Hvornår: Onsdag den 10. januar kl. 21:00
TV: TV3+ - Opstart fra 20:55
Hvor: Anfield
Dommer: David Coote VAR: Ikke oplyst endnu, men der vil være VAR i denne semifinale
David Coote er 41 år og fra Nottinghamshire. Han dømte sidste sæsons EFL-Carabao finale mellem Manchester United og Newcastle United. Coote har ialt dømt LFC 5 gange, og det har resulteret i 2 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag. Nederlagene kom i de to sidste kampe, hhv. PL 22/12 2022 ude mod Manchester City (2-3) og 29/1 2023 ude mod Brighton (1-2) hvor vi røg ud af FA Cup'en i 4. runde.
Indbyrdes opgør
Vi skal ikke længere tilbage end til 2.dec 2023, hvor LFC med hiv og sving - og en dag, hvor langskuddene var effektive - hev en 4-3 sejr hjem, efter at have været bagud med 2-3 i 87' minut. Se højdepunkterne her:
Men nu er det en semifinale det drejer sig om, og oven i købet i et format, hvor der spilles ude og hjemme, og her har Liverpool meget mere erfaring fra mange år i Champions League, som de bør kunne drage fordel af.Cynwal skrev: ↑lørdag, 02. dec, 2023 09:07
Indbyrdes statistik:
Umiddelbart tyder statistikken på et solidt overtag til LIverpool, men ser vi på resultaterne i de sidste 3 kampe, så er der 1 sejr til hvert hold og en uafgjort.
Samme kamp i sidste sæson, som også var sidste indbyrdes møde, var en sløv affære, som LFC vandt på et tyndt straffespark sat ind af Mo Salah. En kamp, hvor Alisson hev et par gode redninger ud ad ærmet, så kampen kunne snildt have fået et andet udfald. Her er højdepunkterne fra den:Modstanderen: Fulham
Fulham er en London bydel, som ligger Vest for City - nabo-bydelen mod Øst er Chelsea - på den nordlige side af Themsen. Fodboldmæssigt er Fulham en mindre klub, som har oplevet en del "elevator op- og nedture" mellem Premier League og Championsship, som grafikken over ligaplaceringer viser:
Fulham ejes af den pakistansk-amerikanske forretningsmand Shahid Khan:
Shahid Khan (th) sammen med sønnen Tony Khan,
som siden 2016 har været sportsdirektør i Fulham FC
Khan købte klubben af Mohammed Al Fayed (Al Fayed familien, hvor sønnen Dodi kærestede med Prinsesse Diana, og begge blev dræbt i trafikulykken i Paris). Khan købte klubben i 2013, og han er aldrig blevet så populær som Al Fayed var. Han har ellers over en 10 årig periode investeret mere end ½ milliard £, altså ca. 4 mia DKK i klubben/truppen, hvilket er dobbelt op på hvad Al Fayed investerede over en 16 årig periode. Klubbens fans er specielt sure over meget høje billetpriser, som er blandt de allerdyreste i PL. Der er også utilfredshed med og anklager om nepotisme over udnævnelsen af Shahid Khans søn Tony Khan som sportsdirektør i 2016. Han er samtidig også involveret i driften af NFL-holdet Jacksonville Jaguars (amerikansk fodbold) samt All Elite Wrestling (AEW), som er noget typisk amerikansk "skuespils-sport PIS"!:
Ansættelsen af Marco SIlva som manager i 2021, har dog ført Fulham i en sportsligt stabil retning, hvor de måske er ved fast at etablere sig som Premier League midterhold. Truppen tæller en rutineret keeper i Bernd Leno. Willian er deres topscorer med 3 mål i PL, og så tæller truppen også Harry WIlson, som er udviklet på LFC's Academy. Fulham henter flest af deres sejre på hjemmebane:
Det er dog værd at notere sig, at 43 % af deres udekampe i denne sæson er endt uafgjort:
Begge mandskaber må undvære en del spillere grundet skader og internationele turneringer. For Liverpools vedkommende drejer det sig om:
Dominik Szoboszlai (fiber) Andrew Robertson (skulder), Kostas Tsimikas (kraveben), Stefan Bajcetic ("vokseværk"), Thiago Alcantara (hoften), Ben Doak (menisk) or Joel Matip (korsbånd) samt Mo Salah og Wataru Endo, som er afsted med deres respektive landshold. Van Dijk er måske med lidt held kommet sig over sin virus, så han er klar igen.
For Fulham drejer det sig om:
Calvin Bassey og Alex Iwobi begge Nigeria samt Senegal's Fode Ballo-Toure, som alle er afsted til AFCON. På skades-fronten er Fulham noget mindre ramt end LIverpool, da det i skrivende stund kun er Adama Traore og Tim Beam, som er skadede.
Fulham forventes at stille op som følger:
Leno; Tete, Adarabioyo, Diop, Robinson; Cairney, Palhinha; Wilson, Pereira, Decordova-Reid; Jimenez
Liverpool
Tjah, nu ramte jeg jo nærmest så meget ved siden af, som man kan med min forudsigelse (eller var det mere mit eget ønske) til opstillingen mod gunners i går søndag, men det skal da ikke afholde mig fra at prøve at komme op på hesten. Alt andet lige, er dette her pt vores største chance for at hive en pokal hjem, og jeg tror og håber at vi går efter den.
Der kom ganske vist et par unge kræfter ind til sidst mod gunners, og de udfyldte deres taktiske plads rigtig godt, ja for Conor Bradleys vedkommende nærmest til perfektion. Så man kunne jo være fristet til at starte ham inde, og så spille TAA på 6'eren (ikk' texy?) men jeg tror altså at Klopp er så konservativ, at han vil spille den første time med "det sikre" og så tage den derfra med taktiske udskiftninger.
Så jeg tror vi stiller op som følger:
Caoimhin får tjansen på kassen, da EFL-Carabao er "hans" turnering.
4-back kæden bliver så med Trent på HB og vores nye "Milner-type schweitzer-kniv" Joe Gomez på venstre. Hvis Van Dijk er blevet frisk nok, bliver det ham og Quansah i midterforsvaret. Er Van Dijk ikke frisk, så må vi håbe, at Konatés glasben kan holde til 90 min igen allerede 72 timer efter sidste kamp. Så lad os håbe for Konatés helbreds skyld, at VVD er kommet af med sin virus.
Midtbanen: Her går Klopp konservativt til værks, og giver 6'eren til Mac Allister, og så er Curtis Jones på vej til at blive en af PL's bedste midtbanespillere hvad angår oppres/genpres, boldomgang, placeringsevne mm., så til en kamp, som skal vindes er han et must. Den sidste midtbaneplads tror jeg går til Ryan Gravenberch.
Fronttrioen: Jeg tror vi starter med Elliot på højre fløj. Han blev ganske vist taktisk rykket ned på midtbanen efter en time mod gunners, men det havde mere at gøre med, at Gakpo udfyldte sin 8'er rolle jammerligt, så han blev rykket i front-linjen, Elliot ned på midten. Den anden side mener jeg, at Jota har fortjent en tur i manegen fra start. Han var skarp da han kom ind mod gunners, og i Salahs fravær, er han suverænt vores bedste afslutter. Det samme kan ikke siges om Nunez, snarere tværtimod, men han skaber så meget anden uro omkring sig både med bold og når vi skal vinde bolden hurtigt tilbage, at han skal med fra start af. Så mit bud på Klopps 11 udvalgte er som følger:
Men hvad siger I derude?
Vi skal da gå helhjertet efter at komme i EFL-Carabao Cup finalen, ikk?
Nu hvor vi undgik en omkamp mod gunners, så er der immervæk 11 dages kampfri/vinterpause, inden vi forhåbentlig skal hente 3 point på udebane mod et bedre og bedre spillende Bournemouth hold.