Hr. Drejer skrev:Moreno har været vores bedste forsvarer, men på en meget billig baggrund. Som sjampen siger, så laver han stadig fejl - placrringsfejl, indgriben og koncentrationssvigt.
Moreno er bestemt ikke fejlfri, men vi skal overveje, hvad der sker, ved at skifte ham med en anden (som f.eks en Milner) Moreno tilbyder et højt pres, en vanvittig trussel i dybden offensivt, der tvinger deres wing og back til at stå dybere, hvilket giver langt mere plads i midten for os. Og det tilbyder han, samtidigt med at han imø er en af de bedste i verden til at løbe tilbage i defensivt løb, når vi bliver fanget i omstillinger.
Ja, hans styrke er bestemt ikke de fysiske dueller og slet ikke luftdueller. Og det ved han godt, hvilket også gør, at han derfor placerer sig anderledes end, hvis vi havde f.eks Enrique, der fysisk kunne udduellere de fleste modstandere. Koncentrationssvigt syntes jeg faktisk ikke jeg har set fra ham efter hans retur - det har heller ikke som sådan været fejl. Han er bare blevet udklasseret af spillere, der har formodet at bruge deres styrker helt rigtigt imod Moreno. Og så har vi som hold ikke formodet at reagere på det, ved f.eks at sikre, at der er mere støtte i den side, når de angriber der, hvis vi ser, at de generelt forsøger at tage kampen i Moreno/Lovrens side. De ender tit med at stå meget alene, fordi vores midtbane ikke trækker langt nok ned og ud til at støtte op, og vores sideangreb slet ikke kommer derned.
Jeg syntes at både Moreno og Robertson tilbyder noget rigtig godt til vores venstre back set i forhold til den måde vi spiller på.
Så kan man så stille spørgsmål til det. Vil vi det her høje gegenpres? Ønsker vi at vi generobrer bolden lynhurtigt og kommer til mange farlige chancer på den måde holdt op imod, at vi bliver mere udsat bagude, hvor en spillers fejl ofte bliver til en meget farlig situation. Eller vil vi hellere spille mere tilbageholdent og så være tvunget til enkelte spillers genialiteter oppe foran, istedet for at at det er holdet som helhed, der skaber truslen?
Jeg ved godt, hvad jeg helst vil.