Indlæg
af Surf » onsdag, 06. aug, 2014 14:42
Men hvem siger, at Agger ikke også ville ende på bænken i Arsenal? Jeg må indrømme, at jeg bliver skuffet hvis han skifter til en anden engelsk topklub. Og jeg kan ikke se, at det skulle være entydigt at han ville erobre en plads hos Arsenal. Hans niveau er imø. faldet. Men spændende hvordan han ville klare sig i en anden topklub.
Ang. Aggers og Reinas "udfald" med Rodgers, eller tilsyneladende udfald i hvert fald, hvem siger så, at det er Rodgers der har opført sig dårligt? Jeg siger ikke, at det er sådan, men mere for at nuancere sagen. Det virker implicit, at Rodgers er skurken, og hvor det sagtens kunne være tilfældet, kunne det også være den anden vej rundt. Agger og Reina var etablerede Liverpoolspillere med en stort set fast plads på holdet. Var de blevet forvænt med, at det var sådan? Var det svært for dem at acceptere, at en ny træner kom ind og bad dem kæmpe og udvikle sig, på lige fod med andre?
Aggers udtalelser om, at han ikke vil sidde på bænken er imø. helt fair - sådan en attitude skal en fodboldspiller have. Omvendt er det en balancegang mellem at være for forkælet, at føle sig for berettiget til en plads, og at føle sig i lige konkurrence med de andre, og derfor kæmpe røven ud af bukserne.
Ang. Reina var der den lidt spegede sag med Barcelona, og Reinas efterfølgende farvelbrev, der lyste af bitterhed. Jeg ærgrer mig over det, for Reina var faktisk en af de stjerner, der ikke forlod os da det så sort ud, som fx Alonso, Torres og Macherano. Alligevel trak det (igen: tilsyneladende) i ham, da Barcelona kom. Var det bare af mangel på muligheder, at den gode Pepe blev?
Sandheden skal formentlig findes et sted midt imellem Rodgers og Agger/Reina. Og lad venligst vær med at tolke dette, som et indlæg der antyder, at "Rodgers bare ikke kan tage fejl." Det er et debatoplæg.
"Anybody who plays for me should be a bad loser."