Re: Smånyheder omkring Liverpool FC
: onsdag, 11. jan, 2012 02:25
Det er dog lidt problematisk at sammenligne priser fra mere end fem år siden med priser i dag. Især engelsk fodbold har været i en eksplosiv økonomisk udvikling, hvor især de to Manchester-klubber og CFC har ført an, hvilket har gjort konkurrencen hårdere for hver sæson. Det er blevet sværere og sværere at hamle op med de tre klubber, hvis man har kig på de samme spillere som dem, og hvis man er hurtigere ude af starthullerne end de andre klubber, så handler det om at lukke en handel hurtig, hvilket også ofte gøres lettere ved at putte lidt ekstra i lønningsposen og give agenten lidt ekstra håndører. Og jeg tror, det var i Rafas sidste sæson, at skatten for fodboldspillere i England steg markant, hvilket lige pludselig gjorde, at PL i udgangspunktet blev langt mindre interessant økonomisk. Der er idag både en større risiko for, at spillere vil vælge spanske klubber fremfor LFC, og at spillere i den spanske liga ikke ønsker at skifte fra La Liga til LFC.
Samtidig har en klub som Arsenal udviklet et helt utrolig godt ry for at udvikle spillere, og deres lønpolitik gør, at der er plads til at give talenter meget gode kontrakter, så hvis man giver op i kampen om de mere etablerede spillere, så skal man håbe, at Arsenal ikke har fået øje på de talenter, man har i kikkerten. Man. Utd. har dog også en fremragende historik med udvikling af talenter, så de er lidt en dobbeltmodstander i den henseende. I de seneste sæsoner har vi så også set, at CFC og Man. City er begyndt at satse mere på de unge talenter også, idet man fra officielt hold har forsøgt at sætte nogle grænser for det enorme forbrug på spillere med indførelsen af regler for, hvor store trupperne må være, og hvor mange spillere, som skal være 'home grown'
Disse tendenser og tiltag berørte også Rafa, men jeg vil vove den påstand, at den økonomiske konkurrence i dag er hårdere for LFC, end da Rafa kom til i 04/05. I 04/05 var forventningen så også, at Rafa relativt hurtigt skulle opbygge et hold, der kunne spille med om mesterskabet, hvor målsætningen for Dalglish blot er en fjerdeplads. Men Rafa havde så også "kun" Arsenal, Man. Utd. og CFC at tænke på, hvorimod Dalglish har Arsenal, Spurs, CFC, Man. City og Man. Utd. at tænke på. Hvis Rafa ikke formåede at spille med om titlen (hvilket jeg dengang mente var et for højt krav), så skulle han blot blive blandt topfire for at have sikret sig en ny chance til at løbe stærkere end konkurrenterne i det kommende transfermarked og med udviklingen af sit koncept. Hvis Dalglish ikke kvalificerer LFC til CL, og hvis Spurs og Arsenal begge kvalificerer sig til CL, så står man overfor fem klubber, der i hvert fald i næste sæson også har markant bedre økonomiske og/eller sportslige forudsætninger for at tiltrække gode etablerede spillere og talenter. Desuden tynger gælden fra Emirates stadig Arsenal mindre og mindre, og Spurs' planer om et nyt stadion er vist ret fremskredne.
Det første vindue under de dårlige amerikaner var det vindue, hvor Rafa brugte flest penge i en sæson på nye spillere, og det samtidig efter tre sæsoner, der havde budt på en CL-titel, en FA-cup-titel og et CL-finalenederlag. Her hentede Rafa i hård konkurrence bl.a. Lucas, Torres, Masch og Babel. Måske Masch' kontraksituation afskrækkede en del klubber (Juventus opgav vist et køb pga. det), men ellers var Torres, Lucas og Babel jo ombejlede spillere på hver deres måde. Nogle spanske klubber og Inter var i følge wiki meget interesserede i Lucas, Abramovic har altid været en beundrer af Torres, og Babel blev rygtet til bl.a. Arsenal i januarvinduet, før han skiftede til LFC. Cadeau til Rafa for at gøre LFC til en så attraktiv klub, at man dengang faktisk var en af de sportsligt mest attraktive klubber i verden, men det var også et tidspunkt, hvor vi alle så frem til det første spadestik til et nyt stadion og ikke regnede med, at klubben få år senere ville være ved at gå bankerot.
Dalglish kan ikke lokke med CL, og generelt er LFC bare ikke vildt attraktiv sportsligt (på den korte bane). En ubekendt økonomisk faktor er selvfølgelig FSG's økonomiske opbakning, inden FFP måske sætter en stopper for det (og til den tid kan FSG stadig hjælpe med et nyt stadion). Og så har Dalglish rigtig nok overtaget et ungdomssetup, der virker mere lovende, end det Rafa overtog. Og jeg går også ud fra, at hele strukturen omkring spillerindkøb og scouting er blevet langt mere effektiv med FSG. Rafa manglede jo ligesindede i sin tid. Men jeg synes, at artiklen i høj grad forsimpler og negligerer de udfordringer, som LFC står overfor i dag.
Artiklen har helt klart en pointe i forhold til Ferguson, og hvis artiklen var gået ud fra den rimelige antagelse, at Ferguson i 2002 og 2004 kunne få mere for £30 mio., end han kunne i 2008, så ville pointen om, at Rafas arbejdsbetingelser var meget vanskeligere end Fergusons også stå klarere. Men det ville så også betyde, at den økonomiske afstand mellem Dalglish' og Rafas indkøb tilsvarende burde anskues som mindre, end hvad de rene tal foreslår.
Der er desuden nogle ting ved artiklen, som irriterer mig lidt. For det første er jeg endnu ikke stødt på £8 mio. for Enrique nogen steder. Den norske opererer med £5,5 mio. og LFCHistory.net opererer med £6 mio. Begge sider er også enige om, at Henderson kostede £16 mio. i udgangspunktet, hvilket altså er mindre end, hvad Johnson, Keane, Aquilani, Masch, og Torres kostede, men selvfølgelig stadig over £15 mio. Det virker også mærkeligt, at skribenten slet ikke nævner, at Bellamy blev hentet på en fri transfer nøjagtigt som Maxi, Zenden og Aurelio blev, eller at Coates ca. kostede, hvad Reina, Agger, Lucas, Yossi og Skrtel kostede (den norske: £7 mio., LFCHistory.net: £4,9 mio.).
Og hvorfor medtage Shelvey, der stadig er et talent, og som kun spiller en rolle på førsteholdet pt., fordi Lucas og Gerrard var ukampdygtige i det meste af december, og fordi Spearing fik karantæne i tre kampe? Hvis alt var gået efter planen, så var hans lejeophold i Blackpool sikkert blevet forlænget.
Og nej, Downing er da ikke bedre end Riera (eller Pennant) i deres første sæsoner, men Riera (og Pennant) blev så også kun solgt, fordi han (de) jo så slet ikke holdt niveauet fra sin (deres) deres debutsæson(er) efterfølgende. En spiller som Yossi blev rygtet væk efter den første sæson i klubben, fordi hans præstationer var meget svingende.
Desuden så er Dalglish også blevet snydt for Young, Clichy og Jones i sommerens vindue, ligesom Rafa blev snydt for en række spillere.
Og så lige for at gøre det hele lidt klarere. Carroll og Suarez tjener tilsammen ifølge avisartikler ca., hvad Torres tjente (£110.000 i ugen). Young tjener mere i Man. Utd. (£130.000 i ugen), end hvad Torres tjente i LFC efter sin kontraktforlængelse. Enrique, Downing, Henderson, Coates og Adam tjener vist tilsammen ca. £250.000 i ugen - eller rettere ca., hvad Rooney tjener i ugen. Torres (£175.000 i ugen) og Rooney (£250.000 i ugen) tjener idag tilsammen (£425.000 i ugen) MERE, end hvad Carroll, Suarez, Enrique, Downing, Henderson, Coates og Adam tjener (ca. £360.000 i ugen). £360.000 i ugen giver en gennemsnitsløn på ca. £51.000 i ugen. Gerrard er klubbens bedst betalte spiller med £140.000 i ugen. Der er ingen udover Gerrard, der tjener over £100.000 i ugen - den næstbedst betalte er formentlig Bellamy med £95.000 i ugen.