Dagens Kampe

Her kan man diskutere Premier League generelt, eller øvrige landes ligaer og spillere.
McRae

Re: Dagens Kampe

Indlæg af McRae » torsdag, 07. maj, 2009 15:57

Selvfølgelig er Chelsea da blandt de store. De var i finalen sidste år og har slået os ud flere gange. Samtidig ligger de nummer tre i PL. De kan godt være inde i varmen, selvom de ikke har vundet et CL-trofæ for nylig.

YNWA

Re: Dagens Kampe

Indlæg af YNWA » torsdag, 07. maj, 2009 16:04

Der er fire klubber i særklasse - Chelsea, Scum, Barca og LFC.

Ovenstående viser den fremgang vi har haft siden Benitez tog over!

Brugeravatar
Belloni
Indlæg: 3354
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 21:13
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Dagens Kampe

Indlæg af Belloni » torsdag, 07. maj, 2009 16:39

Melder mig til koret der synger at Barca sagtens kan vinde finalen. Forstår ikke hvorfor folk lige pludselig ser scum som uovervindelige, og allerede har konstateret at de har vundet.
Det må åbenbart være dem der heller ikke længere tror på mesterskabet

Brugeravatar
perpig
Indlæg: 913
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 17:13

Re: Dagens Kampe

Indlæg af perpig » torsdag, 07. maj, 2009 17:09

Belloni skrev:Melder mig til koret der synger at Barca sagtens kan vinde finalen. Forstår ikke hvorfor folk lige pludselig ser scum som uovervindelige, og allerede har konstateret at de har vundet.
Det må åbenbart være dem der heller ikke længere tror på mesterskabet
Så må jeg være en mutant.
Selvfølgelig kan Barcelona vinde finalen, mener endda at chancen er ganske pæn, men mesterskabet tror jeg ikke på.
The model at this football club is clear, we want to take young players and develop them into world-class ones, but that can be a long and a difficult process

AJ
Indlæg: 11222
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 17:01
Geografisk sted: København SV
Alder: 34

Re: Dagens Kampe

Indlæg af AJ » fredag, 08. maj, 2009 10:59

@ Rasmus

Jeg er uenig på flere punkter. Du hævder selv, at Chelsea havde det resultat de skulle bruge i 180 minus 10 minutter, men i de ti minutter stod de også laaangt tilbage på banen. Kan man vinde en semifinale med 0-0, som det let kunne være blevet i onsdags og som Chelsea ikke var blege for at spille efter, kan man også vinde en finale 0-0, hvis du forstår hvad jeg mener. Kan man utd holde Barca fra fadet i hele den ordinære spilletid har de jo også forlænget spilletid og derefter straffesparkskonkurrence til at afgøre det til deres fordel. Jeg mener, at det er helt grotesk at sige, at man utd rent defensivt simpelthen ikke er bedre end chelseas. Det kan godt være vi scorede fire mål på dem, men det gjorde vi også på chelsea, som i øvrigt også lukkede 3 mål ind på 11 minutter mod Bolton. Det er rigtigt, at de (man utd) havde nogle dårlige kampe, men overordnet set har de altså verdens allerbedste forsvar, hvilket jeg mener er uomtvisteligt. I hvert fald når Carvalho er ude af spil, da jeg ikke mener Alex besidder tilnærmelsesvis samme klasse.

Jeg vil stadig påstå, at Chelsea ville have bedre chancer mod dem, omend de ikke ville være favoritter. Den fysiske styrke, som nævnes, tror jeg ville spille væsentligt ind, og Chelsea ville være dygtigere til at standse kontraangrebene. Holdene kender desuden hinanden ud og ind og Chelsea har da før været i stand til at slå dem, eksempelvis i FA cup finalen 2007.

Slutteligt, så tror jeg stadig ikke på, at Barcelona vil lade man utd "spille med", men det er jo en vurderingssag. Det kan da være Guardiola overrasker mig, men jeg tror nu han/de vil spille bolden rundt foran Carrick (ufatteligt undervurderet), Scholes og Anderson (som forlængst er ude af sin formkrise) uden at komme frem til det store. Jeg vurderer ikke man uniteds midtbane til at være svagere end chelseas, heller ikke defensivt.

Brugeravatar
Rasmus
Indlæg: 2853
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 15:51
Geografisk sted: Århus
Alder: 43

Re: Dagens Kampe

Indlæg af Rasmus » fredag, 08. maj, 2009 11:40

AJ skrev:Kan man vinde en semifinale med 0-0, som det let kunne være blevet i onsdags og som Chelsea ikke var blege for at spille efter, kan man også vinde en finale 0-0, hvis du forstår hvad jeg mener. Kan man utd holde Barca fra fadet i hele den ordinære spilletid har de jo også forlænget spilletid og derefter straffesparkskonkurrence til at afgøre det til deres fordel.
Korrekt. Men du vil også i ramme alvor hævde, at Barca umuligt kan vinde en straffesparkskonkurrence? Man.Utd. kan leve med 0-0 120 minutter i træk. Men det kan Barca nu også. Heri ligger forskellen. I en semifinale mellem to jævnbyrdige hold, vil det ene hold (hjemmeholdet) vel typisk forsøge at afgøre sagerne, inden det kommer så vidt. En finale på neutral grund er og bliver bare noget andet.
AJ skrev:Jeg mener, at det er helt grotesk at sige, at man utd rent defensivt simpelthen ikke er bedre end chelseas.
Det mener jeg til gengæld er groteskt. Altså dit udsagn. Begge hold er virkelig, virkelig gode defensivt. Forsvaret er dog ikke hele sagen. Den ekstremt disciplinerede centrale midtbane bestående af Ballack, Lampard og Essein var vel den, der voldte Barca-spillerne størst problemer at nedbryde.

Min pointe er, at Chelsea og Man.Utd. dybest set er to ligeværdige mandskaber. OG at Barcelona er et ekstremt velfunderet offensivt mandskab, der på en god dag kan slå alle hold. Det er fint nok, at du nu nuancerer dit udsagn, men det var jo også dit oprindelige kategoriske statement, at Man.Utd.'s finalesejr nu var et faktum, der provokerede mig i kridthuset. Jeg har altid fundet sådanne hypotetiske domme over fremtiden trættende, og når de fældes over noget så uafgjort som en CL-finale mellem to verdensklassemandskaber med vidt forskellige forcer, ja, så står jeg simpelthen af. Chelsea spillede to meget flotte defensivt disciplinerede kampe, en disciplin de i sandhed mestre, og det var alligevel ikke nok til at slå Barca. Selvfølgelig kan Barca gøre det igen i finalen.
If there's one thing you can say about mankind/ there's nothing kind about man

AJ
Indlæg: 11222
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 17:01
Geografisk sted: København SV
Alder: 34

Re: Dagens Kampe

Indlæg af AJ » fredag, 08. maj, 2009 11:59

Mht. til det første du kommenterer, så har du selvfølgelig ret i, at det er fifty-fifty hvem der vinder, hvis det kommer til straffesparksafgørelse. Det jeg mener er, at Barcelona sagtens kan komme til at fungere som "hjemmehold" ved at have bolden meget, og derfor tror jeg også de vil blive mest utålmodige og rådvilde. Det kan godt være flere, at flere af spillerne har været i en CL-finale før, men de har en urutineret manager, som jeg sagtens kan forestille mig gå i panik, hvis det står 0-0 langt inde i dysten. Eller, ligesom mod Chelsea, se passivt til mens spillerne løber forgæves rundt. Det var i sandhed blot en fejl af Essien (hvis ser isoleret på retukampem), der gør at Barcelona står i finalen, for de spillede altså ikke godt. De kan selvfølgelig gøre det bedre i finalen med Henry tilbage, men uden Alves og Abidal på backsne og med Toure i midterforsvaret kan jeg ikke se det ske. Skal Barcelona score skal det nok ske efter en eksplosion fra Messi, Iniesta e.l. eller som følge af en fejl som mod Chelsea. Problemet er bare, at jeg bedre kan forestille mig Barcelona begå en sådan fejl.

Brugeravatar
jørgen lk
Indlæg: 2933
Tilmeldt: tirsdag, 05. jun, 2007 17:55
Geografisk sted: silkeborg

Re: Dagens Kampe

Indlæg af jørgen lk » fredag, 08. maj, 2009 19:51

Det skulle jo komme - dødstrusler mod Tom Henning Øvrebø...
(sådan reagerer Chelsea-fans vel bedst i modgang).

"Torsdag endte frustrationen i dødstrusler på internettet fra oprørte Chelsea-tilhængere."

http://spn.dk/fodbold/intfodbold/article1686312.ece
http://spn.dk/fodbold/intfodbold/article1687447.ece
Jack Nicholson - on how he knows women so well:
I think of a man. And then I take away reason and accountability.

Brugeravatar
jørgen lk
Indlæg: 2933
Tilmeldt: tirsdag, 05. jun, 2007 17:55
Geografisk sted: silkeborg

Re: Dagens Kampe

Indlæg af jørgen lk » lørdag, 09. maj, 2009 19:43

I morgen har vi en yderst interessant kamp i Bundesligaen. Werder Bremen mod HSV (start kl. 17.00)

Udover et lokalderby, kan Bremen på ganske få dage sætte en kæp i hjulet for 3. gang for HSV.
Først røg HSV 22.04.09 ud i pokalen - på straffesparkskonkurrence.
Så røg de hjemme ud i UEFA'en 07.05.09 - på regel om udebanemål.

I morgen kan det hele så ryge på gulvet i den hjemlige liga. Det kan blive rigtig surt for Hamburg.
Jack Nicholson - on how he knows women so well:
I think of a man. And then I take away reason and accountability.

McRae

Re: Dagens Kampe

Indlæg af McRae » lørdag, 09. maj, 2009 22:28

Ja, det skal nok blive en god kamp i det tyske. Desværre kommer den samtidig med Gunners-Chelski, men så må jeg bare jo have dem begge kørende på skærmen :) (hvis jeg finder nogle ordentlige streams).

Brugeravatar
Thommo
Indlæg: 10276
Tilmeldt: lørdag, 02. jun, 2007 14:54
Geografisk sted: Randers
Alder: 49

Re: Dagens Kampe

Indlæg af Thommo » lørdag, 09. maj, 2009 23:31

Wow en kasse af Baraja :shock: meget identisk med Essien´s mod Barcelona, dog sidder den bare forneden i venstre side. Og nu er real madrid bagud med en bagatel af 3-0 :lol:
Verden er smask fuld af hyklere....

AJ
Indlæg: 11222
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 17:01
Geografisk sted: København SV
Alder: 34

Re: Dagens Kampe

Indlæg af AJ » søndag, 10. maj, 2009 14:31

van der Sar
Rafael
Vidic
Evans
Evra
Ronaldo
Fletcher
Giggs
Park
Tevez
Berbatov

Given
Richards
Onuoha
Dunne
Bridge
Kompany
De Jong
Ireland
Elano
Robinho
Caicedo

edit: 1-0 til Man City.
Senest rettet af AJ søndag, 10. maj, 2009 14:44, rettet i alt 1 gang.

McRae

Re: Dagens Kampe

Indlæg af McRae » søndag, 10. maj, 2009 14:40

Det er vel kun Ireland (og selvfølgelig Shay Given) vi kan sætte vores lid til.

Jonas Lassen
Indlæg: 1891
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 14:53
Geografisk sted: Lindholm
Alder: 39

Re: Dagens Kampe

Indlæg af Jonas Lassen » søndag, 10. maj, 2009 14:41

Er der nogen der har et direkte link der virker?
Liverpool Football Club Lindholm Branch
Formand
LFCLB - 3

Brugeravatar
Nicoen
Indlæg: 3997
Tilmeldt: lørdag, 25. aug, 2007 19:19
Geografisk sted: Aarhus
Alder: 36

Re: Dagens Kampe

Indlæg af Nicoen » søndag, 10. maj, 2009 14:41

McRae skrev:Det er vel kun Ireland (og selvfølgelig Shay Given) vi kan sætte vores lid til.
Hvis Robinho har en af sine gode dage så må han også regnes med.

Besvar