
Indgangsbøn:
Mit hovede op til denne kamp er kun fyldt af een ting: I morgen eftermiddag (fredag) flyver jeg til Manchester, for derefter hurtigst muligt at komme til Liverpool. Med mig på turen har jeg en god fodboldkammerat, som jeg har spillet sammen med i mange år i Ringe Boldklub RB 27. Vores børn har gået i de samme klasser, så vi har også tilbragt mange aftenener sammen til forældrermøder etc., og i sommers fyldte han 60. Vores Quiz-hold, kaldet Grumpy Old Men, og hvor alle er spillere fra RB 27, gav ham i 60 års gave en billet til en Liverpool kamp. Så den står på den store rundvisningstur, startende med "Friday night with The Beatles" på The Cavern, tur i dokkerne, tidligt ud til Anfield, Stadionrundvisning mandag, Katedralen, Dokkerne, Strawberry Fields, Beatles Museum osv. osv. ...... Jeg har ikke været på Anfield siden 30 dec. 2022, så jeg glæder mig

Desværre kan kampen jo næsten kun skuffe! Vi spiller ikke ekstremt blændende i øjeblikket, men snarere: Afmålt, koncentreret og effektivt når det er nødvendigt! Jeg gik sådan set og troede, at Ipwich, var ved at komme igang og vænne sig til PL tempoet, men BAM så smadrede Man C dem lige på plads i sidste kamp med 6-0. Et City hold, som ellers har svært ved at slå en bule i en blød hat for tiden, hvilket onsdag aftens blamage med nederlag 4-2 efter at have ført 2-0 mod PSG understregede. Ipswich, eller The Tractor Boys, som de kaldes grundet at Ipswich by ligger i et område præget af landbrug, har notorisk holdt fast i deres spillestil, som var succesfuld i The Championship: Altså spil bolden ud nedefra, og forsøg at spille angrebsbetonet fodbold. Det har givet nogen skrammer, og betyder højst sandsynligt, at de næste sæson spiller i Championsship igen. Kigger man på deres øvrige resultater, så ligner Man C. kampen dog et "blip", eller en statistisk anormalitet, hvor Ipswich ramte en god dag, og Man C undtagelsesvis for tiden ramte en god dag.
Jeg håber ikke at Anfield (publikum) har forventninger om en storsejr, og at stemningen derfor bliver mat, såfrem LFC ikke scorer hurtigt. Heldigvis er det en traditionel "3 o'clock saturday kick off" (kl. 16 CET) kamp, og derfor vises den ikke på engelsk TV. Så mit håb er, at færre lokale sæsonkort holdere, har solgt billetten til sortbørs, men tager på stadion for at se kampen live. For uanset hvor meget vi andre prøver at følge med, så skaber de lokale bare en langt bedre stemningskulisse, end vi "fucking tourists". Ja, det er selvmodsigende at jeg siger det, men sådan er det nu engang i disse tider hvor penge styrer det hele.
Indbyrdes statistik PL:

Klar dominans til LFC, men kun een kamp er fra dette årti, og kun 5 af kampene er fra dette århundrede!
De 5 kampe er dem, som er vist nedenfor:
5 sidste indbyrdes opgør i PL:

LFC har så også mødt Ipswich i Liga Cup'ens 4. runde i december 2002, hvor kampen endte 1-1 på Anfield, men LFC gik videre efter straffespark med cifrene 5-4. Dengang havde LFC en vis Jerzy Dudek på kassen, og ellers Gerrard & Smicer og gud-døde-mig også Salif Diao og El Hadji Djiouf i startopstllingen

Højdepunkterne fra sidste opgør, som var sæsonåbneren tilbage i august, kan ses her:
Formbarometer PL:

Formen peger også på en LFC sejr. hvor sikker den - forhåbentlig - bliver må vi se. Det skal bemærkes, at Ipswich kun tabte 1-0 til gunners på Emirates, så .... men de mangler jo også en rigtig angriber for hvad..? Tredje sæson i træk?
Statistik hele sæsonen PL:

Ipswich indkasserer tæt på 2 mål i snit pr. kamp, og scorer lidt under 1 mål pr. kamp, og så kommer man til at ligge under stregen i PL.
Liverpool:
Har lige 4 minutter her i Gate 2 i Billund Lufthavn, så her kommer hurtigt bud på opstillingen, uden de store sondereinger.
Jeg tror vi stiller sådan her op:

Ganske simpelt, og burde være nok til 3 point, for at holde presset på gunners og Forest.