Indlæg
af Fribytter » tirsdag, 28. maj, 2013 01:03
Hehe. Forklaringen var da tåbelig, og Carroll var da et mærkeligt køb alt taget i betragtning, men at sælge sin topscorer uden at købe en erstatning på et tidspunkt, hvor nedrykningsstregen ikke er langt væk, er et farligt eksperiment.
@ Niels K
Jeg tror heller ikke, at Rodgers vil få problemer med at skrabe flere penge sammen ud over de £20 mio., som ejerne angiveligt har sat af før spillersalg, men udbud og efterspørgsel er en underlig størrelse for tiden. De helt store (CL)klubber og rigmandsklubberne bruger selvfølgelig en masse penge, men ellers lader det til, at de almindelige klubber rundt om er ramt af lidt krisetider.
Skrtel skal imø. sælges til en af de nyrige østeuropæiske klubber for, at LFC kan gøre en god handel. Jeg tror ikke, at de store (CL)klubber - udover de østeuropæiske - er interesserede i Skrtel; måske pånær Monaco. Hvis ikke det er muligt, så tror jeg, at vi er nede på £7-8 mio., og så skal Rodgers imø. grundigt overveje, hvad planerne er for talenter som Wisdom og Kelly, og hvis Papadopoulos købes, hvor meget han skal indgå i rotationen på midtbanen. Et af problemerne for CFC i denne sæson var imø., at en spiller som Luiz både var i spil til forsvaret og midtbanen, og at Ivanovic var førstereserve på højreback. Et centerforsvar skal have tid til at finde en rytme, og her er der som regel allerede nok afbrydelser i form af karantæner og skader. Et andet scenarie er også, at Papadopoulos som andre unge spillere har lidt problemer med overgangen til engelsk fodbold, og i det tilfælde er løsningen i hvert fald ikke Ilori, som jeg ser som en decideret udviklingsspiller, hvilket lader Touré og talenter tilbage. Det er heller ikke ideelt.
Det er lidt det samme med Downing som med Skrtel. Klubberne ved, at Downing ikke er en spiller efter Rodgers' hoved, og modsat Carroll er Downing ikke en spiller, man bygger et hold op omkring. Han er en god PL-spiller, men ikke helt ung længere, og han har imø. ikke vist noget i LFC, der burde gøre ham dyrere, end da han skiftede fra Middlesbrough snarere tværtimod alt taget i betragtning. Medmindre der er en engelsk klub, som går amok med lidt tv-penge, så tror jeg, at klubben skal være indstillet på at få det samme som for Skrtel, og så er det igen spørgsmålet, om et salg er til klubbens bedste. Downing har ikke været ubrugelig - han har faktisk haft rigtig gode kampe i denne sæson - og han har en del PL-erfaring. I forhold til et ungt hold, hvor der igen denne sommer vil komme mange nye spillere til, er det måske meget klogt at holde fast i Downing, medmindre der kommer et bud på £10 mio. eller mere.
Flanagan tror jeg ikke, at klubben kan få £2 mio. for pga. de få kampe i karrieren og skaderne i sidste sæson. Andre klubber ved ikke rigtig, hvor Flanagan står pt., så selvom Flanagan formentlig aldrig kommer til at overhale Johnson, Wisdom, Kelly og McLaughlin, så vil det imø. stadig give mening, hvis klubben holdt fast i Flanagan i en sæson mere og sendte ham på udlån for at give ham et udstillingsvindue.
I øvrigt frygter jeg lidt en ny mellemsæson, hvis en målmand, tre nye centerforsvarsspillere, en ny venstreback, en offensiv midt, to kanter og en angriber skal spilles ind, hvoraf mange af dem kommer fra andre ligaer og ikke er vant til presset i en klub som LFC.
"Put a shit hanging from a stick in the middle of this passionate, crazy stadium and there are people who will tell you it's a work of art. It's not: it's a shit hanging from a stick."