Side 1046 af 2329

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 14:53
af texy
Surf skrev:Godt indlæg, Tue. Igen viser forum en evne til at grave grøfter. Hazard angriber ham ikke uprovokeret, men det er ingen undskyldning for at sparke.

Os der synes Suarez-sagerne bliver blæst op, burde også lige trække vejret engang i denne sag.
Kom nu?

Drengen har kontakt med bolden i et sølle sekund inden Hazard kommer rendende. Hvis det er en provokation, der retfærdiggør en spillerreaktion, så kan jeg i de fleste kampe finde episoder, hvor man kunne retfærdiggøre at spillere uddeler et par fysiske sandheder til tilskuerne. Det handler vel ikke om at grave grøfter (skal al uenighed nu beskrives negativt?), men om fodboldregler og eventuel præcedens.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 15:59
af Hekkem
Altid noget det ikke var en badebold

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 16:32
af STMO
Selvfølgelig må Hazard ikke sparke drengen, men det er hamrende usportsligt det bolddrengen gør - og i min optik burde Swansea have en stor bøde. Sportsmansship/fair play har også noget at gøre med, hvordan man som vært tager imod gæsterne, og det er ingen skade til at opføre sig ordentlig.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 17:06
af ThunderZtorm
STMO skrev:Selvfølgelig må Hazard ikke sparke drengen, men det er hamrende usportsligt det bolddrengen gør - og i min optik burde Swansea have en stor bøde. Sportsmansship/fair play har også noget at gøre med, hvordan man som vært tager imod gæsterne, og det er ingen skade til at opføre sig ordentlig.
Hvad er det præcis drengen gør, rent faktisk? Jeg ser mange der mener at bolddrengen opfører sig skidt, det er jeg slet ikke enig i. Han når kun lige akkurat at røre bolden før Hazard er henne og skubbe/trække i ham. Knægten falder ned oven på bolden og bliver, inden han rent faktisk når at opfatte hvad der foregår, sparket i maven.

Jeg kan slet, slet ikke se noget der på nogen måde kan forklare Hazards vanvittige reaktion.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 17:13
af zalcos
ThunderZtorm skrev:

Det er helt utroligt så forskelligt man kan se tingene. :dontknow: . Jeg ser det helt klart som at bolddrengen henter bolden, holder fast i den, nægter Hazard at få den. Knægten er 17 år selvom han ligner en på 10. Han ligger og ruller rundt og tuder over et lille puf. Efterfølgende tweeter han om hvor stolt han er for at have trukket tiden. I mine øjne falder han ikke på bolden - han lægger sig direkte ovenpå den på en måde, der minder om min stilling når jeg prøver på at onanere beruset.
Jeg kan ikke beskrive hvor meget den lømmel nærmest har overgået ferguson på min liste over folk, der bare skulle *********.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 17:55
af Surf
texy skrev:
Surf skrev:Godt indlæg, Tue. Igen viser forum en evne til at grave grøfter. Hazard angriber ham ikke uprovokeret, men det er ingen undskyldning for at sparke.

Os der synes Suarez-sagerne bliver blæst op, burde også lige trække vejret engang i denne sag.
Kom nu?

Drengen har kontakt med bolden i et sølle sekund inden Hazard kommer rendende. Hvis det er en provokation, der retfærdiggør en spillerreaktion, så kan jeg i de fleste kampe finde episoder, hvor man kunne retfærdiggøre at spillere uddeler et par fysiske sandheder til tilskuerne. Det handler vel ikke om at grave grøfter (skal al uenighed nu beskrives negativt?), men om fodboldregler og eventuel præcedens.
Det var faktisk ikke ment negativt eller for at stoppe debatten, men mere som, at "mellemvejen" manglede, hvilket jeg synes tue69 fandt. Der var hurtigt en tendens til, at man enten synes drengen fortjente det eller at Hazard var en uprovokeret voldsmand (sat lidt på spidsen).

Provokationen retfærdiggør ikke spillerreaktionen. Og jeg mener ikke at drengen fortjener at blive sparket. Men at benægte at drengen opfører sig provokerende synes jeg også er på grænsen, da han imø. klart dækker bolden af for Hazard. Han skulle da bare være trådt tilbage med det samme da han ser Hazard komme løbende.

Klippet Alonso (tror jeg) viste, hvor en bolddreng i en anden situation trækker tiden sætter bare streg under. For mig handler det ikke om hvor mange sekunder der spildes. Det handler om princippet i at instruere bolddrengene i at trække tiden så tydeligt (hvad det er imø.). Jeg benægter ikke at det sker ofte, og at det er en af hjemmeholdets "naturlige" fordele. Og den givne situation fra klippet, synes jeg heller ikke er slem. Men den gode knægt der blev sparket gjorde lidt for meget ud af det, hvilket jeg kan forstå virker provokerende. Han skal ikke sparkes ned for det, men han er heller ikke så uskyldig som du gør det til.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 18:57
af Mambo
ThunderZtorm skrev:
STMO skrev:Selvfølgelig må Hazard ikke sparke drengen, men det er hamrende usportsligt det bolddrengen gør - og i min optik burde Swansea have en stor bøde. Sportsmansship/fair play har også noget at gøre med, hvordan man som vært tager imod gæsterne, og det er ingen skade til at opføre sig ordentlig.
Hvad er det præcis drengen gør, rent faktisk? Jeg ser mange der mener at bolddrengen opfører sig skidt, det er jeg slet ikke enig i. Han når kun lige akkurat at røre bolden før Hazard er henne og skubbe/trække i ham. Knægten falder ned oven på bolden og bliver, inden han rent faktisk når at opfatte hvad der foregår, sparket i maven.

Jeg kan slet, slet ikke se noget der på nogen måde kan forklare Hazards vanvittige reaktion.
Forsøger at trække tiden? Hvordan kan du ikke se det? Han prøver at trække situationen ud, hvor han, som andre nævner, burde give plads til Hazard som kommer løbende ud for at få afviklet situationen hurtigt. At du så heller ikke kan se at han falder ned over ned over bolden og prøver at afskærme Hazard fra den forstår jeg slet ikke.

Og igen: Hazard sparker ham ikke i maven! Han forsøger at prikke bolden ud under ham! Ja, han rammer fyren, men han sparker ham ikke! Måske en overdrevet reaktion, ja. Vanvittig reaktion... Jesus christ...

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 19:10
af LarsU
Ja, det er godt nok utroligt, så forskelligt vi kan se og opfatte tingene!

Jeg så i øvrigt et indslag på BBC2, hvor de viste, hvordan det åbenbart havde været en tilsyneladende bevidst taktik fra bolddrengenes side hele kampen igennem. De viste et eksempel fra omkring 70 min., hvor en bolddreng lod som om han ikke vidste, hvor han skulle kaste bolden hen (selvom det tydeligt var målmanden, der sku' ha' den). Først 'tabte' han den, dernæst samlede han den op igen og kastede den dovent hen mod målmanden, men kun halvdelen af afstanden, så en Chelsea-angriber (Ba) måtte hente den og sparke den helt ind til målmanden.

Hvis Hazard skal underkastes en undersøgelse, så bør Swansea også. Jeg er ganske sikker på, at de har givet deres bolddrenge mere eller mindre direkte ordrer om at trække tiden fra første minut.

Hvad siger du til det, Laudrup?! Vi ved jo, at du læser med her..!

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 19:25
af AJ
Hahaha, jeg har lige fundet ud af hvad min fars holdning til den her sag er, og han er endnu mere på Hazards side end os herinde, der støtter ham. Han mener nærmest Swansea skal smides ud af turneringen for usportslig optræden, og han er ellers typen der holder helt vildt med de hold Laudrup træner. Han mener selvsagt, at det røde kort var en gigantisk fejl. Han mener derimod dommeren burde have bortvist drengen, og at denne skal have karantæne på livstid. :D

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 19:44
af Skovdal
AJ skrev:Hahaha, jeg har lige fundet ud af hvad min fars holdning til den her sag er, og han er endnu mere på Hazards side end os herinde, der støtter ham. Han mener nærmest Swansea skal smides ud af turneringen for usportslig optræden, og han er ellers typen der holder helt vildt med de hold Laudrup træner. Han mener selvsagt, at det røde kort var en gigantisk fejl. Han mener derimod dommeren burde have bortvist drengen, og at enne skal have karantæne på livstid. :D
Må erklære mig enig med din far.

Måske ikke en livstidsstraf til drengen, men hvertfald en lang en af slagsen så han lærer at dette ikke er acceptabelt på nogen måde.

Stor sympati til Hazard herfra!

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 20:21
af mig_der
Billede

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 20:51
af texy
Jeg er rystet over folks mangel på empati og hang til selvjustits herinde.

Kan nogen forklare mig, hvilken provokation bolddrengen laver? Er det at han ikke løber hen til bolden, så den ikke triller forbi ham? For derefter får han ikke tid til noget andet. Han får ikke tid til at samle bolden op. Han ligger oven på bolden med maven, så at påstå at han skulle holde fast i den er noget af en tilsnigelse. Han får aldrig lov at rejse sig op og rent faktisk udføre sin opgave, der er at kaste den hen til målmanden.

I en 7 sekunders sekvens (de første 3 sekunder af hele episoden på 10 sekunder går med at bolden triller hen i reklamebanden) ligger bolddrengen ned i 5-6 sekunder. Han har altså nået at provokere en masse fodboldkyndige mennesker (inklusiv Joey Barton) i de små 2 sekunder, hvor han med ryggen til banen forsøger at få lov at samle bolden op, med mindre man mener, at provokationen var at lade bolden trille hen til banden.

Der er godt nok en hulens bunke målmænd, der fortjener et los i sækken...

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 20:52
af Rasmus
LarsU skrev: Hvis Hazard skal underkastes en undersøgelse, så bør Swansea også. Jeg er ganske sikker på, at de har givet deres bolddrenge mere eller mindre direkte ordrer om at trække tiden fra første minut.

Hvad siger du til det, Laudrup?! Vi ved jo, at du læser med her..!
Det måtte han allerede forholde sig til i postmatchinterviewet:
(...) but Laudrup denied claims that the ballboy was acting on instructions from the club to hold up play.

"No, no. Definitely not," said the Dane.
@ Texy:

Kan man ikke også have empati for en fodboldspiller, der er offer for en hetz helt ude af proportioner med misgerningens reele indhold? Det mener jeg da bestemt bør være muligt.

Hazard er henne ved bolden, han kan tage fat i den selv, men den 17-årige knøs ikke blot afskærmer ham vejen, han kaster sig også ned over bolden (nej, han bliver IKKE skubbet!) og låser den, da han vurderer, det er hans eneste mulighed for at sørge for, at Hazard ikke kan snuppe bolden før ham. Da han har kastet sig ned over bolden, bliver han liggende adskillige sekunder, så Hazard ikke kan få fat i den. At det ikke bliver til mere end 4-5 sekunder er sandelig ikke hans egen skyld! Om det så var 3, 15, eller 30 sekunder. Det er i princippet irrelevant.

Og skal vi så ikke også få slået fast en gang for alle, at Hazard sparker til bolden og ikke den strandede hval oven på den? At der højest sandsynligt er kontakt mellem samme hvals side og Hazard benskindede skindeben, er da beklageligt, men der er langt fra at sparke ham og ikke bolden.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 21:15
af Bojangles
I ser jo det i vil se. Faktum er at knægten går langsomt hen til bolden - som alle bolddrenge altid har gjort, når det er til deres eget holds fordel. Da han når hen til den og får den samlet op, bliver han overfaldet bagfra af Hazard. Han bliver så skubbet ned ovenpå bolden, og bliver herefter sparket i siden af Hazard, da Hazard prøver at sparke bolden væk under ham.

Var Hazard blevet væk, så var spillet sat i gang, præcis på det tidspunkt at Hazard overfaldt ham.

NEJ, Knægten kaster sig ikke ned over bolden! Nej, Knægten ligger ikke og holder bolden. og NEJ, Hazard prikker ikke bolden stille ud under knægten.

At man kan mene, at knægten er en lille møghvalp, for ikke at løbe hurtigt hen til bolden og gøre alt for at få spillet i gang så hurtigt som muligt, er fair nok. At forstå at Hazard derfor handlede i frustration og derfor ikke tænkte over hans handlinger er også fair nok.

Men at påstå at Hazard nærmest er uskyldig og ikke skubbede drengen ned, og sparkede ham og at knægten nærmest kastede sig frådende over bolden, for at holde den så langt tid væk fra banen som muligt er simpelthen dumt, åndssvagt og grænsende til det retarderede.

Re: Dagens Kampe

: torsdag, 24. jan, 2013 21:27
af AndreasN
Drengen kunne bare give bolden til Hazard med det samme frem for at trække tiden. Hazard forsøger blot at få spillet sat igang hurtigere, end bolddrengen er i stand til, hvilket man ikke kan fortænke ham i, når hans hold har ti minutter til at score to mål i en semifinale. Set i bagklogsskabens lys skulle Hazard ikke have sparket ud efter bolden, men i stedet forsøgt at tage den med hænderne. Et decideret spark er det dog langt fra.