Beklager. Der skulle naturligvis have stået "et hatrick af gigantiske afbrændere".
Ikke så meget for mig at sige til kampen. Vi spillede (uden at det på nogen måde var fantastisk) godt nok til mindst at vinde de 1-0, det er påkrævet i udekampe som disse, men Jota, Salah og Nunez skal skamme sig lidt i dag.
Jeg bliver ved med at synes, at Macca ofte er fejlcastet på den 6er. Han var bestemt ikke god i går.
Trent havde det også svært på HB. Og selvom han fremadrettet leverede nogle fremragende afleveringer, så savner jeg, at han bruges på højre kant, når han spiller HB. Vi får ikke slået de kvalitetsindlæg, som han fik så mange assists på tidligere. Og Salah får heller ikke de samme muligheder for at komme i farlige positioner. Hvis han virkelig skal blive ved med at spille den plads, så håber jeg, at der kan findes en måde at kombinere den centrale spilopbygger-opgave med den tidligere wingback-opgave. Ved ikke om det skaber mere kaos i egne rækker, end det gør os uforudsigelige overfor modstanderne, men det er ikke desto mindre mit håb, når man ikke vil smide Trent op på 6eren og Gomez ud på HB.
Apropos Gomez, så var han i mine øjne en af de spillere, der gjorde det rigtig godt. Sammen med Gravenberch, Alisson og Van Dijk synes jeg, at han var blandt vores bedste.
Alt var heldigvis ikke forfærdeligt. Når man er bagud med 1-0 i 5 minutters overtid og ender med 1-1, kan man godt se noget positivt i resultatet.
Og så var det fantastisk og dybt rørende, at det var Lucho der fik scoret det mål. Checker som det første hver morgen og det sidste hver aften, om der er nyt om hans far. Der findes efter min opfattelse ikke mere umenneskelige, kujonagtige og utilgivelige forbrydelser end kidnapning eller voldtægt. Og når man er så tåbeligt engageret i en fodboldklub, som mange af os fans er, så kommer det af en eller anden grund ret tæt på. Så dejligt med et øjebliks lys i det mørke Lucho pt. vandrer i.
11 kampe spillet. Vi ligger nummer 3. Tre point fra Man City og potentielt fem point fra Spurs. Mon ikke, at vi godt havde kunnet acceptere det udfald, hvis det blev tilbudt før sæsonstart?