Side 2148 af 2751

Re: Hvem skal ind?

: onsdag, 26. jul, 2017 09:53
af kenn1204
Jeg forudser følgende:

Ind: Keita, Van Dijk og Perisic

Ud: Coutinho :(

Re: Hvem skal ind?

: onsdag, 26. jul, 2017 10:27
af AJJ
Jeppe skrev:
Jesper skrev:Det er måske ikke den rigtige tråd, men dette indlæg passer nogenlunde ind. Jeg undrer mig over FFP (Financiel Fair Play). Eksisterer det og hvordan fungerer det her i 2017? Jeg undrer mig, fordi i forbindelse med det formåede køb af Neymar, der var Barcelonas præsident ude med riven, hvor han henviste til, om PSG overhovedet var i stand til at gennemføre denne handel pga FFP. Tricket var så at betale beløbet hen over kontraktperioden, men det er immervæk stadig mange penge. Senest læste jeg, at Simon Kjær var på vej til at blive solgt, forde hans nuværende tyrkiske klub var i problemer i forhold til FFP. Så er det at jeg undrer mig, for hvordan kan Manchester City, ja, også andre engelske klubber, bruge så uendeligt mange penge på spillerkøb? Har PL andre regler? Selvfølgelig kan man bruge mange penge på køb, hvis man tilsvarende sælger for de samme summer, men det synes ikke at være tilfældet.
Og når vi diskuterer de her kæmpe summer, så har Daniel Levy (Tottenhams formand) været ude at kritisere summerne - også med henblik på at henvise til, at man altså stadigvæk kan satse på egne talenter. Jeg kan godt lide den mand. Selv Mourinho har kritiseret beløbene, særskilt de penge der bruges på sub-top spillere.
Så indlægget her har egentlig to vinkler? Hvordan fungerer FFP og hvordan sanktioneres reglerne? Er reglerne for PL anderledes end det øvrige Europa (måske grundet Brexit)?
Og i forbindelse med det, så kunne jeg godt tænke mig at diskutere, om det ikke var på tide med at få styr på transfervinduerne, hvilket FFP i givet fald også er et forsøg på? Jeg bryder mig svært lidt om den ekstreme ulighed, de her voldsomme økonomiske kræfter indebærer.
Jeg tror grunden til at de engelske klubber kan betale de summer er den eksplosion der er sket i tv-pengene. De har alene på denne bagrund fået en enorm omsætnings stigning som gør dem i stand til at bruge pengene og stadig holde sig inden for FFP.

Jeg mener også der burde gøres noget på transferdelen, men da jeg ikke har noget bud, vil jeg holde mig ude af den debat.

Og så lige til Mourinhos kommentar. Hvis man kun må pege på én faktor som er ansvarlig for hvordan udviklingen i transfermarkedet har været de seneste 10-12 år, så er det Chelseas ageren i midtnullerne blandt andet under hans ledelse. Så jeg synes egentlig bare han skulle stikke piben ind.

Levy´s kommentarer har jeg mere respekt for, og jeg tror egentlig også der er mange andre der har det på den måde. Men det er bare pisse svært at holde sig til en sådan plan, for presset bliver enormt stort når der ikke kommer succes asap. Og alle står klar med hø-tyvene og skriger på ny-indkøb. Det er en ond spiral, hvor det virkelig kræver nogle stærke figurer med en klart defineret plan i klubberne.
Kan også godt lide Levy's kommentarer - se dem her https://www.theguardian.com/football/20 ... e-spending

Samtidigt skal man dog være opmærksom på, at mange af Spurs' midler p.t. går til stadionbyggeri. Så han sidder også lidt på den høje hest - og der kan jo som bekendt være langt ned...

Og vil også lige minde om, at Tottenham under Levy brugte £ 110 mio. efter Bale-salget på 7 spillere. Eriksen og Lamela er de sidste tilbage - og sidstnævnte er nok på vej ud. Dengang var der ikke så meget højtidelig snak om at satse på egne talenter osv.

Re: Hvem skal ind?

: onsdag, 26. jul, 2017 10:49
af Filos of Isk
Jeg syntes det ville være rigtig synd at hente en ny højreback. TAA har bevist at han kan blive rigtig god og spille PL. men han skal spille for at blive bedre. Clyne er en god gammeldags solid back. Han kan i begge ender af banen, med mest fokus i defensiven.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Hvem skal ind?

: onsdag, 26. jul, 2017 11:19
af AJ
Jeg mener selvfølgelig også, at Aarde er en dygtig skribent, der altid er saglig i sin argumentation. Men jeg vil nu alligevel gerne udfordre ham på et par punkter.

Dels har Man Utd flere gode alternativer til de to backs. Rojo er egentlig VB, selvom han for Man Utd har været bedst centralt. Men han er selvfølgelig skadet indtil januar. Derudover kan Blind sagtens spille en habil VB. I øvrigt en utroligt dygtig og undervurderet spiller efter min mening. Shaw vil jeg passe på med afskrive lige med det samme, Darmian er et glimrende alternativ, og Valencia er bare hamrende stærk.

Derudover er Trippier efter min mening ganske fremragende. Han er nærmest en fuldgod erstatning for Walker. Men Spurs mangler selvfølgelig et oplagt alternativ til Trippier.

Re: Hvem skal ind?

: onsdag, 26. jul, 2017 11:28
af Hr. Drejer
Når man mister en Kyle Walker, så står en ny klar i kulissen :P

Re: Hvem skal ind?

: onsdag, 26. jul, 2017 12:30
af Aarde
Jeg går gerne med til at kalde Blind en dygtig, rutineret back. Driftsikre, hårdtarbejdende typer som ham, Park, Kuyt, Milner osv. er blandt de spillere, jeg holder allermest af, og selv om Blind er langsom, har han, indrømmet, været ganske solid på backen for United.

Jeg føler mig dog stadig ret overbevist om, at han er en nødløsning i Mourinhos øjne, lige som jeg står fast på, at de mangler kompetent opbakning, når deres i bedste fald anstændige højreback er bedste kort at smide derud, når Blind ikke skal spille.

Jeg afskriver bestemt ikke Shaw, hvis potentiale er stort og hvis solide præstationer i Southampton er uomtvistelige. Men jeg kan slet ikke se, at man skulle kunne kalde ham bevist kvalificeret opbakning efter hans skadesproblemer, tvivlsomme mentalitet og 19 kampe over de seneste to sæsoner. Som sagt kan jeg i bedste fald se ham høre til i kassen med usikre kort eller ”talenter” (hvor diffust et begreb det end er blevet efterhånden).

I højre side er jeg som sagt helt enig i, at Valencia er blevet en forrygende back, og at Darmian er et fint alternativ. Vi kan også godt smide Blind i puljen, opjustere og sige, at United også kun mangler én dygtig, rutineret back for at opfylde Drejers kriterier i venstre side. Men hvis vi går længere end det, mener jeg også, at vi kan begynde at tælle spillere som Moreno og måske endda Flanagan med for os. Og hvis det pludselig er godkendte alternativer til backen, så kan alle klubber sgu bryste sig af at være godt stillet på backpladserne.

I Tottenham er jeg også enig i, at Kieran Trippier ser fornuftig ud. Men han har én sæson som Premier League starter (for Burnley) under bæltet i en alder af 26 år og fik kun ni starter i sidste sæson. Jeg tror også, han bliver en ganske fin starter for dem i år, så jeg kan godt gå med til at kalde ham en dygtig og (semi)rutineret mulighed til deres højreback. Men det efterlader dem stadig uden den kvalificerede opbakning, Drejer beskriver.

Og de resterende klubbers mangler på backerne kæmper jeg virkelig med at se, at man skulle kunne så tvivl om. Jeg kan ikke helt tyde din småsarkastiske latter, Drejer, men du har selvfølgelig ret i, at hvem der er gode og dårlige spillere er en subjektiv holdning. Så nej, jeg kan naturligvis ikke skråsikkert konkludere, at dit statement "ganske enkelt er forkert". Beklager.

Jeg er dog nysgerrig efter at vide:

Hvad det er for en dygtig, rutineret højre back, du mener Arsenal har rendende udover Bellerin?

Hvilken dygtig, rutineret backup-back, Chelsea har rendende udover Azpilicueta?

Hvilken dygtig, rutineret venstre back, City har udover Mendy?

Hvilken dygtig, rutineret højre back, Tottenham har udover Trippier?

Hvilken dygtig, rutineret venstre back, United har udover Blind? Her kan jeg med lidt god vilje gå med til at acceptere Darmian, men det bringer dem stadig kun op på Chelseas hylde med to solide startere og én fleksibel, solid backup.

Jeg er stor fortaler for at anerkende subjektivitet, men jeg kan helt ærligt slet ikke se, hvem det er, du tænker på. Jeg er som sagt også helt enig med dig i, at vi heller ikke står vildt stærkt på backerne, men jeg synes bare alt peger på, at rigtig gode, rutinerede backer ganske enkelt er meget svære at finde.

Re: Hvem skal ind?

: torsdag, 27. jul, 2017 10:04
af Tom_Jorsal
Drop Van Dijk og køb Andreas Christensen.

Re: Hvem skal ind?

: torsdag, 27. jul, 2017 11:36
af Mambo
Tom_Jorsal skrev:Drop Van Dijk og køb Andreas Christensen.
Det bliver spændende at se, hvilken rolle AC får. Med indkøbet af Rüdiger, ser det desværre for ham ud til at være langt til en startplads. Men mon Chelsea er interesseret i at sælge til os?

Re: Hvem skal ind?

: torsdag, 27. jul, 2017 16:40
af nikand
Tom_Jorsal skrev:Drop Van Dijk og køb Andreas Christensen.
Tjah, det kunne være en mulighed. Håber i hvert på spiller en der hurtig, kropsstærk og god til bygge spillet op.
Er AC rap på fødderne? Synes ikke jeg har lagt mærke til det.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Hvem skal ind?

: torsdag, 27. jul, 2017 17:09
af Jensen
nikand skrev:
Tom_Jorsal skrev:Drop Van Dijk og køb Andreas Christensen.
Tjah, det kunne være en mulighed. Håber i hvert på spiller en der hurtig, kropsstærk og god til bygge spillet op.
Er AC rap på fødderne? Synes ikke jeg har lagt mærke til det.


Sent from my iPhone using Tapatalk


Jeg tror ikke Christensen ville være en forstærkning.

Han er en ganske fornuftig spiller og kan sagtens gå hen og blive en kanon spiller på længere sigt.

Lige nu og her har vi brug for en spiller som kan hæve niveauet i forsvaret, og ikke en 'potentielt' god spiller, spørg bare Klopp ;)

Re: Hvem skal ind?

: torsdag, 27. jul, 2017 18:17
af Emmy
Tom_Jorsal skrev:Drop Van Dijk og køb Andreas Christensen.
Det forstærker jo på ingen måde startopstillingen. Han skubber ikke Lovren på bænken.

Re: Hvem skal ind?

: torsdag, 27. jul, 2017 18:53
af Tom_Jorsal
Tja, Christensen blev kåret til årets spiller i Gladbach, i den sæson de endte nummer fire, har spillet CL de seneste to år og er fem år yngre og sikkert ikke engang halvt så dyr. Det ville bestemt ikke gøre mig noget, hvis vi hentede ham i stedet for Van Dijk.

Re: Hvem skal ind?

: fredag, 28. jul, 2017 11:14
af AJ
Jeg håber, at vi hverken køber van Dijk eller Keita. Vi hiver i stedet en kanin opad hatten til midterforsvaret, og klarer os med det vi allerede har på midtbanen. Endnu bedre ville det være, hvis Gomez viste sig at være klar til opgaven, men det er måske ikke realistisk. Hvis vi kan tage fusen på alle og levere en god sæson med dem vi allerede har, så vil det klart være at foretrække frem for at lægge langt over £100m for van Dijk og Keita.

Jeg håber, at vi får følgende opstilling at se mod de mindre hold:

..................Mignolet
Clyne.......Matip...Lovren...Robertson
......Lallana...Hendo...Coutinho
......Mané......Firmino......Salah

Og følgende mod de store:

..............Mignolet
Clyne...Matip...Lovren...Milner
...Lallana...Hendo...Gini
...Mané...Firmino...Coutinho

Det skal nok blive spændende.

Re: Hvem skal ind?

: fredag, 28. jul, 2017 21:12
af Hr. Drejer
Dette vindue tegner til at blive en eklatant fiasko. Det lykkes os ikke, at få vores to hovedtransfermål. Klopp har godt nok været super ringe i de fire vinduer han har stået i spidsen for os. Eneste gode vindue han har lavet, var sidste sommers.

Re: Hvem skal ind?

: fredag, 28. jul, 2017 21:26
af Mads T.
Skulle vi nu ikke lige tage den sidste måned af vinduet med, inden dommedagsprofetierne kommer frem?

Lad os hente Ox'en denne sommer og så hente Keita til £48 mil næste sommer. Van Dijk handlen er absolut heller ikke død endnu, ligesom der stadig kan nå at komme tvist i Keita-handlen, hvis han bliver utilfreds med tingenes tilstand (og hans klubs ageren og udtalelser) i RB Leipzig.

I øvrigt var sidste sommers transfervindue, i hvert fald i forhold til din logik, lige så dårlig som denne sommers, da vi også her missede vores to hovedtargets (Dahoud og Götze).