Jeg er med på, at Mount har haft det svært i denne sæson. Om der er mere eller mindre valide årsager til hans under par sæson kan måske diskuteres. Jeg er ikke i stand til at vurdere, hvordan det påvirker spiller/manager/hold forholdet, når forhandlinger går lidt i hårdknude. Jeg er heller ikke i stand til at vurdere, om Mount er en spiller, der lader sig påvirke af ændringer/uroligheder som dem, der var i Chelsea op til Tuchels fyring i september (masser af nyindkøb kombineret uenigheder mellem ejer og manager).
Men Mount er kun lige fyldt 24 år. Og i sidste sæson var han både Chelseas bedste spiller og deres topscorer. Så hvis det er en mulighed, er han en spiller, som jeg på klubbens vegne godt tør tage en chance på. Især hvis vi stadig også ville få Bellingham.
Om vi kan finde en spillestil, der virker for os med de to (Bellingham og Mount) på banen samtidig, ved jeg ikke. Jeg tror, at vores backs i givet fald skulle fokusere lidt mere baglæns, end tilfældet hidtil har været under Klopp Men på papiret ligner det lidt af en drømme-midtbane for mig.
Det sagt, så tror jeg desværre ikke på Bellingham. I de sidste 30+ år er det kun lykkedes os at hente den transfer, jeg ønskede mig mest 2 gange. Torres og Van Dijk. Der er mange, der er undsluppet. David Silva og Aguero for at nævne et par stykker med succes hos en af rivalerne.