
Indgangsbøn:
Jeg HADER den klub! Hader, at den mener den har ejerskab på ordet: "United". Det siger alt om hvilken samling arrogante rektummer der er iblandt deres fans, og som gennemsyrer hele ånden i den klub. Derfor omtaler jeg dem konsekvent som MFU eller Man FU = Manchester Fucking United. Undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne, men jeg mener det dybt og inderligt. En forumist, som jeg desværre ikke kan finde/huske hvem var, skrev for nylig med link til en udtalelse fra 2011, hvor Ryan Giggs proklamerer, at MFU aldrig ville kollapse, som Liverpool gjorde i 90'erne:

Hvis I vil more jer over hans fulde (..men ædru!1

https://www.mirror.co.uk/sport/football ... ng-3335336)
han udtalelser er ganske enkelt: TOPMÅLET af ARROGANCE!!
MFU har simpelhen hele pladen fuld når det angår at få smurt deres fiasko ud over samtlige dele af klubben. INTET virker, så det er LIGE før - jeg gentar': LIGE før - man ikke kan få sig selv til at gi' banter til de MFU fans man/vi uvægerligt alle kender. Men nok om deres dejlige dårligdomme lige nu. Med god tid til kampen på søndag, vil jeg prøve at fyre op under kamptråden med følgende:
- Det er den første kamp i hvad der potentielt - 7-9-13 og antijinx - kan blive et uforglemmeligt år for os fans. Så jeg vil opfordre jeg til at være med til at fyre godt op under kedlerne, ved at fortælle hhv. jeres bedste og værste oplvelse, med kampe vi har spillet mod Man FU, fra lige præcis jeres subjektive synsvinkel. Jeg lægger selv for:
Der er faktisk 2, som jeg altid vil huske:
Den første var tilbage i 1977. I perioden fra 1973/74, hvor jeg begyndte at se Tipsfodbold, blev jeg gradvist Liverpool Fan. Glæden var derfor stor i maj 1977, da mesterskabet var i hus, Idenfor 5 dage skulle Liverpool spille FA Cup finale om lørdagen mod Man FU og onsdagen efter Mesterholdsfinale mod Borussia Mönchen Gladbach. Liverpool var storfavorit mod MFU, men taber på et rigtigt tøf-mål scoret af Lou Macari. Det var første gang jeg var dybt ulykkelig og følte mig snydt af et ufortjent Liverpool nederlag, men desværre ikke sidste gang. Kampens mål kan ses her, og når I ser det sidste mål, tror jeg I vil forstå hvad jeg mener med et "tøf-mål":

Den anden gang var, hvor jeg lod mig overtale til at arrangere en rejse til Manchester. Fra Ringe Boldklub havde jeg forbindelse til "Møller-Familien", hvor faderen er Liverpool Fan, men moderen og hendes 3 sønner er MFU-fans. Gennem sortbørs 8som jeg officielt ikke kan anbefale) købte jeg billetter: 2 til Udebaneafsnittet og 4 til Stretford End. Far-Mølle og jeg var storoptimister. Det var marts 2018, og Klopp var manager med en trup, som kom nærmere og nærmere det absolutte topniveau, med Salah, Firmino og Mané på toppen, og en VVD, som begyndte at få bedre styr på de bagerste geledder. Men MFU havde Mourinho i dug out'en, og han var pissekold mht at stille en defensiv opstilling på hjemmebane, og så leve på kontrastik. Det fik han og Man FU desværre held med den dag, for det var inden Marcus Rashford nåede til erkendelsen: "Hvad fanden laver jeg i denne her lorteklub.....?", så han var motiveret og spillede en god kamp. Kampen var om lørdagen, og vi rejste først hjem mandag, og det var eddermame én af de længste/værste weekender i mit liv. Kampens højdepunkter kan ses her:

BEDSTE oplevelse med kamp mod MFU:
Der er heldigvis mange at plukke iblandt, og I skal jo også have noget at skrive om, men for mig, er der én som specielt står frem. Det var den lørdag 14 marts 2009, og jeg var til et weekend-seminar i FDA (Forende Danske Antennelaug), og skulle sidde til et gennemgå en kedelig præsentation om noget, som jeg for længst har glemt, samtidig med at Liverpool under Benitez, skulle møde Mr. Fergusons Man FU på Old Trafford. MFU kom foran 1-0 på et tyndt straffe dømt mod Reina, men derfra tog FANDEN ved Steven Gerrard og Fernando Torres. Først udligner Torres på et fantastisk mål, hvor han fuldstændig "bulli'er" Vidic, og dernæst trækker Gerrard et straffe , som han selv scorer på til 2-1. På det tidspunkt var der lige kommet Web-TV, så jeg mente jo, at det var indenfor rammerne af FDA-aktiviteter at følge med i kampen via min pc og en earplug i det ene øre. Men jeg kunne vist ikke helt skjule min begejstring, for da der var en pause i foredraget, kom flere ned på bagerste række og spurgte: "Hvad står det?", og flere af dem valgte at blive siddende ved siden af mig, resten af foredraget, så de også også Aurelios geniale frispark og Andrea Dossena's andet mål (inden for 5 dage, da han også scorede det fjerde og sidste mål storsejren mod Real Madrid i midtugen forinden), med et følt lob over Van der Saar. Den føltes RIGTIG godt den sejr mod et MFU hold i deres prime og med portvinstuden som manager. Gense højdepunkterne her:
Vi SMADRER det PIShold!
Jeg fortsætter nu med en normal optakt, men I kan jo tænke over jeres bedste/værste mens I læser videre, og så give den gas i kommentarerne herefter.
Indbyrdes statistik i PL:

For en sjælden gangs skyld, møder vi en klub, som har overhånden rent statistisk i PL æraen. men der skal vi huske, at den tid indeholde Man FU's absolutte prime under Spritfjæset*, mens den tilsvarende rummer det Liverpool kollaps, som Ryan "jeg er et menneskeligt rektum" Giggs arrogant mener, ALDRIG kunne ramme MFU


Ovenstående er ubetinget mit yndlingsbillede med Mr. Ferguson!
Sidste 5 indbyrdes opgør i PL:

5. marts 2023 vil for evigt være mejslet i granit i Liverpools historie. En fantastisk dag på Anfield, hvor ALT lykkedes, og MFU bare gik mere og mere i opløsning. Gense et dejligt fyldigt sammendrag af røvfulden her:
MEN.... Inden der nu kommer for godt gang i explicitte drømme om at overgå ovenstående drømmekamp og resultat, vil jeg lige minde om, at der er noget som hedder Hybris og Nemesis, som er Gudernes hævn (Nemesis) som kan ramme mennesket, når de tror for meget om sig selv (Hybris). MFU kan nogengange spille overmåde, når LFC er modstanderen, og vi skal kun tilbage til marts 2024 før et totalt udstillet og udspillet MFU hold stjal en sejr i FA Cup'en, først ved en sen udligning i ordinær spilletid og dernæst to lucky punch i overtidens overtid. Det gør stadig for ondt at se levende billeder fra den kamp, så jeg nøjes med et billede af kampens data:

Enste positive der er at sige om den kamp er, at den var medvirkende til at give Ten Hag ½ år mere i sædet med miserabel status quo. En Man FU virus, som det heldigvis ser ud til, at Amorin ikke har/er kuren imod.
Formbarometer PL:

Endnu er tyk streg under LFC's favoritværdighed. MFU's eneste positive resultat er mod bysbørnene, som åbenbart også har fået "Manchester-Virus", dog foreløbig i en noget mildere udgave - desværre!
Nøgledata / Statistik for PL sæsonen indtil nu:

Igen: Himmelvid forskel på de 2 klubber!
Liverpool
Som alle andre kampe LFC spiller i PL for tiden, så er det bare én der SKAL vindes. Jo mere vi kan holde fuld damp på maskinerne, mens de øvrige hold klokker i det gang på gang, jo bedre. Så selv om der er 4 dage til kampen, så kaster jeg mig ud i et bud på en startopstilling. ....og det er hurtigt overskuet, for med resultatet in mente fra sidste kamp, og den gode rotation med udskiftninger, så kan jeg ikke forstille mig andet, end at Arne Slot giver genvalg over hele linjen.
Så dette er mit bud på startopstillingen - med forbehold for ændringer, hvis der meldes om skadede spillere under træning op til kampen:

Så sæt gang i debatten:
- Hvad er dine værste og bedste oplevelser med kampe mod Man FU
...og tror I Szoboszlai foretrækkes frem for Curtis Jones? Hans karantæne er jo overstået.....