG på Xg på ca 3.00 fordelt på i alt 19 skud, hvoraf et er et straffespark, som tæller 0.8 i Xg.

Trækker vi straffesparket fra er Xg 2.2, på 18 skud. Det giver en gennemsnitlig Xg Per skud på, hold nu fast, 0.12, altså forholdsvist lav chance skud.

Vores Xg på 3, skal således nok nærmere ses som resultatet af en masse, “desperate”, skud på mål, med lav Xg, som i total xG summes og kommer til at se voldsomt ud. Reelt har vi bare kunstigt inflateret xG ved at skyde meget.
xG er udregnet efter sandsynligheden for at score på given chance. Udregningerne er løbende blevet justeret og er baseret på en enorm datamængde. Man kan ikke inflatere sin xG. Hvis en afslutning giver en xG på 0,12 vil skuddet - statistisk set – gå i mål ca. hver 8. gang. 0,12 er i øvrigt en hæderlig chance. Der scores masser af mål fra chancer på en lavere xG – det sker stort set i hver eneste kamp. Edwards scoring mod os havde en xG på 0,04. Wirtz scoring havde en xG på 0,10. Reeds banger i overtiden på Craven Cottage havde en xG på 0,03. Szoboszlais hammer mod Gunners havde en xG på 0,03 etc. I øvrigt: når man spiller mod hold der står meget dybt er det vanskeligt at kommer til åbne chancer med en høj xG – der er helt enkelt ikke plads.
Bemærk at jeg ikke siger at xG viser alt – men set over en sæson matcher det virkelig godt med de mål der faktisk bliver scoret – for og imod. Sidste sæson havde vi en xG for og imod på hhv 85,8 og 41,6. Vi scorede 86 mål og lukkede 41 ind.
Hr. Drejer skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:32
Mysjkin skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:23
Hr. Drejer skrev:
lørdag, 17. jan, 2026 18:11
Man skal ikke lade sin vurdering styrer af Xg, som ikke medtager konteksten.
Jo, data er bedre at diskutere ud fra end synsninger. xG er et udmærket parameter selvom det naturligvis ikke viser alt. Vi har 11 afslutninger inden for rammen mod een til Burnley. Vi spiller glimrende i dag - bedre end i flertallet af sæsonens kampe - men er uskarpe og uheldige i felterne.

Der er for meget brok på dette Forum og for lidt perspektiv.
Xg anvendes af mennesker som ikke forstår det ser, og skal have hjælpemidler til at fortolker det de ser. Vi kunne have haft en Xg på 25, og jeg vil stadig mene, at vi er dårlige. At vi mangler kynisme. At vi manglerend product. Derfor siger jeg vi er blevet til Spurs. Ikke ud fra om xg ligner hinanden, men ud fra observation over de sidste 25 år, hvor Spurs har haft udmærkede spillere, udmærkede trænere, og de har spillet fint fodbold. De har bare ikke fået nok ud af det. Det er sådan Liverpool er pt. Vi spiller meget nydeligt. Men der mangler nosser. Der mangler kynisme. Der mangler end product!
xG anvender jeg ikke til fortolkning. Det anvender jeg for at imødegå ukvalificerede synsninger, der er forankret i idiosynkrasier og er påvirket af øjeblikkets sindsstemning. Vi spillede en god kamp mod Burnley – bedre end længe. Især tempoet i pasningsspillet havde fået et tryk på gaspedalen, hvilket var dejligt at se. Når så reaktionerne efter kampen er at vi er det ringeste lortehold i universet, at niveauet er som under Hodgson og lignende sludder, så er det på sin plads at fremhæve – vha data - at vi faktisk spillede fint, men at vi var pokkers uheldige med ikke at vinde kampen. Det er der så nogen der ikke synes – heller ikke selvom data viser det modsatte.

Vi har ikke noget generelt problem med uskarphed – på nær kampen i går (indtil kampen i går var vores xG = antallet af mål vi faktisk havde scoret). Men jeg medgiver at vi er ringe på dødbolde i begge felter (hvilket data også viser(!)), og at vi er dårlige til at presse op på modstanderen og bliver for passive i perioder af kampene, og at vi i flertallet af kampene spiller med for lav intensitet og for langsom boldomgang. Det kan sjovt nok også ses i data.

Jeg synes i den grad der mangler perspektiv. Som JudgeArdaStudge er jeg også træt af generel brok og utilfredshed, der ikke efterlader plads til perspektiv, eftertanke og tålmodig refleksion.
Vi kan hurtigt blive enige om at der er meget der ikke fungerer. Men det er heller ikke underligt, når:
- vi er et hold under genopbygning
- sidste års enestående målscorer er faldet voldsomt i niveau
- den afløsende stjerneangriber manglede en pre-season og siden brækkede foden, da han netop var ved at komme i gang
- vi missede ud på en spillende midterforsvarer fordi den sælgende klub fortrød to minutter i lukketid
- den unge, talentfulde spillende midterforsvarer indkøbt til fremtiden får en korsbåndsskade i sin første kamp
- flertallet af PL-kampe er blevet et shitshow – antallet af luftdueller i ligaen er steget med 46% i forhold til sidste sæson
- spillerne knap har fået armene ned efter mesterskabsfejringen før en holdkammerat og ven tragisk mister livet

Flere fremhæver stats der ligner noget under Hodgson. Men de er skåret til for at skabe en historie og clicks på SoMe. De er skåret netop efter vi havde vundet de fem første kampe og røg ind i den alvorlige krise. Men man kan også skære data på en anden måde: Vi har ikke tabt i de seneste 10 PL-kampe - den seneste var d. 22. november. Vi ligger nr. 4 i ligaen. Og vores spil begynder at vise tendens til forbedringer.

For generelt perspektiv: der er en del der ikke fungerer, men det samme er tilfældet for alle andre hold end Arsenal. Chelsea er voldsomt ustabile, Man U sejler rundt, Tottenham er kørt helt i hegnet, ja selv Man C, der i øvrigt også er under genopbygning, fedter rundt og blev kørt ud af toilettet i den seneste kamp. Og nu, efter tre point i de sidste fire PL-kampe, har de reelt spillet sig ud af mesterskabskampen. Og Arsenal? De er ligaens bedste hold, men det er de udelukkende i kraft af deres evner på dødboldene. De spiller ikke blændende bold, selvom de har bygget op i henved seks år og har brugt uhyrlige summer.
“Football is a simple game based on the giving and taking of passes, of controlling the ball and of making yourself available to receive a pass.”

Besvar