Indlæg
af Niels K » lørdag, 07. maj, 2022 13:21
Karius, Adrian, Origi og Milner har kontraktudløb til sommer. Selvom Origi har været en fantastisk super sub for os uden noget som helst ævl og kævl, så har han sikkert lyst til at spille en hel masse den sidste del af karrieren og sikkert hans bedste år. Milner styrer selv, hvad han vil, og jeg synes da, at en forlængelse med endnu en sæson vil være helt fint. De 2 målmænd skal også videre, da Kelleher er vores klare 2. valg, og så kan vi hive op fra ungdomsrækkerne.
Oxlade, Keita, Mané, Salah og Bobby har alle kontraktudløb i 2023, og her håber jeg på forlængelser med alle 3 af vores stjerneangribere, mens Oxlade gerne må finde nye græsgange og en masse spilletid, hvor vi samtidig kan få måske 10 mille for ham.
Jeg er lidt ambivalent ift. Keita. Det ville ikke gøre mig noget, hvis vi fik en god stak penge for ham til sommer, men hvis han ligesom skal være en del af en fremtidig midtbane efter Hendo og Thiago, så skal vi jo beholde ham. Det tænker jeg, at Klopp har et rigtig godt øje for.
Udover et salg af Oxlade og afgang af Karius, Adrian og Origi og dermed sparede lønninger, så mener jeg ikke, at vi svækkes synderligt ved at lade følgende spillere forlade os:
Rhys Williams - 10 m
Nat Phillips - 10 m
Ben Davies - 5 m
Neco Williams - 15 m
Taki - 15 m
Ojo - 1
Woodburn - 2
Så er der 68 mille + hvad klubben har lagt i transferkassen til at lege med til sommer, hvor midtbanen er eneste sted, jeg kan se, at vi godt kan bruge flere spillere. Gomez spiller en fin højre back, og Fabio Carvalho skal nok sætte spræl i tingene til træning. Elliott og Curtis kommer forhåbentligt også mere i spil næste sæson.
Ellers skal vi koncentrere os om at finde de største talenter derude, så vi hele tiden har den perfekte fødekæde fra akademiet.