Klopps stop som Manager og hans mulige efterfølger
: lørdag, 27. jan, 2024 11:37
Klopps bebudede stop som Manager er så stor en begivenhed, at det skal have sin egne tråd. Det er på højde med da Shankly annoncerede, at han stoppede som Manager, og hvor man dengang lavede en intern forfremmelse af BoB Paisley, så sker det med sikkerhed ikke denne gang, da Pep Lijnders også stopper. Jörg Schmadtke stopper også som Sportschef, men det var forventet på forhånd ville ske, da hans udnævnelse hele tiden har været midlertidig. Det var mere overraskende, at Vitor Matos, som har været det vigtige link mellem Akademiet og 1. holdet, også stopper til sommer. CEO Billy Hogan sagde på pressekonference sammen med Klopp, at Lijnders og Matos skal videre med deres egne manager karrierer, hvilket rummer en snert af at - i hvert fald for Lijnders vedkommende - de er blevet vejet og fundet for lette til at fortsætte i Liverpool ved at blive forfremmet. Klopps loyale assistent Peter Krawiets, som har fulgtes ad med Klopp siden tiden i Mainz, stopper naturligvis også.
Så det er en komplet ny sportslig ledelse, som skal stables på benene, og med tanke på hvordan det gik Manchester United, da Mr. Ferguson stoppede, så kan det give anledning til dårlige nerver og sved på panden. Det er trods alt kun én gang det er lykkedes FSG at besætte managerposten i LIverpool med den helt rigtige mand, men man kan håbe på, at kendskabet til fodbold og netværket er blevet så meget bedre over tid, at man nu ved, hvad det er der skal til.
Der har lynhurtigt vist sig to favoritter til at træde i Klopps sted. Det er nuværende Leverkusen træner og tidligere Liverpool spiller: Xabi Alonso og nuværende Brighton Manager Roberto de Zerbi, som virkelig har udviklet Albions på det fornuftige grundlag som Graham Potter efterlod, da han blev fejlcastet som Chelsea Manager.
Der er allerede skrevet en del indlæg om dette emne, primært i "Nyt om LIverpool"-tråden, men jeg flytter ikke nogen indlæg ud af den sammenhæng de står i der. I er dog selv velkomne til at kopiere jeres indlæg fra dette emne over i denne.
SÅ lad os få gang i en sund debat i denne tråd, om det spændende forår vi går i møde, med erstatning af hele den sportslige ledelse i Klubben. Jeg lægger for med et tweet omhandlende min personlige favorit til jobbet - Xabi Alonso - da han på pressekonference forud for Leverkusens kamp i dag mod Mönchengladbach blev spurt til LIverpool jobbet: