Fem mænd, som vel egentlig stadig kun er drenge, havde i foråret talt sig varme på, at skulle en tur til Anfield og se fodbold.
De fem var Cynwal(Carsten), tue69(Jesper), klemme(Rene), Phil Neal(Henrik) og nrg(Niels).
Vi blev enige om at se kampprogrammet an, før vi endelig tog stilling til, hvilken kamp vi skulle se. Det endte med at blive WBA-kampen, den 26. oktober og det skulle jo som bekendt vise sig at være et klogt valg.
Carsten insisterede på, at det ikke skulle være en pakkerejse, så han tilbød at ”sætte” rejsen sammen, så den blev så billig og interessant som overhovedet muligt. Det endte så med, at den blev mere interessant end billig.
Planlægningen
I sin frygt for IKKE at informere nok, valgte Carsten så at springe over i den modsatte grøft og informere om alt. Det endte med, at vi havde flere mails kørende på en gang, samtidig med at der var oprettet 2-3 grupper inde på facebook, så det var ikke information, der manglede.
Turen derover…
Carsten havde valgt at både ud- og hjemtur skulle forgå om natten/tidligt om morgenen. Henrik brokkede sig højlydt og var synligt ikke tilfreds med valget af de tidlige afgange.
Da vi ankom til Billund, viste det sig at flyet var voldsomt forsinket, da en fugl var røget ind i motoren. Det hjalp godt på Niels’ flyskræk. Det er altid rart at vide, at der skal så lidt til for at få små fly sat ud af drift, men et par Underberg og en røvfuld fadøl, gjorde mig helt klar til turen - i bedste Ole Thestrup stil.
Vel ankommet til Birmingham, var det jo så oprindelig meningen, at vi skulle med toget til Liverpool, men pga. forsinkelsen med flyet, måtte vi finde alternative metoder og her valgte vi så ”klogeligt” en taxa til Liverpool. En tur, der kostede £200 og normalt ville have taget halvanden time, tog os nu i stedet for tre en halv time, på grund af kø hele vejen til Liverpool. Til gengæld sad vi ad helvede til. Carsten var synligt ikke tilfreds med den træpind han sad på, men som de gode kammerater vi var, tilbød vi ham at bytte plads…..ca. 5 min. før ankomst til Liverpool.
Lejligheden..
..lå i Duke Street. På billeder så den stor og prangende ud, men i virkelighedens verden var det lidt anderledes, for nu at sige det mildt. Godt sultne efter en lang rejsedag, valgte vi at tage ned på Bem Brasil Steakhouse, hvor vi kunne spise os godt mætte, inden vi tog tilbage til lejligheden. Vi havde hjemmefra delt værelserne op i mellem os. René skulle sove i stuen, da han ikke kunne holde ud og høre på Henrik og undertegnedes højlydte snorken. Af samme årsag, skulle Henrik og jeg dele seng, mens Jesper og Carsten fik værelset med to senge. Den 1½ mands-seng, Henrik og jeg skulle sove i, ville få selv Cirkeline til at lide af klaustrofobi og vi besluttede os for at ændre lidt på holdsammensætningen. Carsten var gået tidligt i seng og da Jesper og jeg kom ind på værelset i forbindelse med værelses-bytning, så vi første eksempel på, at Carsten ikke var nærig med at have ”pungen fremme”. Dog eneste gang, han tog det SÅ bogstaveligt
Trætheden havde efter en lang rejsedag overmandet os alle og Henrik og Carsten’s planlagte tur på The Cavern Club, hvor de skulle have set og hørt et kopiband spille gamle The Who numre, blev aflyst, da de to gamle ikke kunne holde sig vågne. Det har de nok fortrudt lidt i dag, for de havde virkelig glædet sig og vi andre tre havde glædet os til lidt fred og ro.
Matchday
Endelig lørdag! Nu var dagen kommet, hvor vi skulle stå på The Kop og se vore helte mose WBA. Vi indtog vores morgenmad på The Hub, på Hanover Street – klassisk engelsk morgenmad, som ikke var noget at råbe hurra for, men til gengæld engelsk og billigt. Derefter ned til Liverpool One, for at ”proviantere” tøj og andet, inden vi gjorde os klar til kamp. Taxa-turen til Anfield var en underholdende tur med en taxachauffør, der var i sit es. Vi betalte dog for både turen og hans ”sitdown comedy”-show. Hul i det. Vi var på vej til ”Mekka”, hvilket vi jo havde glædet os til i rigtig lang tid. Kampen vil jeg ikke skrive så meget om, men samværet med fire gode venner på The Kop, i godt vejr, med en 4-1 sejr, hvor Luis Suarez oven i købet laver hattrick, får selv den største pessimist til at blive i godt humør. Vi var enige om at give den gas, når vi nu endelig stod på dette magiske sted. Vi stod side om side, først Carsten, så Niels. Derefter Henrik, René og til sidst Jesper, som stod plantet helt ind til væggen. Jesper udtalte senere, at der var mere larm fra væggen, end fra René. Når øl og nerver over kampens forløb kombineres, har René for øvrigt en vane med at skulle på toilettet under kampene. Det er lige meget om det er på Anfield eller på BW og så passer det jo fint, at skulle bede 35 mennesker om at flytte sig, når man skal ud for sig selv. Heldigvis har Liverpool en vane med at score mål, hver gang han skal afsted, så på et tidspunkt bad vi ham om at blive dernede (..her er der nok pyntet lidt på historien)
Efter kampen, var vi selvsagt i højt humør og de øl vi indtil da ikke rigtig havde fået gang i, skulle vi til gengæld have nu. Vi gik ind på The Stanley og gik for alvor i gang med at fejre sejren. I den tætpakkede bar, hvor der pga. de mange mennesker var meget varmt, sad René stadig med sit ”læder etui” på og for at han ikke skulle fryse yderligere, fik han alle vores jakker på, så han kunne holde varmen. Carsten havde lavet en aftale med den lokale diskjockey om at give et nummer og så blev The Stanley med ét ændret til en karaoke-bar. Da vi skulle til at gå ud, skulle undertegnede lige ud og ”slå en streg” og det havde jeg håbet at kunne gøre i fred, men Carsten ville det anderledes og hoppede op på pissoiret og stak hovedet ind og gav mig en ordentlig forskrækkelse, til stor morskab for ham selv …..men ændrede dog hurtigt ansigtsfarve, da han opdagede, at han havde ødelagt røret ned til pissoiret. Så fik han kolde fødder og mente det var tid til, vi skulle videre og det gjorde vi så.
Vi havde forinden lavet en løs aftale, om at mødes med Mugge og andre danskere inde på The Abbeys, som også ligger i Hanover Street(Det var der meget, der gjorde på vores tur). Vi var der ved 21-tiden….tttror, hik, jeg nok. Jesper var her så heldig, at finde en på sin egen alder og de fik rigtigt talt om, hvad der sker i SFO’en nu til dags. Efter en god snak og hyggeligt samvær, krydret med lidt Captain Morgan rom, var det tid til at finde lejligheden igen. Her fortsatte vi med øldrikkeriet i stor stil og Jesper var ikke faldet helt ned efter mødet med kammeraten fra rød stue, så han snakkede så meget, at selv ”hør mig, se mig”- Henrik forblev tavs og uden ord. Det sker nogenlunde ligeså sjældent, som solen skinner i Nordengland. Vi var så heldige på denne tur at blive vidner til begge dele.
Dagen derpå…og hjemturen
Søndag var vi godt brugte og kom egentlig aldrig rigtig i gang med noget. Vi havde dog en stadionrundvisning foran os med selveste Phil Neal(den rigtige). Det ville ingen af os undvære, selvom vi på forunderlig vis var trætte. Morgenmaden dagen forinden, havde jo som bekendt ikke været noget særligt, så vi besluttede os for at gå op på Novotel og indtage deres morgenmads-buffet. Ikke særlig romantisk, men udmærket morgenmad og så var dagen ligesom skudt i gang. Derefter tog vi ud til området omkring Anfield og gik lidt omkring, inden vi skulle på stadionrundtur og et efterfølgende besøg på museet. Phil Neal fortalte gamle anekdoter til stor morskab for os alle og det var med til at få lidt liv i os alle igen.
Vi havde et lille hængeparti, vedrørende transport fra Liverpool til Birmingham. Oprindelig var det meningen, at vi ville have lavet en aftale med taxachaufføren, der kørte os til Liverpool, men efter den lange tur derop var det ikke måden at gøre det på, blev vi enige om. Der blev undersøgt mellem bus og tog og Jesper og jeg, blev enige om at tage op på busstationen, for at undersøge afgangene og evt. bestille turen til Birmingham. Med udsigten til at skulle hjælpe Carsten med at lave aftensmad, skyndte Henrik og René sig, at få sko på og komme med, så de slap for fysisk arbejde. Vi blev enige om, at tage bussen ved midnatstid og det ville tage små tre timer at komme til Birmingham.
Tilbage i lejligheden, havde Carsten lavet de lækreste burgere, til trods for store udfordringer med manglende køkkenudstyr og røgalarmen, der gik i gang flere gange. Efter aftensmaden, fik vi lidt hvile, inden vi skulle med bussen og vi brugte det meste af natten på transport. Ved ankomsten til Birmingham, begynder nerverne endnu en gang, at hænge uden på tøjet hos mig. Hvis en fugl havde forstyrret turen på vej derover, hvordan vil den værste storm i mands minde så ikke påvirke et lille legetøjsfly, når vi skulle hjem? Denne gang kunne jeg dog ikke benytte mig af Ole Thestrup-metoden, fordi jeg ved ankomst til Billund skulle køre hjem. Jeg blev dog beroliget af, at de fleste medier kunne berette om, at stormen først for alvor ville passere om eftermiddagen, efter vi var kommet hjem og ydermere, at den ville passere England længere nede sydpå. Det gik da også nemt og smertefrit og flyveturen hjem var endda væsentlig hurtigere end turen derover.
Trætte og veltilpasse efter en dejlig tur, med et godt resultat i bagagen, var det desværre tid til, at vi skulle skilles og hjem til hverdagen igen…..men lur mig, om ikke vi skal afsted igen.
Tak til Carsten for tilrettelæggelsen af turen. Der var en del kaos undervejs. Selvom meget af det, ikke var hans egen skyld, vil han alligevel komme til at høre for det, for evigt. Herfra skal lyde en tak til jer alle fire for en rigtig dejlig tur.
(som dog hurtigt kan bringes tilbage i god stand med en rørtang og lidt armkræfter). 
. 
