texy skrev:@Phil
Vi er nu en enkelt skade til Salah fra at stå med samme offensive udfordringer, som vi gjorde i de første måneder af 2017. Det er ikke en hurtigt draget konklusion,men blot et faktum.
Jeg er træt af at læse, at Liverpool, FSG og Klopp var nødt til at indse, at Coutinho VILLE væk. So what? Det prædikes konstant at ingen spiller er større end klubben. Men det er lige præcis, hvad man gør alle spillere til, når man går med til at sælge dem med risiko for negativ indflydelse på sportslige resultater, selvom de har 4 år tilbage på deres kontrakt. Coutinho var åbenbart større end Liverpool. Ligesom Suarez var. Og Sterling. Og Torres. På samme måde som vi med de handler også satte en fed streg under, at vi selv anser Chelsea, Man City og Barcelona for større end Liverpool. Og yderligere gjorde vi det tydeligt, at vi ikke har nogen reel intention om at indhente dem, eller tro på at det kan lade sig gøre.
Det er pinligt. Og det bliver kun pinligere af, at man ikke kunne præsentere sit bud på en afløser samtidig.
Jeg tror, at der har været aftalt ting med spiller og klubber i mellem, og mon så ikke også at vi fx ved sidste kontraktforlængelse med Phil, hvor han jo ikke havde en udkøbsklausul aftaler med ham og andre af vores spillere, at hvis der kommer bud på dem, så taler man om tingene.
Jeg tror, at vi har gjort alt, hvad vi overhovedet har kunnet gøre, og så tror jeg ikke, at det er vores stil at tvinge spillere til at blive mod deres vilje, når sagen er trukket helt ud og alt er endevendt, og det ved jeg heller ikke, om vi vil stå os bedst med at gøre på den lange bane, når vi skal have andre spillere til klubben.
De tidligere nævnte spillere gav os nogle gode år, men for hovedparten af de spansktalende spillere så er RM og Barca den ultimative destination i deres karriere, og de har 100% også større chancer for at vinde ting i disse klubber, og så kan de mere eller mindre tale deres eget sprog hver dag, og det tror jeg faktisk også betyder en del, når der skal vælges.
Vi fik dog trods alt solgt ham som verdens 3. dyreste spiller, så der da lidt at gøre godt med, og så har Coutinho spillet super duper verdensklasse i de fleste af de kampe, han har spillet i år, og vi har gjort det rigtig godt uden ham i år også, men ser man tilbage på de andre sæsoner, så har der altså været store udsving, og det var først i år, at han kunne score, når han skød udenfor feltet.
Vi har naturligt nok bygget meget spil op omkring ham, og det gør de fleste hold jo om deres 10'er, så nu er der jo andre spillere, der skal have bolden, og vi skal gøre ting anderledes, men det viser sæsonens resultater, at vi godt kunne i de kampe, hvor Coutinho ikke var med.