Indlæg
af Kristoffer » fredag, 09. maj, 2014 10:23
Adam Lallana er en virkelig dygtig spiller, som har mange gode facetter i sit spil. Først og fremmest er hans spil-intelligens i top, hvilket er krydret med en stor motor og en god teknik. Han er samtidig ikke langsom og kunne derfor passe rigtig godt ind i vores offensiv og i det som BR prøver at skabe. For mig trækker det lidt ned at han er 26 år (eller bliver det imorgen), men da han er en forholdsvist "late-bloomer", kan det jo være at han topper lidt senere end andre. Lallana bliver dog formentlig en dyr herre og hvis prisen kommer over de £ 20 mill. mener jeg ikke han er det værd.
For mig at se, er prioriteterne i sommerens vindue først og fremmest en venstreback, en central midtbane på Henderson niveau - dog med flere mål i støvlerne - og en kantspiller (Konoplyanka). Lallana kan i form af sin fleksibilitet være den midtbane spiller og en vigtig brik på holdet, men det altoverskyggende mål, er for mig en venstreback som kan bidrage offensivt, samt hjælpe til at styrke defensiven. Af de emner der er blevet nævnt, ville jeg mene at Marcel Schmelzer er en direkte drømmesigning, dog nok desværre uden meget chance. Ellers er Ricardo Rodriguez et rigtigt godt bud, selvom han stadig mangler lidt defensivt for at nå samme niveau som Schmelzer. Hans offensive egenskaber er dog imponerende, hvilket 5 mål og 8 assists også vidner meget godt om. Hvis vi kunne få en af de to spillere ind, ville meget af min sommer være reddet. Mht. højrebacken er jeg egentligt villig til at give Flanagan en sæson som fast højreback, hvis bare der bliver købt en klassespiller til den anden side. Drømmescenariet er dog at komme af med Johnson, og eventuelt få en rutineret højreback som f.eks. Sagna ind i stedet for (hvis han kan lokkes til en lavere løn en Johnsons). Det ville give Flanagan noget modstand og formentligt gavne hans udvikling.
Som nævnt kan Lallana godt være en løsning på den centrale midtbane, dog tror jeg mest dette ville være i en 4-3-3 opstilling som vi også har set med Coutinho i år. Derfor tror jeg også Rodgers går efter en decideret 2-vejs spiller og her synes jeg ikke han behøver kigge langt - tank bilen og kør over på den anden side af Merseyside. Ross Barkley er en af de mest spektakulære fodboldtalenter lige nu og Man U kommer helt sikkert med et bud til sommer. Derfor skal vi komme dem i forekøbet og sikre at vi igen kan få verdens bedste midtbane. Barkley, Henderson og Gerrard ville virkelig være en giftig cocktail og så endda britisk.
Det bliver en dyr sommer, så lad os bare solgt lidt ud af overskudslageret, samt benytte vores udlejede spillere til bredden. Spillere ind:
Ross Barkley £ 25 mill.
Adam Lallana £ 18 mill.
Konoplyanka £ 14 mill.
Ricardo Rodriguez £ 12 mill.
I alt = £ 69 mill.
For at det skal være realistisk (Barkley er nok aldrig realistisk, men man har da lov at drømme), skal der sælges ud for £ 10-20 mill, hvilket jeg ikke tror er det store problem. Derudover tror jeg at BR køber Caulker, da han tidligere har luftet hans glæde for ham.
Alfred Hitchcock - I have a perfect cure for a sore throat: cut it.