Chelsea - LFC >> Kamptråden

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stempå kampens spiller

1 - Alisson Becker
11
42%
66 - Trent Alexander-Arnold
0
Ingen stemmer
5 - Ibrahima Konaté
3
12%
4 - Virgil Van Dijk
3
12%
26 - Andy Robertson
0
Ingen stemmer
8 - Szoboszlai
0
Ingen stemmer
10 – Mac Allister
6
23%
18 – Cody Gakpo ud 66. min.
0
Ingen stemmer
11 - Mohamed Salah ud 77. min
1
4%
20 - Diogo Jota ud 66. min
1
4%
7 - Luis Diaz ud 77. min
0
Ingen stemmer
27 - Darwin Nunez ind 66. Min
0
Ingen stemmer
48 - Curtis Jones ind i 66. min
1
4%
50 – Ben Doak ind 76. min.
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 26

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11393
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » onsdag, 09. aug, 2023 21:48

ENDELIG SKER DET
En ny sæson skal i gang, og vi skal have rigtige kamptråde igen. Jeg har gjort mig nogen tanker omkring lidt udvikling, som I kan læse her: https://www.liverpoolfc.dk/forum/viewto ... 12#p553194
Jeg hører meget gerne feed back på disse tanker, samt oplægget som følger, men hold det gerne i ovenstående tråd, så kamptråden ikke forurenes med FORUM struktur debat.

Hvornår: Søndag den 13. august kl. 17:30
TV: See med optakt fra kl. 17:00
Streaming: Viaplay og forskudt på LFCTV Go

Dommer: Anthony Taylor (billedet) og VAR: Darren England
Billede
Både Chelsea og Liverpool fans kan have det stramt med Anthony Taylor. Taylor var dommer i sidste sæsons ophedede 2-2 opgør på Stamford Bridge, som endte med tumult og rødt kort til både Conté (Spurs) og Tuchel (Chelsea), hvor tumulten startede allerede ved Tottenhams udligning til 1-1, da Taylor undlod at dømme et frispark mod Tottenham i opspillet. (Højdepunkter derfra kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=8sGcgkZ ... otballClub )
Liverpool fans er heller ikke ligefrem fans af Anthony Taylor, og husker ham bl.a. for at forvise Klopp til tilskuerpladserne i sidste sæsons 1-0 sejr mod Man CIty, efter at Klopp lige lovlig vokalt havde givet sin mening til kende overfor linjevogteren, vedr. en manglende frisparkskendelse til Mo Salah.
(Højdepunkter derfra kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=Mh82yD4 ... el=ManCity )

Indbyrdes møder og 3 sidste opgør i PL:
Billede
Faktisk er de 4 sidste opgør i PL endt 0-0, og PL-opgøret før de 4 gange 0-0 endte 2-2. Til dem som tror på statistik kan nævnes, at Bet365 lige nu giver odds 3,40 på uafgjort og odds 13,0 på 0-0 som resultat efter fuldtid.

Nyt om modstanderen
Chelsea har siden Tod Boehly konsortiets køb af Chelsea i maj 2022 været fodboldens galehus nr. 1. Thomas Tuchel blev fyret i september 2022 og erstattet af Graham Potter, som så blev fyret i april 2023 og erstattet af Frank Lampard som midlertidig løsning, og nu er det Maurichio Pochettino som gør comeback til PL som manager siden 1. juni.
Chelsea fik de facto en kapitalindsprøjtning på over £ 2 milliarder, eftersom sælgende Roman Abramovich eftergav Chelseas opbyggede gæld til ham ifm salget. Havde han ikke gjort det, var pengene alligevel blevet indefrosset og beslaglagt af UK som en del af sanktionerne mod Russiske oligarker efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Todd Boehly indsatte sig selv Bestyrelsesformand samt som midlertidig Sportsdirektør. ....og så blev der ellers brændt pengesedler af i transfermarkedet i et tempo, som ikke er set siden man inden IT-boblen brast værdisatte IT-firmaer efter deres cash burn rate (https://www.investopedia.com/terms/b/burnrate.asp) Her er Boehlys indkøb i sommer og vinter vinter vinduet i 2022/23 sæsonen:
Billede
I mine øjne var ovenstående spillerindkøb stærkt medvirkende til at få både Thomas Tuchel og Graham Potter fyret da det gjorde det umuligt for begge at få en harmonisk spillertrup, og bare en antydning af teamspirit og "vi trækker på samme hammel"-indstilling. Samtidig mente Boehly, at have fundet et smuthul i FFP reglerne, får spillerne blev ansat på usædvanlig lange kontrakter (7-8 år) da indkøbssummen så kunne spredes over væsentlig flere årsregnskaber. Dette smuthul er siden blevet lukket af UEFA, så en transfersum - uanset kontraktlængde - aldrig må afskrives over mere end 5 år.

Den kæmpe mæssige (..og dyre) spillertrup førte til brandudsalg af spillere her i sommerfransfer vinduet, men det har så været Chelseas og specilet Boehlys held, at Saudi Arabien er trådt heftigt ind i markedet med opkøb af mange store navne. Chelseas liste over solgte spillere i denne sommer ser sådan ud:
Billede
Chelseas indkøb her til sommer har til gengæld - målt efter Boehlys sædvanlige standard - været næsten moderate:
Billede
Men hvad har Chelseas netspend så været. Mange steder angives det til at være ca. £600 mill for de to første transfer-vinduer. Der kan så fratrækkes ca £50 mill for mere salg end køb her i sommer, så samlet netspend omkring £ 550 mill. De regnskabsmæssige påvirkninger og indvirkning på FFP regnskaber tør jeg ikke kaste mig ud i en vurdering af, da der er alt for mange og alt for store transaktioner, hvor afskrivningsperioden ikke kendes fuldt ud, samt hvordan bogføres køb af salg af samme spiller? Jeg tror vi må vente på Swizz Ramble før der kommer noget frem, som er til at stole på.
Men efter Todd Boehlys entre i fodboldens verden sammen med Saudi Arabiske PIF's investeringer i både europæiske klubber samt køb af spillere til Saudi Arabien tør jeg godt konkludere at:
FFP er så godt som død

Stemningen blandt Chelseas fans:
CHelsea fans har altid været vant til store armbevægelser i transfermarkedet og hyppige manager fyringer, så de virker ikke rystede over det. I preseason har Chelsea spillet følgende kampe:

Jul 20 Chelsea 5-0 Wrexham
Jul 23 Chelsea 4-3 Brighton
Jul 27 Chelsea 1-1 Newcastle United
Jul 30 Chelsea 2-0 Fulham
Aug 3 Chelsea 1-1 Borussia Dortmund

Manager Pochettino er blevet modtaget ikke med jubel blandt fansene, med heller ikke med stor modstand, snarere en: "Nu må vi se hvad HAN kan". Troen på holdet led dog et stort knæk i denne sidste uge, eftersom nyindkøbet Christoffer Nkunku fik en meniskskade i deres sidste kamp mod Borussia Dortmund. Han er blevet opereret og ventes tidligst tilbage omkring juletid. Der er lidt håb om, at deres andet indkøb til angrebet: Nicolas Jackson. Men han er 22 år og har kun 22 La LIga kampe for Villarreal på CV'et. Så der er ikke den store erfaring at trække på, og mødet med PL og Chelsea nådesløse og krævende fans (og ejere) kan være en stor mundfuld. Der er også delte meninger om hvem der bør være 1. keeper for Chelsea. Nogen foretrækker Kepa Arrizabalaga, som jo slog Allison Becker som værende verdens dyreste målmand, mens andre fans foretrækker nyindkøbte Robert Sanches fra Brighton. Kepa kan stå brandkampe, men kan også præstere hjerneblødninger af rang, hvor Sanches måske er mere stabil, men udmærket god uden at være prangende. Chelseas fans forventer ikke, at Chelsea kan blande sig i mesterskabskampen i den kommende sæson, men håber forsigtigt på, at de kan blande sig i topstriden omkring top 4. Efter Nkundus skade virker det dog som om frygten for et resultat i midten af tabellen som i 2022/23 er større end troen på top 4.

Under alle omstændigheder tror jeg der venter os en kamp mod et Chelsea hold, som først og fremmest fokuserer på at være defensivt velorganiserede. Det var succes-opskriften for Pochettino i Tottenham, og jeg forventer på ingen måde, at han har skiftet trosretning til hardcore angrebsfodbold - ud over stepperne - siden da. Hans PSG tid kan man i mine øjne ikke vurdere noget på, da styrkeforskellene mellem top og bund i Frankrig er helt anderledes end i Verdens Bedste Liga.

...og det er jo netop det vi har ventet på! Tilbagekomsten af Verdens Bedste Klubturnering - Nu sker det snart
Mere om forventningerne til LIverpool og holdopstillinger følger her og i tråden lørdag,


KAMPOPTAKT (Indsat lørdag morgen, dagen før kampen)
Det her er godt nok det mest dramatiske forspil til en Premier League kamp i mands minde – og så er det oven i købet åbningskampen til en ny sæson. To sværvægtere i PL i åben kamp i transfermarkedet om to spillere, hvor det virker som om begge klubber pludselig har overtaget Bank of Englands seddelpresse og fyrer løs af pengene, som en konfirmand på blå mandag.
Det er nu lørdag morgen kl. 10:00, og alt tyder på både Caicedo og Lavia ryger til Chelsea, men det kunne tyde på, at der er gået ”macho-pride” i den i begge lejre, og al kølig fornuft er lagt på hylden, så jeg tror ikke det er afgjort endnu. Men uanset hvem der løber med de to spillere, så kommer ingen af dem til at spille kampen i morgen, så ovenstående er nøgternt set irrelevant i forhold til kampen. Mange Chelsea fans – specielt på de engelske medier – er dog begyndt at drømme våde drømme om præsentation af både Caicedo og Lavia i halvlegen på Stamford Bridge. Modsvarende skriver én på de danske fans meget fornuftigt på FB: ”Spild af penge, Brighton tager røven på Chelsea igen igen. Først med Cucurella og nu med ham her gutten, hold da op et cirkus det er blevet”

Men hvordan ser stemningen i truppen ud set fra LFCs synsvinkel? På prematch pressemødet var Klopp ved godt mod. Ja, der er forsvundet mange ledere i truppen, men internt er andre (uden at han satte navne på) steppet up. Szoboszlai er Ungarsk anfører, og Mac Allister er regerende verdensmester, så jeg forestiller mig, at de også er synlige i omklædningsrummet, sammen med VVD, TAA, Allison og så tror jeg ikke man skal underkende Salah i den henseende også. På skadesfronten er det intet nyt, i hvert fald er der ikke sluppet noget ud. Thiago og Bajcetic begyndte at træne sammen med resten af truppen i onsdags, men er således langt fra fysisk og mentalt at være klar til at spille på højeste niveau. Men måske Klopp tager dem med på bænken, til en eventuel hektisk slutspurt på ”Biblioteket”

Under preseason har vi set en del konstellationer og spillere på andre positioner end de er vant til. Klopp er dog ofte ret konservativ, så jeg formoder han vælger denne opstilling:
Billede
Trent i den sædvanlige inverted back rolle, Jones på 6’eren suppleret med de to midtbanespillere, hvor vi fik lukket handlerne i en fart. Oppe foran tror jeg Klopp satser på Jotas rutine og evne til at præstere i de store kampe. På midten tror jeg på Gakpo. Nunez er godt nok hurtigere, som texy påpegede, men resten af angrebet og hele angrebsspillet er simpelthen væesntligt bedre med Gakpo på toppen. …og Salah er ikke til diskussion.

Men er det den rigtige opstilling? Jeg er alvorligt bekymret for vores sårbarhed i højre forsvarsside overfor Mudryks, Jacksons og Sterlings rappe fødder. Pochettino vil sikkert prøve at vinde Chelseas fans for sig fra første fløjt (ved nærmere eftertanke tror jeg ikke han vil spille så forsigtigt, som først antaget) og komme flyvende ud ad starthullerne. Jeg håber derfor på Joe Gomez fra start som højre back. Den nye viceanfører skal selvfølgelig også starte, så han får 6’er rollen, og så må Curtis Jones nøjes med en plads på bænken. Jeg vil gerne beholde Szoboszlai, også fordi det ser ud til, at der er trænet meget på løb til forreste stolpe på hans præcise hjørnespark fra vores venstre angrebsside. Forholdsvis lave indlæg, som så flækkes videre i feltet, eller med direkte afsluting mod kassen. Desværre dække Chelsea dog nok noget bedre op, end vi så Darmstadt gøre. I forreste række ser jeg gerne Lucho Diaz med hans uforudsigelighed blive bragt i spil fra start. Jota har på ingen måde spillet sig af, men jeg håber på at han kan komme fra bænken, og være sulten efter at vise, at han skulle have spillet fra start. Han har mange gange været rigtig god som indhopper. Så jeg håber på denne start- 11’er:
Billede

COME ON YOU REDS!
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Redtothebone
Indlæg: 2193
Tilmeldt: onsdag, 11. maj, 2011 10:32

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Redtothebone » onsdag, 09. aug, 2023 22:45

Pisse fed optakt skriv Cynwal det skal du lige have ros for :clap:
YNWA

sjampen
Indlæg: 1746
Tilmeldt: fredag, 14. aug, 2009 01:13
Alder: 33

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af sjampen » torsdag, 10. aug, 2023 07:48

Super god optakt. Det bliver også fedt at komme i gang med at diskutere noget fodbold igen, i stedet for en masse andet. Det kan selvfølgelig være at vi hurtig kommer til at længes efter at sæsonen slutter igen. Jeg tror det bliver en svær sæson, hvor vi kommer til at kæmpe med næb og kløer om top 4, imens Man City stille og roligt stikker af igen. Arsenal og Newcastle har rigtig europæisk fodbold i denne sæson og alle kan danse en enkelt sæson. Dejligt at der er kommet lidt gang i forum igen.

Jeg tror det bliver en ualmindelig svær kamp mod Chelsea, på en svær udebane. Vi ved alle sammen godt, at de har et langt bedre hold en de placerede sig sidste år og jeg er lidt uforstående for den store tiltro til at vi køre dem over, som der hersker på forskellige medier.

Jeg er stor fan af Pochettino, som er en ufattelig dygtig træner og jeg tror Chelsea har lavet et scoop med ham. Spurs skulle aldrig have fyret ham, men af Poch's tidligere klubber nærmer Tottenham sig vel også snart PSG på Galehus-skalaen. Jeg tror vi kommer til at drage godt af, at de er tidligt i processen og er ramt af nogle skader.

Jeg er dog enig med Cynwal, de kommer til at stå godt på banen og deres forsvar med Reece James, Chillwell og Thiago Silva til at styre en af de unge, talentfulde forsvarsspillere de har, så får vi svært ved at score. Specielt hvis de kommer ud med 3 CBs. Jeg er helt vild med Enzo Fernandez og tror at han bliver en stor profil i år, specielt når Poch får mere styr på holdet. Ham Lesley de har købt er også lidt en Kanté type, og man ved altid hvad man får med Conor Gallagher som en en middelmådig, men stabil spiller. Offensivt er jeg ikke imponeret, men Sterling og Madueke giver dem i hvert fald lidt fart på kanterne.

Fra vores side, er jeg virkelig spændt på både om truppen er hvor den skal være, selvfølgelig mest omkring midtbanekonstellationen og manglen på en 6'er, men jeg glæder/frygter enormt vores taktiske opsæt. Jeg er ikke den store fan af den her 3-2-2-3 formation, og jeg synes vi har set ufattelig sårbare ud i den, helt tilbage fra sidste sæson. Dette års pre-season har ikke gjort noget for at øge håbet om at vi er bedre organiseret. Og jeg har svært ved at se de taktiske overvejelser vi skal tage i brug, men jeg er selvfølgelig heller ikke træneruddannet. At smide Trent på 6'eren for at forbedre og stabilisere defensiven virker lidt som at tage motoren ud af racerbilen for at køre stærkere. Specielt hvis det medfører at vi smider Gomez på HB eller begynder at eksperimentere med 3-back systemer som enten kræver at Robertson spiller LCB eller at Matip/Gomez går fra reserve til starter.

Modsat glæder jeg mig til at se offensiven, efter sådan rigtigt at have lært hinanden at kende og at have fået noget kvalitet, specielt offensivt, ind på midtbanen. Jeg var imod Mac Allister køber, eller i hvert fald ikke imponeret. Jeg giver ikke en skid for hverken pre-season eller ungdomsfodbold, når det kommer til præstationer når det rigtig gælder, men han har imponeret mig sindsygt meget på det jeg har set. Jeg håber, at han er vokset med opgaven, som han reelt har haft til vane at gøre gennem sin karriere. Det bliver spændende at se Szobo, men også hvor vi har Jones, Elliott og Thiago, måske endda også Bajcetic. Jeg frygter dog, at en af vores midtbanespillere bliver lammet af at skulle spille 6'er og at de alle bliver kompromitteret af defensive opgaver, fordi vi ikke er klar til sæsonstart på transfersiden.

Tilsvarende glæder jeg mig til at se dem helt fremme, når de har haft mulighed for at træne sammen. Desværre kunne noget tyde på, at Gakpo ryger tilbage som 8'er, efter en god halvsæson i "Firmino" rollen. Endnu en negativt sidegevinst af at vi ikke er klar og Klopp ikke har kunne forberede sin trup ordenligt. Vi kender Salah, men både Diaz og Jota fik ødelagt sidste sæson af skader, Gakpo kom uden en pre-season midt i sæsonen og Nunez skiftedevis kæmpede med en ny liga og viste positive tegn. Det kan blive en rigtig god sæson offensivt, hvor vi er bedre end længe set. Det kan så også blive nødvendigt at score 3 mål pr. kamp.

Lad os se hvordan Klopp blander kortene og hvilke finurligheder ham og Lijnders har oppe i ærmerne. For mig står det ret klart, at vi kommer til at være afhængige af en hel del Klopp magi, i hvert fald indtil vi lander trupmæssigt og taktisk.
Jürgen Klopp - Forlad os aldrig!

texy
Indlæg: 9729
Tilmeldt: onsdag, 27. jun, 2007 14:49
Geografisk sted: København
Alder: 49

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af texy » torsdag, 10. aug, 2023 10:09

Jeg lægger lige hovedet på blokken og jinxer det hele til en omgang kedelige bold. Men den her kamp ender IKKE 0-0 som de mange tidligere opgør.

Chelsea har spillet meget offensivt i pre-season, og vi har været nærmest naivt offensive i vores kampe. Jeg kan ikke se, hvordan de to hold skulle kunne skifte fra det til at stå sikkert og organiseret i kæderne.

Mit forslag til vores startopstilling bærer dog voldsomt præg af, at jeg ville forsøge at lukke de fleste defensive huller og eliminere de lette store chancer, der skabes imod os. Jeg tror ikke et sekund på, at min foreslåede opstilling kommer bare tæt på den reelle startelver, men den giver ikke desto mindre mening i mit hoved.

Alisson
Gomez Konate VVD Robbo
Trent
Macca Jones
Salah Nunez Diaz

Dermed udelader jeg for det første to uhyre skarpe offensive spillere i form af Gakpo og Jota. Men det gør jeg med tanke på, at Nunez er den hurtigste af vores angribere, og jeg forventer at Chelsea kommer frem på hjemmebane.

Jeg har Jones med på midtbanen i stedet for Szobo. Det har jeg, fordi han har erfaring med de her store engelske opgør, og fordi han sluttede sidste sæson af som en af vores bedste. Det må være op Szobo at slå til, hvis Jones ikke griber chancen. I mine øjne greb Jones den chance i sidste sæson, så det er hans plads at tabe.

Jeg har også Trent på midten. Det har jo været min kæphest siden Arsenal-kampen i sidste sæson. Og reelt mener jeg, at det giver noget mere defensiv styrke, end hvis Macca bruges som 6er og Gakpo som 8er/10er. Samtidig er Trent manden, der kan finde Nunez, Salah eller Diaz med en lang bold. Det kan virkelig gøre ondt på Chelsea.

Gomez på højre back? Han er hurtig. Han er solid defensivt, når han spiller back. Han har styrke i luften. Og han er ikke helt umulig frem ad banen. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvoirfor han ikke oftere er blevet brugt som alternativ til Trent. Hvorfor blev det altid Milner?? Vi har en 26-årig engelsk landsholdsspiller med årevis af erfaring. Han bør i min optik spille mere. Men på backen, hvor han i mine øjne præsterer stabilt højt.. Hans præstationer i midterforsvaret er for svingende. Nogle gange er de fantastiske og fejlfri. Andre gange er de nærmest skandaløse og kostbare.

Resten af positionerne giver vist sig selv.

Men hey.... Klopp stiller op sådan her:

Alisson
Trent Konate VVD Robbo
Szobo Jones Macca
Salah Gakpo Diaz

I guder, hvor jeg glæder mig til at opleve især Diaz og Macca. Sidstnævnte har overrasket mig helt vildt i pre-season. Jeg anså ham virkelig ikke for et synderligt interessant indkøb. Men han er suveræn på bolden. Giver den sjældent væk, men sætter den på spil med de svære afleveringer frem i banen. Jeg gav ham tydeligvis slet ikke nok kredit i hverken Brighton eller for det argentinske landshold.
Kloppite

Hr. Drejer
Indlæg: 13836
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Hr. Drejer » fredag, 11. aug, 2023 22:56

Puha, vil gerne sælge den for uafgjort.

Chelsea er i gang med at vaske gulv med os på transferfronten. Så må tage hævn på biblioteket.
Senest rettet af Hr. Drejer fredag, 11. aug, 2023 23:45, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 14419
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Legoland
Alder: 46

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Emmy » fredag, 11. aug, 2023 23:06

Vi smadrer det pishold!
"We're not racist, we only hate the mancs"

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11393
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 12. aug, 2023 10:12

KAMPOPTAKT (Er også indsat i start af Kamptråden)
Det her er godt nok det mest dramatiske forspil til en Premier League kamp i mands minde – og så er det oven i købet åbningskampen til en ny sæson. To sværvægtere i PL i åben kamp i transfermarkedet om to spillere, hvor det virker som om begge klubber pludselig har overtaget Bank of Englands seddelpresse og fyrer løs af pengene, som en konfirmand på blå mandag.
Det er nu lørdag morgen kl. 08:00, og alt tyder på både Caicedo og Lavia ryger til Chelsea, men det kunne tyde på, at der er gået ”macho-pride” i den i begge lejre, og al kølig fornuft er lagt på hylden, så jeg tror ikke det er afgjort endnu. Men uanset hvem der løber med de to spillere, så kommer ingen af dem til at spille kampen i morgen, så ovenstående er nøgternt set irrelevant i forhold til kampen. Mange Chelsea fans – specielt på de engelske medier – er dog begyndt at drømme våde drømme om præsentation af både Caicedo og Lavia i halvlegen på Stamford Bridge. Modsvarende skriver én på de danske fans meget fornuftigt på FB: ”Spild af penge, Brighton tager røven på Chelsea igen igen. Først med Cucurella og nu med ham her gutten, hold da op et cirkus det er blevet”

Men hvordan ser stemningen i truppen ud set fra LFCs synsvinkel? På prematch pressemødet var Klopp ved godt mod. Ja, der er forsvundet mange ledere i truppen, men internt er andre (uden at han satte navne på) steppet up. Szoboszlai er Ungarsk anfører, og Mac Allister er regerende verdensmester, så jeg forestiller mig, at de også er synlige i omklædningsrummet, sammen med VVD, TAA, Allison og så tror jeg ikke man skal underkende Salah i den henseende også. På skadesfronten er det intet nyt, i hvert fald er der ikke sluppet noget ud. Thiago og Bajcetic begyndte at træne sammen med resten af truppen i onsdags, men er således langt fra fysisk og mentalt at være klar til at spille på højeste niveau. Men måske Klopp tager dem med på bænken, til en eventuel hektisk slutspurt på ”Biblioteket”

Under preseason har vi set en del konstellationer og spillere på andre positioner end de er vant til. Klopp er dog ofte ret konservativ, så jeg formoder han vælger denne opstilling:
Billede
Trent i den sædvanlige inverted back rolle, Jones på 6’eren suppleret med de to midtbanespillere, hvor vi fik lukket handlerne i en fart. Oppe foran tror jeg Klopp satser på Jotas rutine og evne til at præstere i de store kampe. På midten tror jeg på Gakpo. Nunez er godt nok hurtigere, som texy påpegede, men resten af angrebet og hele angrebsspillet er simpelthen væesntligt bedre med Gakpo på toppen. …og Salah er ikke til diskussion.

Men er det den rigtige opstilling? Jeg er alvorligt bekymret for vores sårbarhed i højre forsvarsside overfor Mudryks, Jacksons og Sterlings rappe fødder. Pochettino vil sikkert prøve at vinde Chelseas fans for sig fra første fløjt (ved nærmere eftertanke tror jeg ikke han vil spille så forsigtigt, som først antaget) og komme flyvende ud ad starthullerne. Jeg håber derfor på Joe Gomez fra start som højre back. Den nye viceanfører skal selvfølgelig også starte, så han får 6’er rollen, og så må Curtis Jones nøjes med en plads på bænken. Jeg vil gerne beholde Szoboszlai, også fordi det ser ud til, at der er trænet meget på løb til forreste stolpe på hans præcise hjørnespark fra vores venstre angrebsside. Forholdsvis lave indlæg, som så flækkes videre i feltet, eller med direkte afsluting mod kassen. Desværre dække Chelsea dog nok noget bedre op, end vi så Darmstadt gøre. I forreste række ser jeg gerne Lucho Diaz med hans uforudsigelighed blive bragt i spil fra start. Jota har på ingen måde spillet sig af, men jeg håber på at han kan komme fra bænken, og være sulten efter at vise, at han skulle have spillet fra start. Han har mange gange været rigtig god som indhopper. Så jeg håber på denne start- 11’er:
Billede

COME ON YOU REDS!
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

AJJ
Indlæg: 2444
Tilmeldt: torsdag, 23. jan, 2014 15:04

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af AJJ » lørdag, 12. aug, 2023 12:41

Skal der stadig spilles sådan rigtig fodbold? Jeg var faktisk af det indtryk, at PL var blevet en transferliga...

Super god optakt Cynwal, hvor du fint får opsummeret hele historien om det nye Chelsea. Lover godt hvis det her er standarden.

Jeg ved ikke, om FFP er død, men ligesom med doping i cykling for 20-30 år siden, så har det udviklet sig til katten efter musen, hvor visse klubber hele tiden finder nye måder at omgå FFP på.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11393
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 12. aug, 2023 12:49

AJJ skrev:
lørdag, 12. aug, 2023 12:41
Skal der stadig spilles sådan rigtig fodbold? Jeg var faktisk af det indtryk, at PL var blevet en transferliga...
Jeg tror vi alle sammen er langt klogere og mere afklarede søndag aften ved 19:15 tiden. ....og tak :D
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Fowler89
Indlæg: 1347
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Frederiksberg
Alder: 35

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Fowler89 » lørdag, 12. aug, 2023 13:00

Uhhh jeg er i London, Kensington/Chelsea området mens denne kamp skal spilles, desværre kan jeg ikke se kampen på stadion :(


Sent from my iPhone using Tapatalk

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11393
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 12. aug, 2023 15:25

Fowler89 skrev:
lørdag, 12. aug, 2023 13:00
Uhhh jeg er i London, Kensington/Chelsea området mens denne kamp skal spilles, desværre kan jeg ikke se kampen på stadion :(


Sent from my iPhone using Tapatalk
Det lyder ikke som om det bliveren "wear your Liverpool shirt"-day..... ;)
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Fowler89
Indlæg: 1347
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Frederiksberg
Alder: 35

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Fowler89 » lørdag, 12. aug, 2023 16:34

Cynwal skrev:
Fowler89 skrev:
lørdag, 12. aug, 2023 13:00
Uhhh jeg er i London, Kensington/Chelsea området mens denne kamp skal spilles, desværre kan jeg ikke se kampen på stadion :(


Sent from my iPhone using Tapatalk
Det lyder ikke som om det bliveren "wear your Liverpool shirt"-day..... ;)
Heller ikke hvis det er med Sterling på ryggen Billede


Sent from my iPhone using Tapatalk

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11393
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 12. aug, 2023 19:01

Lasse Callesen har skrevet oplæg til kampen på LFCDB's hjemmesude:
https://liverpool-fc.dk/chelsea-liverpo ... ZfjA7NU49k
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11393
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 13. aug, 2023 10:10

John Henry flyver ind til kampen, og vil være i Directors Box på Stamford Bridge i eftermiddag.
Kunne man forestille sig et lille u-officielt møde mellem Boehly og Henry, hvor de finder ud af "Hvem køber hvem", uden at betale mere end højest nødvendigt?
https://www.mirror.co.uk/sport/football ... g-30689214
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 14419
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Legoland
Alder: 46

Re: Chelsea - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Emmy » søndag, 13. aug, 2023 13:06

Kunne man forestille sig at Henry stikker ham en lammer og fortæller ham hvor stor en idiot han er?
No matter, vi vinder den kamp. Klopp og drengene skal nok vise dem hver styrer showet
"We're not racist, we only hate the mancs"

Besvar