ilusio skrev:Jeg synes du modsiger dig selv en smule.
Du nævner selv midtbanen med Lucas, Allen og Henderson, men mener så her at vi klarede os godt pga en svag spurs midt. Deres svage performance skyldes nok nærmere den sammensætning af hhv. en spilfordeler, en opryder og en box-to-box spiller i Henderson.
Henderson var nok vores bedste midt sidste år, men jeg mener ikke du kan sammenligne ham med Lucas. Lucas skal "kun" spille opryder i en typisk 4-2-3-1 eller i en diamant 4-1-2-1-2.
Allen er for mig backup, og Can/Lucas må så slås om hvem der er backup til opryder-pladsen.
BR viste sidste år at han er meget fokuseret på at tilpasse sig modstanderne, og til dette skal han have alternativer, og dette giver Lucas.
Jeg formulerede mig måske en smule kringlet. Ja, det skyldes en stærk sammensætning af opryder, box-to-box og spilfordeler, men som jeg også skrev, mener jeg ikke, at vi kan spille det spil uden Luis Suarez. Vi har simpelthen ikke nok kvalitet længere fremme, og jeg synes nærmere den kamp virkede fantastisk fordi, som sagt, Tottenham var i dyb krise, og deres midt fungerede ikke. Henderson spillede vel nok den bedste kamp, han har spillet for Liverpool, og han skal absolut ramme et tilsvarende niveau, for at jeg kan se den opstilling skabe resultater. Det samme med Allen. Og det er så her, jeg er imod at spille med den slags tremands-midtbane. Lucas-Allen-Henderson tilbyder simpelthen ikke nok kvalitet længere fremme. Spiller vi med den formodede midtbane i Gerrard-Henderson-Lallana, kommer der langt mere bevægelse og kreativitet på banen, hvor jeg ser niveauet dale drastisk, hvis vi skal gøre plads til Lucas og Allen på holdet.
Hvis Lucas spiller, skal vi have en spilfordeler. Hvis det er tilfældet, mister vi enormt meget bevægelse, da enten Lallana eller Henderson skal på bænken. En bevægelse vi havde sidste år med Suarez på holdet.
Jeg sammenligner ikke Lucas med Henderson. Jeg pointerer, at Lucas udelukkende fungerer som skraldemand, hvilket vi så, da Rodgers anvendte ham længere fremme, uden Lucas imponerede.
Du siger igen at vi skal have Lucas/Can som backup til pladsen som opryder, men igen, Liverpool spiller uden opryder, hvilket igen er min pointe. Med de spillere vi har, ser jeg ikke at taktikken skal involvere en opryder. Især når Lucas nu er faldet drastisk i niveau. Havde han været i formen fra 2010-2011, ville det være til diskussion.