Når nu man keder sig gevaldigt pga. ligegyldige landskampe, så kan man/jeg ikke lade være med at spekulere i januarvinduet (ligesom pressen heller ikke kan lade være med at spekulere i det).
Planen må være noget med at få Masch losset ned til Spanien og så investere pengene i en billigere def. midt. L. Diarra, M. Diarra, Toure osv. Jeg tror, han virkelig gerne vil afsted, og så er der ingen idé i at holde på ham.
Derudover skal Voronin, Babel og Doss sælges - dog kan Aurelios nye skade måske være en blokering for Doss-salget.
Vi er blevet meldt interesseret i følgende i løbet af efteråret.
Eliah (kantspiller)
Mata (kantspiller)
C. Cole (angriber)
Eduardo (kant/angriber)
Van der Vaart (off. midt)
Huntelaar (angriber)
L. Diarra (def. midt)
Pavlyuchenko (angriber)
Angel di Maria (kantspiller)
Adam Johnson (kantspiller)
David Villa (angriber)
Emile Heskey (angriber)
http://www.footballtransferleague.co.uk ... =Liverpool
Mata har lige forlænget sin kontrakt, og et Eduardo-køb er blevet gjort endnu mere usandsynligt efter Van Persies skade i landskamp. Di Maria skulle City også være interesseret i, og frikøbsklausulen er vist på 40 mio. €, så den virker også lidt urealistisk. Villa er ligeså for dyr.
Masch = 30 mio. pund
Doss = 4 mio. pund
Babel = 7 mio. pund
Voronin = 2 mio. pund
Potentiel indkøbssum på 43 mio. pund. Kabalen fra i sommers er stadig ikke løst (gardering på højreback, venstrewing og backup til Torres), og et salg af disse fire spillere gør, at vi som minimum skal have en midtbanespiller til januar.
L. Diarra = 20 mio. pund (ca. det RM gav i sin tid) - vil være et godt køb af to grunde. Dels er han vel meget lig Masch i statur og spillemåde og har PL-erfaring, dels kan han vikariere på højreback. Vi vil altså pludselig have en god defensiv gardering for Johnson. Og så vil Diarra ikke have samme restitutionsproblemer efter landskampe. Og hvis det bliver erstatningen for Masch, så kan vi også skyde Degen afsted efter min mening (og det kan måske lige få regnskabet til at løbe rundt).
Elia = 12 mio. pund. Vil være et godt køb, da vi måske kan inkludere Voronin eller Babel i handel og dermed have løst problemet med at finde "købere" til disse spillere (som angiveligt var problemet i sommers). Alternativt kan Johnson erhverves for ca. 7 mio. pund ifølge rygtebørsen.
C. Cole = 13 mio. pund. Prisen er måske for lav, men omvendt så har WH økonomiske problemer. Jeg tror dog på en god handel. Alternativt kan vi forsøge os med Huntelaar (koster nok det samme), men jeg er nu fortaler for mere engelsk blod i truppen. Dog har hollændere ikke den samme trang til solrige Spanien som en række andre nuværende og tidligere profiler i PL.
Hvis vi ikke har så mange penge til rådighed som beskrevet, kan vi forsøge at leje enten Pavlyuchenko eller Van der Vaart, istedet for at købe enten Elia eller Cole. Jeg har dog ikke megen fidus til nogen af dem. Pavlyuchenkos tolk skulle efter sigende være mere målfarlig end Roman selv til træning, og Van der Vaart har tidligere haft problemer med et stort ego. Men igen en lejeaftale vil derfor nok være mest optimalt.
Men med et salg af Masch bliver det lige pludselig muligt næsten at løse sommerens kabale, som var at få gardering på højreback, en venstrekant og back-up til Torres.
Målmand: Reina/Cavalieri/Gulácsi
Højreback: Johnson/Diarra/Kelly/Carra
Midterforsvaret: Carra/Agger/Skrtel/Kyrgiakos/Ayala/Kelly
Venstreback: Insua/Aurelio/Mavinga/Buchtmann
Central midtbane: Diarra/Lucas/Aquaman/Gerrard/Aurelio/Spearing/Plessis
Højrekant: Kuyt/Yossi/Gerrard
Venstrekant: Elia(Johnson)/Riera/Yossi/Aurelio
Gerrard-pladsen: Gerrard/Yossi/Kuyt/Pacheco (formentlig)
Torres-pladsen: Torres/Cole(Huntelaar)/Ngog/Kuyt/Eccleston
Hvis det bliver til et par lejeaftaler, så kan VdV tilføjes til alle offensive positioner undtagen Torres-pladsen, og Roman kan tilføjes Torres- og Gerrard-pladsen. Heskey kan måske erhverves ret billigt til januar (1,5 mio. pund), men selvom det ikke er ret mange penge, så vil en låneaftale med en yngre (og ikke eks-) spiller være mere perspektivrig imø.
Problemet vil dog være, at vi vil blive lidt tynde på venstrebacken (især med tanke på Aurelios mange skader) - men det kan give muligheden for, at Buchtmann eller Mavinga bliver afprøvet. Og at vi mangler et klart tredjevalg på højrekanten (men mon ikke Elia trods alt kan spille der i nødstilfælde).
Navne, som vi var kraftigt linket til i sommers, men som rygtesiden ikke nævner, er:
S. Defour
J. Martinez
Silva
De navne dukker garanteret op, hvis Masch-handlen bliver en realitet, før en afløser er fundet. Et eller andet sted kunne det da også være fint med 20 mio. pund for Diarra, 23 for Silva og så en lejeaftale med Roman... Men Silva er næppe så billig.
"Put a shit hanging from a stick in the middle of this passionate, crazy stadium and there are people who will tell you it's a work of art. It's not: it's a shit hanging from a stick."