Redtothebone skrev: ↑fredag, 08. okt, 2021 14:57
Emmy skrev: ↑fredag, 08. okt, 2021 13:33
Fordi de forpulede olie klubber fuldstændigt har smadret fodbolden med deres penge.
Og Saudi er den største fortaler for vm og har nu købt sig en PL klub. Tilfældigt? Oh No! De smadrer fodboldspillet fuldstændigt.
Synes bare ikke det er så sort/hvidt, det største problem er vel i dag at du ikke kan vinde noget hvis du ikke har penge.
Liverpool var f.eks. gået fallit og tvangsnedrykket hvis Fenway ikke havde reddet klubben.
Sådan kan man diskutere hvor pengene kommer fra om det er fra Mellemøsten, USA, Rusland, Østrig eller noget helt femte, og kan sagtens se der sker mange forfærdelige ting i Mellemøsten, men de forskellige ejere fra Rusland og USA har sgu også deres lig i lasten, og hvem ved hvornår Liverpool bliver solgt igen, det er jo kun et spørgsmål om tid, er det så en ny amerikaner eller en kineser der får magten ? Når uncle sam har fået nok bliver Liverpool solgt til højest bydende.
I min verden er det helt store problem Premier League, UEFA og FIFA hvor der sidder masser af korrupte folk, men det er dem der sætter rammerne og, det er dem der er skyld i at alt bliver mere og mere kommercielt, for år tilbage handlede det om at vinde trofæerne, idag er det vigtigste at komme i top 4 så man er sikret indtægter fra CHL, samtidig opfinder de bare flere of flere kampe i Nations League, udvidelse af EM, udvidelse af CHL, udvidelse af VM, udvidelse af klub VM og og og....... Det handler kun om penge de giver ikke en fuck for spillere og fans, det handler kun at øge indtægterne.
UEFA og FIFA er fyldt med millionærer og milliardærer der scorer kæmpe lønninger, Infantino tjener f.eks. 15 millioner kr om året og mange af disse leder er enten dømt for korruption eller er under kriminelle anklager, som sjovt nok har interesse i USA, Rusland, Mellemøsten osv
Det er ovenstående der tvinger klubberne til hele tiden af skulle skaffe flere penge, du er simpelthen nødt til at have flere spillere for at kunne dække ind for skader og udbrændthed med alle de kampe der skal spilles, samtidig formår Premier League, UEFA og FIFA ikke at sørge for lige konkurrence vilkår, Financial fairplay har floppet fuldstændig, fordi ejerne opfinder hele tiden nye måde at øge indtægterne, og der er ingen der tør smide de store ud. Barcelona har nu en gæld på 10 mia kroner, hvordan fanden kan de få lov at forsætte ?
Fodbold er ikke længere for fans det er blevet legetøj for millionærer, hvis der kommer en kinesisk rigmand i næste år og køber Liverpool og samtidig skaffer Haaland og Mbappe hvor mange Liverpool fans vil så brokke sig ? Det samme gælder for en lang række andre klubber.
Ja Saudi Arabien et skidt land med skrækkelige mennesker og uhyggelige menneske vilkår, men det er ikke dem der er skyld i fodbolden bliver ødelagt, det er de magthavere der tillader at milliardærer køber klubber som legetøj og reklamesøjle,
langt de fleste Newcastle fans jubler i dag og det ville sgu også være tilfældet i Liverpool hvis det gav flere trofæer.