Fribytter skrev:Jeg tror, du er lidt for optimistisk mht. salg, Niels K.
Pacheco er pt. interessant for hold i Segunda Division, som jeg tror, har endnu sværere ved at skrabe et ordentligt transferbudget sammen i forhold til klubber i Primera Division. Mikel San Jose kostede Athletic Bilbao lidt over £2 mio.. i sin tid, og Pacheco bør koste noget mindre.
Assaidi rygtes tilbage til Holland og med tanke på, at Assaidi i sin tid kostede £3 mio., så tror jeg ikke, at et salg kommer til forøge transferbudgettet nævneværdigt.
Spearing er formentlig i kikkerten hos en del Championship-klubber, men de plejer ikke at kaste store summer efter spillere. I 2008 blev Guthrie solgt til NUFC for £2,5 mio. efter at have været lånt ud til Bolton (i PL). Jeg tror ikke, Spearing kommer til at koste ligeså meget som Guthrie.
Jeg tror ikke, at de tre spillere tilsammen kan indbringe mere end £5 mio.. Med et salg af Carroll tror jeg, at transferindtægterne vil være på £20 mio..
Ilori og Digne vil tilsammen koste over £10 mio.. Ilori er blevet rygtet til LFC for £3,5 mio., og Digne koster på rygtebørsen £7-8 mio.. Dertil kommer de £6 mio. for Aspas og £12-15 mio. for Papadopoulos. I værste fald kommer ovenstående transferrokade til at koste klubben i omegnen af £12 mio.. Så er der selvfølgelig stadig £8 mio. tilbage at bruge af, hvis det passer, at transferbudgettet før spillersalg er på £20 mio..
Coates ville jeg sætte til £5 mio., Skrtel til £10 mio. maks, hvis interessen fra Østeuropa stadig er der og Downing til £7-8 mio. (et par mio. under det, Villa købte ham for). Flanagan skal imø. lejes ud. At sælge et talent, der har fået størstedelen af den netop overståede sæson ødelagt af skader, tror jeg ikke, vil være en god forretning. Robinson er lige kommet tilbage fra et godt ophold i Wolves, og imø. bør klubben slet ikke opgive ham endnu - heller ikke selvom Digne måske købes.
Et salg af Shelvey vil jeg finde mere oplagt. En del PL- og EL-kampe efterhånden, hvor han indimellem har vist højt niveau, og et godt, men kort ophold i Blackpool. Samt debut for det engelske landshold. Han skal dog snart til at spille fast, men synes at have svært ved at passe ind i konceptet.
Det er jo svært at ansætte priserne, men lad os da bare tage dine bud, hvor jeg egentlig også har med i billedet omkring Dignes og Ilori, at vi sparer ca. 40.000 £ om ugen, ved at Wilson stopper. Carra/Touré bytteforholdet er også med.
Måske beholder vi Robinson, men med Johnson, Kelly og Wisdom foran, behøver så Flannagan, som jo ikke er pur ung mere ?
Nu taler Skrtel om at være åben for bud fra andre klubber, Coates finder jeg grundlæggende for langsom i handling og fysisk, og så kunne jeg godt forestille mig, at Brendan leder efter en anden type end Downing, det kunne være en Atsu fra Porto, som vi angiveligt har budt 3 mio for, hvor vi senere har folk som Sterling og Ibe til at tage over.
8 som restsum fra ejerne, 2 for Flanno, 5 for Coates, 10 for Skrtel og 10 for Downing, så er det 35 mio. £ at handle for udover:
Dignes, Touré, Papa, Ilori og Aspas.
Eriksen, Atsu og Begovic og så Reina for Tello - Bingo!